EN STRIK ER HAN, ham finansminister Thor Pedersen. Der går snart ikke en uge, uden at han føler sig kaldet til at forsikre offentligheden om sin egen persons uangribelighed. Og, nå ja, hvis der nu alligevel er noget at komme efter, så er det i hvert fald ikke noget, han har vidst. Og hvis han har vidst det, var meningen god. Og hvis meningen trods alt ikke er så god, er det, fordi han har meget andet at tænke på. Og så videre.
Allerede i sin tid som det nordsjællandske Helsinges borgmester fra 1978-86 viste Thor Pedersen sin evne til kreativ tankegang, og den har han udviklet lige siden. Resultaterne er i stigende grad egnet til at tage pusten fra omverdenen.
NETOP I DAG udkommer de to B.T.-journalister Morten Pihl og Jakob Priess-Sørensens bog om deres Farum-afsløringer. Bogen, der er anmeldt inde i denne avis, erindrer om, hvorledes Thor Pedersen dukkede op i en birolle som sig selv i Brixtoftes opførelse af den gamle bedragerikomedie Ebberød Bank.
Som daværende direktør for Jydsk Rengøring landede Thor Pedersen i år 2000 nogle aftaler om at overtage driften af en række af Farums plejeboliger og rengøringen på Farum Park og Farum Arena. Samtidig lagde Thor 450.000 kr. i en treårig sponsoraftale med Farum Boldklub mod at få Jydsk Rengøring-reklamer på bander og stolesæder i Farum Park. Det spøjse ved sagen var, at Thor Pedersen allerede på det tidspunkt vidste, at Jydsk Rengøring kun havde fem måneder tilbage at leve i, for han havde selv forhandlet en fusionsaftale om at lade firmaet opsluge af ISS.
Så de tre år var lidt højt sat. Vel også de 450.000. Medmindre sponsoraftalen var af samme slags, som andre firmaer efterfølgende har tilstået at have kogt med Brixtofte: en returkommission for at få lukrativ kontrakt med kommunen.
Som fusionsmedgift var det under alle omstændigheder lykkeligt for Jydsk Rengøring at medbringe en indgang til det danske plejemarked, og Thor Pedersen havde også al mulig grund til at være glad. Han fik ved fusionen et ægte gyldent håndtryk: 12 millioner kr.
Skam få den, der tænker ilde; og ilde anbragt er enhver mistanke, bedyrede Thor Pedersen, da forløbet åbenbaredes dette forår. En kommende Farum-
undersøgelseskommission vil tænkeligt sætte uskylden under lup.
EN DRIFTIG MAND kendes på virketrangen, og Thor Pedersen har kastet sine opsamlede skillinger i jordkøb: Tre landbrugsejendomme ved den attraktive Isefjord-kyst ved Rørvigs Nakke er det efterhånden
blevet til.
Selv om jordbrugsdrift har partiet Venstres store bevågenhed, er det ingenlunde et frit erhverv. Faktisk har Venstre medvirket til at gøre det til landets mest gennemregulerede. Blandt meget andet skal ejeren bo på sin ejendom.
Og som det er er den ganske nation bekendt, var det ikke rigtigt, når Thor Pedersens spindoktor sagde, at han altså Thor boede der. Selv om Thor selv havde skrevet under på, at han gjorde det. Rent faktisk boede han helårs i sine sommerhuse i Helsinge skønt også dét var ulovligt. Fy fy skamme, sagde mange, og inden statsministeren sagde det højst, lovede Thor aldrig at gøre det mere.
MEN FIK HAN mon EU-hektarstøtte til de ejendomme, som han altså ikke har drevet fra en beboelse på dem? Først søgte Thor Pedersen at skabe indtryk af, at de penge kom helt af sig selv. Ikke nogen, han behøvede at søge om. Men det behøvede han faktisk. Og det havde han faktisk også gjort.
Nådada. Nu bliver det indviklet.
Fra år 2000 til 11. april i år var det et lovkrav for at få støtte, at ejeren fulgte de påbud, han fik fra myndighederne om at holde landbrugsloven. Men Thor har aldrig fået noget påbud, for myndighederne vidste jo ikke, at han ikke overholdt loven. Og selv om han havde fået et påbud, ville det efter 11. april ikke betyde noget for hektarstøtten.
På dette finurlige grundlag kunne Thor Pedersen fravriste Fødevaredirektoratet et brev om, at »de oplysninger, der har verseret i pressen, ikke giver anledning til ændringer« i hans støtte. Alligevel valgte han med tilbagevirkende krafts storsind at give afkald med begrundelsen: »Man antaster min hæderlighed.«
HVAD SÅ MED den hektarstøtte, han modtog i 2000 og 2001? Der er hæderligheden åbenbart ikke antastet nok, for dem har finansministeren meddelt, at han beholder. Samtidig har han ifølge B.T. travlt med at file hjørner af sine besiddelser, så han kan smutte uden om landbrugslovens krav om en særlig dispensation til ejerskaber over 70 hektar.
Thor Pedersen begrunder vedholdende sine vanskeligheder ved at være en lovlig landmand med alt det bøvl, han har i Finansministeriet. Derfor må rådet til statsministeren lyde:
Befri Thor. Send ham hjem, så han kan dyrke sin jord.
