Læsetid: 4 min.

Lad folkets vilje ske

23. november 2000

Atmosfæren er nu blevet så giftig i USA’s politiske liv, at førende republikanere i går tilsidesatte en hævdvunden og traditionel respekt for landets dømmende magt og direkte beskyldte alle syv medlemmer af Floridas højesteret for at have været motiveret af politisk sympati for vicepræsident Al Gore, da de sent tirsdag aften beordrede statsregeringen til at inkludere håndtalte stemmer i det officielle valgresultat. At mistænkeliggøre højesterets integritet, fordi man har tabt en juridisk tvist om den rette tolkning af en tvetydigt formuleret delstatslov, er en risikabel strategi. Tilhængere af Texas-guvernør George W. Bush kunne forledes til at tro, at dommere sætter politiske interesser over hensynet til en delstats eller forbundsstatens forfatning. I den yderste konsekvens kan denne tankegang føre til, at hverken Bush eller de folkevalgte republikanere i
Washington nogensinde vil anerkende Al Gore som en legitimt valgt præsident, hvis han skulle gå hen og vinde Florida. Dét til trods for, at fintællingen er blevet velsignet af statens domstole. Muligheden for en sådan udgang på USA’s alvorlige politisk-institutionelle krise er reel og synes at være vokset i forbindelse med den kendelse, Floridas højesteret afgav tirsdag. Efter den nye præsidents tiltræden 20. januar kan man altså forestille sig, at en Kongres domineret af det republikanske parti forsøger at miskreditere Al Gore ved enhver given lejlighed og nægter at samarbejde med ham og det demokratiske parti om ny lovgivning. Deres begrundelse ville være, at demokraterne ’tyvstjal’ sejren fra Bush med opbakning fra syv højesteretsdommere i Florida udpeget af tidligere demokratiske guvernører. Det foruroligende er, at republikanernes inflammatoriske retorik allerede har overbevist et klart flertal af deres vælgere om, at alt andet end en Bush-sejr ville være uacceptabelt. Det bevidner meningsmålingerne.

Det er instruktivt at se, hvordan Gore og demokratiske ledere har gebærdet sig. Generelt undlader de at beskylde modparten for at have skumle motiver og appellerer kun til amerikanerne om at støtte en ’retfærdig og akkurat’ opgørelse af valgresultatet i Florida. Vicepræsidenten har flere gange foreslået guvernør Bush at mødes personligt for at nedtone retorikken, men forgæves. Gore opfordrer også sin rival til at acceptere en manuel omtælling af stemmesedlerne i Floridas samtlige 67 amter – ikke kun i de tre mest befolkningsrige Miami-Dade, Broward og Palm Beach. I sin kendelse sagde højesteret, at en fintælling i hele staten kunne være en farbar udvej, dersom begge parter anmodede om det. Det ville nemlig imødegå Bush-lejrens berettigede kritik af den forskelsbehandling, en håndtælling i få udvalgte og overvejende demokratiske amter risikerer at udsætte vælgere i andre amter for. Problemet er, at republikanerne siger nej til en fintælling i hele Florida, fordi omtælling i hånden skulle være fyldt med fejl og mindre nøjagtig end maskintælling. Den virkelige begrundelse er imidlertid frygten for at tabe. De fleste iagttagere er enige om, at en manuel omtælling i alle 67 amter ville give Gore flest stemmer. Vicepræsidenten har altså rimeligt gode taktiske kort på hånden. Derudover har han vundet 323.000 flere stemmer end Bush i de 50 delstater. Han fører desuden med 267 mod 246 stemmer i valgmandsforsamlingen, hvor et flertal på 270 kræves for at blive valgt til præsident. Florida er i besiddelse af 25 valgmænd.

Trods alle disse fordele synes demokraterne at være langt mere åbne over for idéen, at Gore bør nedlægge sine våben, hvis processen bliver ved med at trække ud, og han ikke indhenter Bush’ snævre føring på 930 stemmer i Florida. Til og med tirsdag havde han scoret 278 ekstra stemmer i den manuelle omtælling. Inden tidsfristen, fastsat af højesteret til søndag eftermiddag kl. 17 amerikansk tid, skal Gore have overhalet Bush for at kunne fortsætte sin kampagne, erkender demokratiske ledere. At anerkende nederlag på det tidspunkt kan blive svært for Gore, fordi han er overbevist om, at 10-20.000 vælgere i Florida havde til hensigt at stemme på ham og kiksede ved udfyldelsen af stemmesedlen. Men der er liden tvivl om, at vicepræsidenten vil sætte sine egne og partiets interesser over nationens. Dette scenarie afhænger af de såkaldte ’dimpled chads’ eller små papirlapper med et aftryk efterladt af en metalpen. Skal de tælle som en stemme? Højesteret antydede, at der var præcedens i andre stater for at følge den regel. Selv Texas’ lovgivning tillader det. Ikke desto mindre gør Bush’ advokater i Sydflorida i disse timer alt i deres magt for at sætte en stopper for medtagelse af denne type stemmer. Hvis det mislykkes, vil Gore formentlig vinde. Men i modsætning til vicepræsidenten agter Bush ikke at give op. Det forventes, at han så går til Højesteret i Washington, og at det republikanske flertal i Floridas to lovgivende kamre vil omstøde højesterets kendelse og med en ny lov annullere alle håndtalte stemmer. Alternativt kan statens lovgivere udpege 25 valgmænd, der stemmer på Bush i stedet for Gore. Hvis det sker, står USA i en alvorlig forfatningskrise. Så langt er republikanerne villige til at gå for at sikre sig Det Hvide Hus, som de mener at være berettiget til.

burch

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her