Læsetid: 2 min.

Lad falde hvad ikke kan stå

13. september 2006

Der er blevet kaglet og galet i hele hønsegården, siden DR's generaldirektør, Kenneth Plummer på et pressemøde i torsdags måtte meddele, at budget og tidsplan for prestigebyggeriet i Ørestaden endnu engang var skredet.

Første gang var med 300 mio kr i 2004. Det førte til, at generaldirektør Nissen og bestyrelsesformand Kleener efter en uskøn tvekamp sendte hinanden ud i mørket. Efter sin tiltræden som generaldirektør i august 2005 gennemførte Plummer en driftsbesparelse på 90 mio, men allerede i januar meddeltes det, at DR-byen nu bliver yderligere 125 mio dyrere. I maj kommer så en mindre udskridnig på 40 mio.

Og i torsdags, et år efter Plummers tiltrædelse, kommer så braget fra den seneste overskridelse: 630 mio til. Hermed er budgetet samlet skredet fra tre mia til fire mia, og økonomidirektør Bent Fjord påtager sig i en pressemeddelelse ansvaret for udviklingen og fratræder derfor med øjeblikkelig virkning. "Han har taget konsekvensen som et mandfolk," udtaler Plummer og afviser i samme åndedrag, at han selv kommer til at lide samme skæbne.

Klip i kortet

Budgetoverskridelser på offentlige anlægsarbejder er på ingen måde nogen nyskabelse: 138 pct. på Københavns Metro, 110 pct. på Storebæltstunnelen, 85 pct. på Sallingsundbroen. Det hele i faste priser. Som altovervejende hovedregel gives de nødvendige midler af de offentlige kasser. Altså oven i budgetterne. Og sådan kommer det også til at gå her.

Medmindre man går over til 'Lad falde, hvad ikke kan stå'-princippet: Giv dem ikke en krone mere, heller ikke ved at godkende optagelse af lån. Lad dem klare problemerne med de budgetter, de nu engang har, og acceptér at det kan give lidt bøvl i en overgangsperiode, men også kun i en overgangsperiode.

For 'Lad falde, hvad ikke kan stå' betyder, at de ansvarlige direktører, bestyrelsesmedlemmer m.fl. får noget, der svarer til klippene for bilister. Så hvis de kører deres virksomhed ud på glidebanen, er der kontant afregning:

De skal selv skære de aktiviteter ned/væk, som skal betale for deres letsindigheder og undladelsessynder. De får en meget klar tilskyndelse til hele tiden at have på det rene, hvem der har ansvaret for hvad. De vil være tvunget til meget mere reelle prioriteringer, da de ikke længere vil kunne udvælge de værst tænkelige eksempler på konsekvenser til at skræmme offentligheden, når de skal dække overskridelser ind.

Og de skal naturligvis kun have ét klip. Derfor vil princippets indførelse have meget hurtig og meget disciplinerende virkning, og der vil være masser af penge at tjene for skatteyderne. Det er et princip for mandfolk, alle involverede mandfolk. Der vil ikke længere som i DR kun kunne klippes ét mandfolk, når der skal skæres i budgettet.

De gamle kendte godt 'Lad falde hvad ikke kan stå'. Supersocialisten U.P. Overby skrev det allerede i 1871 i den smældende kampsang Snart dages det brødre, det lysner i øst. Og princippet var tilstrækkeligt overbevisende til, at det blev overtaget som slogan af Venstremanden Madsen-Mygdal, en superliberalist, der lagde så stor vægt på at have orden i statsfinanserne, at han som statsminister (1926-29) bragte et regeringssamarbejde med de konservative til fald på den konto.

Der har altså været bred politisk enighed om det her engang, så det er bare med at komme i gang igen. Eller som Overby skrev i samme sang: "Til arbejdet liv eller død"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu