Læsetid: 6 min.

'Lad os rive usle boliger ned og undgå ghettoer'

Den danske ghettopolitik er præget af landsbymentalitet, mener integrationskonsulenten Manu Sareen. Han efterlyser, at vi i højere grad kigger på udenlandske erfaringer for at bremse en farlig udvikling: Et Danmark der i stigende grad er opdelt i sorte og hvide områder, hvor indvandrere udgør den sociale underklasse
20. september 2005

En skov af parabolantenner dækker de hvide boligblokke, der strækker sig fra midten af Blågårdsgade og omkring 200 meter frem. Nogle af vinduerne står åbne, og den store bygning udsender en høj summen, der afslører i hvert fald én af antenne-ejernes etniske baggrund. Høj arabisk tale fra et tv apparat rammer gaden og smelter sammen med høje grin fra en håndfuld unge danske cafégængere, der sidder badet i solen ved et af udendørsbordene på Blågårds Plads.

Den indiskfødte integrationskonsulent Manu Sareen står midt på Blågårdsgade og peger på to vidt forskellige rækker af lejlighedskomplekser, der danner hver sin flanke på den livlige gade - socialt såvel som økonomisk.

"I de hvide almene boliger bor der stort set kun indvandrere, hvoraf mange hører til den ressourcesvage del af befolkningen uden arbejde. Men med mindre end 20 meters afstand lige på den anden side af gaden bor der primært ressourcestærke danskere i andelslejligheder. Det viser meget godt, hvordan Over- og Underdanmark bor klods op og ned af hinanden i store dele af landet uden indbyrdes kontakt. Landet bliver i stigende grad delt op i hvide og sorte ghettoer," siger Manu Sareen, der ved siden af sit job som integrationsmedarbejder i Københavns Kommune også er medlem af Borgerrepræsentationen for De Radikale.

For et par år siden slog det store forskningsprojekt Magtudredningen fast, at et stigende antal marginaliserede indvandrere var ved at blive en ny social underklasse i Danmark. En underklasse som ifølge Manu Sareen bliver stadig større.

"Det, der så sker, er, at de siger stop til samfundet og danner en os-mod-dem-holdning. Og frustrationen bliver selvforstærkende, når de ressourcesvage indvandrere er samlet i ghettoer uden kontakt til det danske samfund. Det er et voldsomt problem."

Den 38-årige integrationskonsulent og byrådspolitiker har en række forslag til, hvordan man kan komme en del af ghettoproblemerne til livs herhjemme.

"Et forslag går på at forsøge sig med blandede boligformer efter Hollandsk forbillede, hvor man har områder med andels- ejer- leje- og og penthouselejligheder i samme boligblok.

"Det er et problem, at vi i Danmark kigger internt, hver gang vi skal løse integrationsproblemer i stedet for at kigge ud i Europa og se på, hvad der har fungeret. Vi er jo ikke en landsby længere. Med de blandede boligformer kan man få blandet de ressourcestærke og ressourcesvage borgere," siger Manu Sareen og stopper op ud for en grå boligblok med andelslejligheder på Blågårdsgade. Han peger hen mod et vindue. "Der har jeg så boet de sidste otte år."

Han forklarer, at der primært bor folk med fast arbejde og stor tilknytning til det danske samfund i hans opgang. Men også en enkelt indvandrerkvinde, der har svært ved at forstå sproget i de kommunale breve, der dumper ind ad hendes brevsprække.

"Der ringer hun så på hos mig eller en af de andre i ejendommen for at få hjælp til at tyde de ofte uforståelige breve fra kommunen. Men det kan hun jo kun, fordi folk i opgangen hører til den ressourcestærke del af samfundet, der kan hjælpe hende. I Mjølnerparken hører 97 procent af beboerne hører til den ressourcesvage del af befolkningen, ville hun jo ikke have de samme muligheder for at få hjælp, og det er derfor vigtigt at få flere ressource-stærke ind i de sociale boligbyggerier," siger Manu Sareen.

Han foreslår, stik imod den officielle politik fra hans radikale bagland, at slå ghettoers image som spøgelsesbyer i stykker ved blandt andet at rive nedslidte bygnin-ger ned, hvor lejlighederne konstant står tomme.

"Herhjemme har politikerne hidtil afvist den løsning, fordi det er så kraftigt et symbol og koster mange penge at bygge op igen. Men man skal ikke længere end til Malmø for at finde eksem-pler på, hvordan hele boligblokke bliver revet ned for at undgå ghettoisering," siger Manu Sareen og griner: "Jeg skal nok være den første i bulldozeren, hvis der skal rives usle bygninger ned."

Den etniske polarisering

Manu Sareen foreslår endvidere at lokke kreative og idérige personer til områder med socialt boligbyggeri ved hjælp af kulturelle frizoner, hvor folk kan udstille gratis, og ved at omdanne nogle af de ledige lejligheder til billige erhvervsejendomme.

"Det ville virkelig gavne især unge i ghettoerne, hvis det kunne lykkes at trække nogle folk udefra til, der har overskud og ressourcer. Problemet i dag er jo, at mange unge er sammen ud fra lave-ste fællesnævner i ghettoerne. De ser jo ikke ressource-stærke Lise eller Mohammed men hænger i stedet ud med nogen, der har samme sociale problemer som dem selv - og så hiver de hinanden ned," forklarer Manu Sareen og understreger, at det er folks ressourcer og ikke deres etniske herkomst, der er afgørende for, om de kan "bidrage til at gøre ghettoerne mindre trøstesløse".

For det er den sociale og ikke den nationale baggrund, der har skabt en underklasse af indvandrere i Danmark, forklarer integrationsmedarbejderen. Den samfundsmæssige og økonomiske polarisering rammer forholdet mellem de stærke og svage indvandrere.

Han henviser til pakistanerne i Danmark, der er delt i to grupper. Dem der blander sig i toppen på lister over, hvilke indvandrere der klarer sig bedst på arbejdsmarkedet. Og så er der dem, der er med i topstriden om titlen som "de dårligst integrerede indvandrere".

"Det skyldes, at der har været enorme forskelle på de pakistanere, der er kommet til Danmark. Nogen har været analfabeter fra landet, mens andre har haft en uddannelse i bagagen. De har vidt forskellig social arv i bagagen. Hvis du for eksempel spørger en af de veluddannede pakistanere, om de går ind for tvangsægteskab, vil de grine af dig, sige nej og spørge om du er sindssyg," forklarer den københavnske integrationskonsulent.

Intet at miste

Manu Sareen forklarer, at det er dømt til at gå galt, når marginaliserede befolkningsgrupper i stigende grad bliver isoleret i enklaver, hvor fællesnævneren er en problematisk social arv.

"Så ender det med, at de unge kun har deres kriminelle storebror og andre hårde drenge at se op til," siger den 38-årige integrationsmedarbejder.

Han foreslår at bryde en del af den sociale arv i de hårdest ramte ghettoer ved hjælp af utraditionelle metoder. Konkret skal kommunerne tilbyde de 12 til 18-årige et fritidsjob inden for skoler, fritidsordninger og børnehaver.

"Så kan 15-årige Hassan give en hånd med et par timer om eftermiddagen, hvor han kan føle, at han bidrager med noget vigtigt. Min erfaring er, at hvis man giver de unge noget at miste, så vokser de som personer, og slipper væk fra for eksempel kriminalitet," siger Manu Sareen og stirrer på historisk plet på hjørnet af Blågårdsgade og Åboulevarden, der udgør en del af Nørrebros. Men ikke historisk for det gode, men derimod for mordet på den italienske rygsækturist, Antonio Curra, der blev stukket ihjel af to tyrkiske fætre på Nørrebro i august 2003. Som medarbejder på et rådgivningskontor for unge og som integrationskonsulent har Manu Sareen et godt kendskab til den ene af de to fætre.

"For fem år siden legede han med kæledyr i baggården og var en rolig og sød dreng, men med alderen blev han mere og mere hårdkogt, fordi han hang ud med de forkerte og ikke havde så meget der talte for ham. Han er skoleeksemplet på, hvor galt det kan gå, når man ikke har noget at miste i livet - så kan man virkelig ende med at lave nogle sindssyge ting."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her