Læsetid: 6 min.

L.A. Rings globale landsby

En mesterlig maleriudstilling efter alle kunstens regler. Dansk kunst taget alvorligt og serveret, så det er en fryd for øje og sjæl og fulgt op af et seriøst bogværk
2. september 2006

"L.A. Ring. På kanten af verden" står der hen over facaden på det store banner, der annoncerer Statens Museum for Kunsts nye udstilling.

Er det endnu et reklamestunt?, tænker jeg, mens jeg skridter om bagved museet, hvor indgangen befinder sig. B.S. Christiansens Et liv på kanten er jo bestselleren over alle bestsellere, og måske skal han vise rundt i maleriernes danske landskab, som han kender ud og ind fra sine øvelsesture som jægersoldat? "B.S. & L.A. på afveje". Jeg ser overskriften programsat i bedste sendetid. Live i Kunstmuseumsstudierne.

Næh. "På kanten af verden" er ikke et billigt trick. Inde på udstillingen åbenbarer det chokerende gammeldags sig nemlig. En maleri-udstilling efter alle kunstens regler. Skideflot iscenesat og med tematik og billeder i absolut topklasse. Mesterligt. Dansk kunst taget alvorligt og serveret, så det er en fryd for øje og sjæl og fulgt op af et seriøst bogværk om en overset kunstner. Ikke helt glemt. Men heller ikke husket for det gode, han virkelig kunne. Male strengt, ærligt og redeligt. To the bone.

Tilrettelæggerne, kunsthistorikerne Peter Nørgaard Larsen, Anne Grethe Uldall og unge Miriam Have Watts har i samarbejde med udstillingsarkitekt Pernille Jensen skabt noget sjældent vellykket.

Virkelighedens teater

L.A. Rings billeder udfolder sig nøgternt gennem rummene som en fortælling på sort og hvid baggrund. Hvert maleri står knivskarpt i udstillingens emnebank, fordi kernen i L.A. Rings arbejde er respekteret. Han maler enkeltværker. Arrangerer på næsten romantisk, friedrichsk vis sine motiver som sætstykker i virkelighedens teater. Realist er han blevet kaldt. Og på det seneste symbolist, og meget af det passer sådan set også, men den klæbende mærkat er svær at komme af med, med mindre man får chancen for at se og forstå, hvad disse værker egentlig indeholder. Og det gør man på kanten af verden. Ring er moderne, bruger fotografi som forlæg for sit maleri, skærer som en anden Hammershøi ind til benet af, hvad der er nødvendigt for at skabe et godt kunstværk. Ingen dikkedarer. Nul flødeskum. No nonsense.

Han er dansk, den Laurits Andersen, som tog navn efter landsbyen, han kom fra, Ring ved Næstved, da metieren som maler begyndte at kaste lidt glans af sig. Født i 1854 maler han sig fra de ukendtes bondemuld ind mod stor-byen. "En ubestikkelig sandhedssøger" blev han kaldt, og så ved vi jo, hvor det bærer hen: Ensomhed, depression, hårdt arbejde. Revolutionær som ung, ateist, nok ikke den letteste at omgås, indtil han stifter familie, og den får ham og hans motiver blødt lidt op mod den lysere kolorit. Han kunne male det styggeste. Det nederste. Og var den danske kunstner, der om nogen malede How The Other Half Lives, som hans samtidige, reporteren og fotografen Jacob Riis gjorde det i Amerika. L.A. Ring er også reporter, mere end han er bondelivets maler. Hans billeder er stills, både på kanten af verden og på vrangen. Han står ude i vinteren i solidaritet med dem, han skildrer, han kender sindets afveje og vildveje, han er en overlever, en jæger, men blot uden noget korps som backup. Alene i sin mission. Beskriv! Uretten? Udpensl! Kanonen er ladt. En målsøgende maler uden Gud, men med et fædreland, der fylder lærred efter lærred.

Kommer rundt om Ring

L.A. Rings maleriske kirurgi er voldsom. Han bedøver ikke sine modeller eller motiver. Pakker dem aldrig i vat, men siger tingene ligeud. Poul Henningsen skrev ved malerens død i 1933 om det moderne i Rings kunst, hans Neue Sachlichkeit, med et udtryk hentet fra samtidens tyske kunst. Peter Nørgaard Larsen kommer godt rundt om fænomenet og mennesket Ring tillige med de øvrige katalogforfattere Finn Terman Frederiksen, Henrik Wivel og Thomas Lederballe. Peter Nørgaard Larsen kommer endda meget langt i sin interessante opdatering af kunstnerens værk. En opdatering er andet og mere end en nyfortolkning, selv om sådanne naturligvis altid er velkomne. L.A. Ring bliver aktualiseret i 2006. Nørgaard Larsen lægger et stof ud til overvejelse, han har undladt at hænge billederne op i kronologisk rækkefølge og giver derfor sit syn på L.A. Ring et frit spillerum. Med PH's henvisning til Neue Sachlichkeit rammer PNL noget centralt, men holder sig lidt forsigtigt til at lade det dreje sig om maleriske referencer. Det kunne også være Albert Renger-Patzsch' formidable fotografier af maskinalderens skønhed. PH skrev Va mæ kulturen samme år, og Ring var - skønt gammel - fascineret af nybruddet, det moderne, maskinen, ikke bare menneskets liv i denne stålarkitektur. "Jeg bøjer mig dybt, for ungdommens ret", skriver han kort før sin død.

Japansk indflydelse

Også når det gælder L.A. Rings helt unikke og sjældne keramik, der er medtaget nogle stykker af i et rum, hvor kunstigt sollys flimrer smukt hen over gulvet og akkompagnerer glasurstykkerne, er tolkningen forsigtig. Helt rigtigt peges der på den japanske indflydelse i tiden, men det er ikke den dekorative side af den japanske kunst, der interesserer Ring, tror jeg. Vaserne er jo helt deforme som hans portrætterede børn og bønder. Udtrykket og sjælfuldheden ligger i formen hos japanerne (og i øvrigt også i Bindesbølls brune krukker fra århundredeskiftet). Det er ikke dekorationen, der er tilstræbt, men øjeblikkets zen-præcise form. Selvfølgelig ser det kikset ud. Men er det ikke. Der er bare ikke så mange orientalere i Næstved og omegn, at indsigten kan udvikles yderligere. Selv en ateist leder måske efter noget. Hvis ikke Gud, så måske en anden form for tomhed, der kan erstatte fylden, eller omvendt? Japansk kunst og keramik er overvurderet for dekorationen i den vestlige verden, undervurderet for det spirituelle indhold.

Udstillingen er mættet med highlights fra L.A. Rings omfattende produktion. Alle væsentlige værker synes at være medtaget. Hos en arkitekt så jeg forleden et lille widesceen-maleri, vel 9 x 27 cm, af L.A. Ring, der forestillede Skt. Hans Hospital nær det Skt. Jørgensbjerg, hvor kunstneren endte sine dage. Hvilken spirituel kunstner! Det store sindssygehospital i det mindste format. Og den mindste lufttomme udsigt Sommerdag ved Roskilde Fjord på udstillingen i det store format 95,5 x 144,5 cm. Tilstandsbillederne eller tærskelmotiverne, som de er blevet kaldt, hvor vi er på kanten af verden som beskuere foran panoramaet eller vinduet eller jernbanebommen, er der udsøgte eksempler på overalt i udstillingen. Ligeledes gøres der opmærksom på en tematik som blokering af synet, som Ring også gør flittigt brug af i sine kompositioner. Der er dyb Hammershøi'sk mystik i det sene Broport i Køge fra 1931 for eksempel - og omvendt et helt kubistisk lysflimmer i Udsigt fra en vej i udkanten af Næstved, der er uden datering. Den høje horisont, ja tabet af en horisontlinje, vi får virkelig lov at lade øjet og sindet vandre rundt og ned i landskabet. Mest ned.

Ved vejs ende

Og til sidst kommer vi indenfor. Også her er vinduet åbent ud mod verden. Og hvilken verden! Fra 1925, 1926 og 1930 stammer to fantastiske billeder, der forestiller Rings søn Ole Ved Vinduet og endnu et af Foråret og den gamle. I alle tilfælde er vi ved vejs ende, Skt. Jørgensbjerg med Roskilde Domkirkes tvillingtårne, der jager som daggerter op i Guds hvide himmel. Friedrich er nær. Og tvivlen synlig - er dette sønnens korsvej eller faderens soningsbilleder? Nærmere Gud kommer vi ikke i denne omgang. Sneblinde går vi bort fra Rings billedverden.

Et sidste blik kastes i det dekonstruerede rum, hvor bænken står skævt foran maleriet Når toget ventes. Jernbaneoverkørsel ved Roskilde Landevej malet fra Hedehusene i 1914. Ikke et ondt ord (til DSB) om, at personen på billedet (også) har ventet længe på toget dér ved bommen. Han læner sig mod sin cykel. Ikke træt af at vente, men årvågen, iagttagende. Han er spændt som en fjeder. Og for fanden da, hvor han ligner B.S. Christiansen! Jeg kan næsten græde ved tanken om, at denne fine udstilling ikke formidles ud af landet, men kun skal vises i Randers. Lad os håbe, at udlændingene virkelig forstår, hvad dette drejer sig om: L.A. Rings globale landsby!

nL.A. Ring. På kanten af verden, Statens Museum for Kunst, til 7.januar 2007

20060901-211527-pic-494329580.jpgL.A. Ring: -Sommerdag ved Roskilde Fjord- (1900)20060901-211527-pic-741874249.jpg L.A. Ring: -Banevogteren- (1884)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu