Læsetid: 3 min.

Lad os opbygge en holdbar uddannelsespolitik

Der mangler en ordentlig debat om f.eks. professions-højskolerne, som er i færd med at blive centraliseret Et bredt politisk flertal indgik i begyndelsen af marts et forlig om professionshøjskoler. Tanken er, at skolerne skal være den organisatoriske ramme for de mellemlange videregående uddannelser (MVU), som eksempelvis lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne.
2. april 2007

Der mangler en ordentlig debat om f.eks. professions-højskolerne, som er i færd med at blive centraliseret

Et bredt politisk flertal indgik i begyndelsen af marts et forlig om professionshøjskoler. Tanken er, at skolerne skal være den organisatoriske ramme for de mellemlange videregående uddannelser (MVU), som eksempelvis lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne. Tre faggrupper, der er med til at danne rygraden i vores velfærdssamfund. Men i kontrast til den opmærksomhed, der har været om kvalitetsreformen, har der ikke været meget offentlig debat om professionshøjskolerne. Og det selv om skolerne skal varetage uddannelserne af fremtidens velfærdspersonale. Den manglende debat er tankevækkende og bekymrende.

Så sent som i 2000 så en anden organisatorisk uddannelsesreform dagens lys, nemlig etablering af Centre for mellemlange Videregående Uddannelser, den såkaldte CVU-reform. Reformen og samlingen af MVU'erne i centre var en forudsætning for at kunne gennemføre en anderledes måde at drive uddannelserne på. Uddannelserne blev underlagt økonomiske markedsprincipper.

Reformen var omfattende. Der blev etableret nye ledelser. Der skulle arbejdes med nye partnerskaber og samarbejdsformer. Underviserne skulle efter- og videreuddannes, samtidig med at de skulle udarbejde nye studieordninger. Og finansieringen betød, at der skulle tænkes kreativt for at få penge i kassen. Alt i alt har der været tale om meget krævende processer, der har haft omkostninger for både undervisere og ledere.

Vores bekymringer skal ses i lyset af et dansk uddannelsessystem, der gennem de sidste år har været udsat for meget omfattende forandringer og omstillinger.

Centralisering nytter ikke

Med professionshøjskolerne, hvoraf der skal være syv på landsplan, vil der ske endnu en centralisering af uddannelsesinstitutionerne. Det sker ud fra devisen 'større institutioner giver større faglighed og bedre studiemiljøer'.

Ingen kan naturligvis være uenig i, at høj faglig kvalitet og gode studiemiljøer er et mål. Selvfølgelig ikke. Problemet er blot, at problematikken om at sikre kvalificeret arbejdskraft til velfærdssamfundet er blevet reduceret til en strukturel diskussion om institutionernes størrelse. Og med de dugfriske erfaringer fra CVU-reformen i baghovedet står det klart for os, at bedre studiemiljøer og høj kvalitet i undervisningen ikke opstår automatisk ved at danne større institutioner. Det kræver noget mere og andet end en ny omfattende og ressourcedrænende reform. Lad os give nogle eksempler:

Det har været et politisk ønske at styrke fler- eller tværfagligheden. Det ønske deler vi. Men vi mener, det skal overvejes, hvilken tværfaglighed, der opnås ved at integrere uddannelser, der ikke har hverken noget indholdsmæssigt eller beskæftigelsesmæssigt fællesskab. Vi frygter, at professionshøjskolerne primært vil varetage egne interesser, forstået som virksomhedsinteresser, og dermed vil udtømme det faglige indhold.

Det har ydermere været et ønske fra såvel politisk hold som fra CVU'ernes side at etablere et anderledes grundlag for samarbejdet med universiteterne. Også denne ambition deler vi. Ikke desto mindre er den politiske opmærksomhed samlet om, hvordan de kortere videregående uddannelser kan integreres i eller samarbejde med professionshøjskolerne. Vi efterlyser meget mere opmærksomhed om forskningssamarbejdet med universiteterne, der er en nødvendighed for at styrke udviklingsarbejdet på CVU'erne. Og ikke mindst at de økonomiske midler og de personalemæssige ressourcer, der skal løfte dette forskningssamarbejde, tilføres de nye professionshøjskoler som et permanent grundlag.

Savner debat

Tilsvarende indvendinger kan rejses i forhold til efter- og videreuddannelsesområdet. Der er intet i professionshøjskoletankegangen, der i sig selv betyder en højere kvalitet i efter- og videreuddannelserne. Tværtimod skaber markedsstyringsprincipper stadig tilfældigheder i uddannelsespolitikken.

Når der nu skal gennemføres endnu en stor uddannelsesreform, er risikoen, at den vil dræne ressourcer fra det væsentlige: indhold og god undervisning. Det har selvsagt betydning for uddannelsernes udvikling. Det har betydning for den faglige viden. Det har betydning for de mennesker, der har deres daglige gang i uddannelsesinstitutionerne. Og det har betydning for den fremtidige kvalitet i vores velfærd.

Vi ønsker en debat om det rationelle og fornuftige i den uddannelsespolitik, der finder sted. Vi ønsker, at uddannelsesspørgsmål gøres til genstand for demokratiske processer og meget bredere opmærksomhed. Vi ønsker en holdbar uddannelsespolitik. Ganske enkelt.

Allan Baumann, BUPL, John Illum, Danmarks Lærerforening og Dorte Steenberg, Dansk Sygeplejeråd, alle uddannelsespolitisk ansvarlige

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her