Læsetid: 4 min.

Kynisk politisk studehandel

Forestillingen om, at sikkerhedssituationen i Irak på det senere er blevet relativt bedre, er en ren illusion. Den er blevet brugt af regeringen som begrundelse for, at de danske styrker kan trækkes ud fra august. Og nu anvendes den så i forbindelse med aftalen om den kombinerede efteruddannelse og tilbagesendelse. Uheldigvis for de tre forligspartier bragte fredagen også en anden nyhed, oven i købet fra den mest autorative officielle kilde, vi råder over i Danmark. I en ny vurdering af forholdene i Irak konstaterer Forsvarets Efterretningstjeneste, at der er borgerkrig i Irak
12. maj 2007

Den kynisme, der har præget dansk udlændingepolitik, siden det nuværende folketingsflertal kom til verden for mere end seks år siden, nåede fredag nye højder med den aftale, der blev indgået mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti. Ganske vist var det et vist mål af konservativ anstændighed, der oprindelig førte til de forhandlinger, der nu er afsluttet. Partiet mente - og mener vel stadig - at de forhold, der bydes afviste irakiske asylansøgere i de dertil indrettede centre, er ganske uacceptable. De kan ikke sendes tilbage, men da det netop er, hvad Dansk Folkeparti ønsker, har partiet modsat sig, at de på nogen måde får forbedret deres levevilkår. De må ikke tage arbejde, de må ikke uddanne sig, og de og deres børn må fortsat tage til takke med ganske få kvadratmeter.

Fredagens forlig ændrer kun marginalt på disse tilstande. Det åbner mulighed for, at de voksne kan få en efteruddannelse på op til ét års varighed. Men forudsætningen er, at de skriver under på et løfte om, at de vil vende tilbage til Irak. Og den sidste del af efteruddannelsen - fra tre til seks måneder - skal foregå i Irak. En af de få indrømmelser til Det Konservative Folkeparti er, at en sådan ordning kan udvides til afviste asylansøgere fra andre lande, hvis den bliver en "succes".

Hvor mange af de 559 irakere, der skal tilmelde sig denne ordning, for at succeskriteriet er opfyldt, ville hverken den konservative Henriette Kjær eller integrationsminister Rikke Hvilshøj dog røbe under pressemødet.

Det er forståeligt. Alt tyder nemlig på, at kun et lille mindretal vil tage imod tilbuddet, selv om det er kædet sammen med en økonomisk gulerod. Både Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors, der i modsætning til forligspolitikerne har virkelig indsigt i de irakiske flygtninges forhold og tankegang, fremhæver, at kravet om at vende tilbage vil få langt de fleste til at afslå.

Dette burde på ingen måde komme bag på VKO-flertallet. Et interessant aspekt af aftalen er da også, at Rikke Hvilshøj måtte erkende, at den ikke hviler på nogen aftale med den irakiske regering. Internationale forhandlinger tager tid, som hun sagde. Men hun forsikrede, at regeringen er i god dialog med de nordirakiske myndigheder, hvilket vil sige lederne i de kurdiske regioner. Det kan dårligt fortolkes anderledes, end at hun har forestillet sig, at de herværende flygtninge alle skal tilbage til dette område, selv om de måske stammer fra de andre, arabisk dominerende dele af landet. Men når Nordirak især er interessant, skyldes det, at det går for at være mere fredeligt end resten landet.

Det er dog en sandhed med modifikationer. "En bombe i en lastbil eksploderede onsdag i den nordirakiske by Erbil og dræbte mindst 12 mennesker og sårede flere end 40 andre", kunne Reuters meddele for tre dage siden.

Forestillingen om, at sikkerhedssituationen i Irak på det senere er blevet relativt bedre, er en ren illusion. Den er blevet brugt af regeringen som begrundelse for, at de danske styrker kan trækkes ud fra august. Og nu anvendes den så i forbindelse med aftalen om den kombinerede efteruddannelse og tilbagesendelse.

Uheldigvis for de tre forligspartier bragte fredagen også en anden nyhed, oven i købet fra den mest autorative officielle kilde, vi råder over i Danmark. I en ny vurdering af forholdene i Irak konstaterer Forsvarets Efterretningstjeneste, at der er borgerkrig i Irak. Irakerne kæmper om territorier, ressourcer og politisk magt, og landet er præget af opløsning og udbredt kaos. En stor del af Irak ligger reelt uden for centralregeringens magt. Store dele af det centrale og sydlige Irak er under ikke-statslige væbnede gruppers kontrol. Disse grupper står bag omfattende organiseret kriminalitet og demonstrerer deres magt gennem henrettelser, tortur og intimidering. FE konkluderer, at "fremtidsperspektiverne for Irak er dystre".

Det er, hvad regeringen og Folketinget får at vide fra sin egen efterretningstjeneste. Men det er jo også, hvad de daglige nyheder fra Irak kan fortælle. Alligevel har regeringen med statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller i spidsen fastholdt, at det går fremad, og de har ikke villet være med til at tale om 'borgerkrig'.

Det kan være forståeligt, når de skal legitimere tilbagetrækningen af de danske styrker, der aldrig burde være sendt af sted. Men når denne benægtelse af de faktiske forhold også bliver brugt som begrundelse for at give de herboende irakiske flygtninge et tilbud, som langt de fleste nødvendigvis må afslå, så slår kynismen igennem. Taktiske manøvrer i den snævre danske indenrigspolitik er det, der har drevet denne aftale frem. For de mennesker, den angår, er den uden perspektiv og dybt fornærmende. Hvad ville Danmark dog tabe ved at give dem en reel mulighed for at bygge en ny tilværelse op?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her