Læsetid: 4 min.

Fra KZ-lejr til konkretmusik

Den danske musikpioner Else Marie Pades historie er så utrolig, at den havde virket lidt for kulørt, hvis den ikke havde været virkelig
18. august 2005

Historien begynder med et svageligt og hyperfølsomt barn, der ligger i sin seng, mens dagene slæber sig afsted og sanseindtrykkene vælter ind. Og den slutter med en kunstner, der ud af de samme sanseindtryk skaber så nytænkende værker, at de på det nærmeste omdefinerer kunsten selv.

Det lyder som Marcel i Prousts På sporet af den tabte tid, men denne historie, der hvis ikke den havde været virkelig næsten havde været lidt for kulørt, handler om den danske komponist Else Marie Pade: En elektronisk og konkretmusikalsk pioner, der på første hånd deltog i Pierre Schaeffers, Karlheinz Stockhausens og Edgar Varèses musikalske nybrud og eksperimenter i efterkrigstiden, derefter forsvandt ud i glemslen hos en uforstående samtid, for så at blive genopdaget af 90'ernes unge elektroniske miljø og hyldet som den danske elektroniske musiks dronning i en alder omkring de 80.

Nu udkommer Else Marie Pades egen beretning om sit liv i bogen Livet i et glasperlespil, der er redigeret af komponisten Hans Sydow.

Ud over livshistorien indeholder bogen fire musikartikler fra 50'erne af Pade og 15 værklæsninger, skrevet blandt andet af en del af de yngre musikfolk, der med Ingeborg Okkels, Henrik Marstal og Sydow selv i spidsen har genopdaget den glemte pioner.

Alt det andet blegner dog i sammenligning med Pades egen historie. Ud af det svagelige og overbeskyttede barn, der synger i barnevognen, lytter til regnvejret og studerer sine tumlingedukker, muslingeskaller med stof, nipsenåle og glasperlespil, vokser en egenrådig teenager, der en dag ankommer forpustet til sin klavertime efter at have rakt tunge ad en tysk soldat, der bryder ud af geleddet og forfølger hende gennem gaderne i Århus.

Den elskede klaverlærer, Karen Brieg, inviterer hende med i sin modstandsgruppe, der er i gang med noget for en elektronisk pionér så passende som kortlægning af det århusianske telefonnet med henblik på effektiv sabotage i en katastrofesituation.

Fra den dag er det kun et spørgsmål om tid, før Else Marie Pade bliver anholdt. Hun sendes som 19-årig først til en måneds afhøringer i Århus Arrest, som hun modstår med viljestyrke, koncentration og trodsighed.

Siden kommer hun til Frøslevlejren, hvor hun fylder hele lejren med schlagere og fløjten, og ridser kompositioner ind i cellevæggen med spændet til sin hofteholder i en avant la lettre-hybrid af den italienske film Livet er smukt og Roman Polanskis Pianisten.

Lydlagkage

Hun skriver viser sammen med Karen Brieg, og fangerne synger om aftenen i stearinlysskær, når vagterne er gået hjem. De andre stifter en fond til at hjælpe hendes musikalske uddannelse, og den gør det efter befrielsen muligt for Else Marie Pade at flytte til København for at studere på Det Kgl. Musikkonservatorium.

Hun står på Rådhuspladsen og hører rådhusklokkerne, sporvognene, cykelklokkerne og menneskesnakken, og verden er en stor lydlagkage, som bare venter på, at hun tager sin bid.

Nu er problemet bare, at den musik, hun bærer rundt på, ikke minder om noget af det, de undervises i på konservatoriet. Men ved ren viljesanstrengelse får hun gennemtrumfet, at hun skal lære komposition hos Vagn Holmboe, og i 1952 støder hun så på en radioudsendelse med Pierre Schaeffer, opfinderen af den konkrete musik, der laver musik ud af verdens lyde.

Konkret og elektronisk

Fra da af er den unge kunstner ustoppelig, og efter tv-montagen "En dag på Dyrehavsbakken", hvor hun introducerer konkretmusikken i Danmark, går turen fra Radiohusets lydstudier til det ene møde med den nye musiks brændpunkter efter det andet.

Slaget står på to marker: den elektroniske musik, hvor alle lyder skabes syntetisk, og den konkrete, hvor det tværtimod er alle slags hverdagsstøj og andre virkelighedslyde, der omdannes til kunst.

Else Marie Pade bevæger sig energisk rundt i begge lejre. Og hun ser John Cage blive buh'et ud og står dér midt i Philips-pavillonen ved Verdensudstillingen i Bruxelles i 1958, hvor Edgar Varèses "Poème electronique" i den Corbusier- og Xenakis-designede pavillon med 400 indbyggede højttalere sætter nye standarder for eksperimenterne i rumlig musik.

I 1961 bliver hun hypnotiseret af Pierre Schaeffer i privaten, hvor klunkestilen med lilla lænestole brydes af to kæmpe, lyserøde ører i gips - højttalerne - og en orientalsk ung mand serverer mokka, da den unge dansker begynder at svaje af bar overvældelse.

I '62 tager hun til Darmstadt og får undervisning af Boulez, Stockhausen og Ligeti. Og indimellem tager hun hjem og skaber lydværker, der opfinder musikken forfra: "Reciproc pizo-elektrisk aftastning af 34 cm. lang jernstrimmel paa ca. 3/4 mm tykkelse og 30 mm bredde. Ikke 'hult' nok, der basafskæres, telefonagtig karakter, dæmper med klud, - klangløst. Ren efterklang, forfra, bagfra, - ikke uhyggeligt nok, men i nogen grad hult..." - de tekniske journaler, som er optrykt i bogen, rapporterer side efter side om den stålsatte eksperimenteren.

Det er kunstnerisk euforiske tider, befriet for ironi eller kynisme og fyldt med grænseafsøgninger, der med de elektroniske landevindinger aldrig synes at kunne holde op.

Men i 70'erne kommer nedturen, da omverdenen taber interessen. Pades ægteskab er gået i stykker, og afhøringerne fra Anden Verdenskrig begynder at dukke op igen i hendes bevidsthed. Det fører til pensionering i 1976, og hun flytter i et katolsk kollektiv og bearbejder traumerne. Først 20 år senere begynder verden at henvende sig igen, og nye generationer forbløffes over deres fund - rørende beskrevet af en ældre dame, der stilfærdigt virker uhørt lykkelig for at finde de gamle partiturer frem og få lov at rode med lydene igen.

Artiklerne fra 50'erne er fantastiske tidsdokumenter, og endelig gennemgår de 15 værklæsninger fint, personligt og lydhørt Else Marie Pades musik, så dens betydning er til at forstå.

Men man kan jo også bare selv høre den: Dacapo, Resonance.dk og OH Musik/Danica har i de sidste år udgivet fire cd'er med Pades musik, inklusive nutidige remixes og sange fra Frøslevlejren. Og Statsbiblioteket i Århus har en komplet samling af Pades elektroniske og konkrete musik på cd'er og video, som kan lånes til gennemlytning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu