Læsetid: 3 min.

Lad ungdommen sætte kursen, Ulla Tørnæs!

Seks politiske ungdomsorganisationer har på baggrund af et FN-samarbejde skabt et fælles udviklingspolitisk udspil, som er overrakt Folketinget og udviklingsministeren med en opfordring om at øge Danmarks bidrag til FN's 2015 mål.
13. marts 2007

Omdrejningspunktet for det tværpolitiske samarbejde er de otte 2015-mål for en mindre skæv verden, der blev vedtaget på FN's Årtusindetopmøde i 2000. Selvom der er sket små fremskridt, går udviklingen imidlertid alt for langsomt, og tallene vidner om nødvendigheden af en øget indsats - især i forhold til de allerfattigste lande; 44 procent af befolkningen i landene syd for Sahara lever således for under 1 dollar om dagen, mens 30 procent er underernærede. Disse nedslående kendsgerninger danner baggrund for, at vi har fundet en konsensus mellem vores seks ungdomsorganisationer, hvis moderpartier sidder på ca. 85 procent af stemmerne.

Gennem en række seminarer har vi været med til at forankre og øge bevidstheden om denne vigtige politiske dagsorden for udvikling. Under en feltrejse til Liberia har vi selv oplevet de udfordringer, der er forbundet med udvikling, og diskuteret dem med lokalbefolkningen, NGO'er, FN og landets præsident Ellen Johnson-Sirleaf - Afrikas første kvindelige statsleder.

Ny udviklingspolitik
Hvis verdens fattigste lande skal have en chance for at nå bare nogle af 2015-målene, kræver det, at udviklingspolitikken prioriteres højere. Vores hovedbudskab er således, at Danmark skal give en større og bedre udviklingsbistand. Danmark skal derfor igen tage den udviklingspolitiske førertrøje på og bidrage til verdens udvikling med en procent af vores BNI. Procentsatsen gør det ikke alene, men halvdelen af tiden for 2015 målene er næsten gået, og derfor er det helt afgørende, at Danmark er villig til at gå forrest i en aktiv prioritering af udviklingsbistanden, så de otte mål for en bedre verden ikke blot bliver endnu en tom hensigtserklæring fra de rige lande.

Danmarks udviklingsbistand skal fortsat være effektiv; Vi skal gøre det, vi gør bedst. Samtidig skal vi have tillid til, at nogle opgaver løftes bedst sammen med andre. For at sikre en vedholdende indsats inden for områder, hvor fremskridt ikke lader sig måle på kort sigt, og for at sikre en bistand renset for donoregoisme, skal halvdelen af bistanden derfor fordeles via multilaterale organer såsom FN's programmer. Samtidig skal Danmark i højere grad stille krav til den multilaterale bistand for at sikre effektiviteten, som man f.eks. kan opnå med operative reformer i FN. Desuden vil vi gerne slå et slag for mere retfærdig handel. Alle vores toldbarrierer skal afskaffes, mens ulandene skal have lov til at opbygge og beskytte egenproduktion og hjemmemarkeder i en periode. På længere sigt er frihandel et middel til at sikre ulandenes økonomiske vækst.

Danmark skal gå forrest for gældslettelse til ulande, der viser gode udviklingsmæssige intentioner. Gæld er en af de største barrierer for udvikling i ulandene. Rentebetalingerne overstiger ofte, hvad et uland modtager i årlig udviklingsbistand, samtidig med at gælden ofte er stiftet af fortidens korrupte regimer. Liberia er et sådant eksempel, da landets BNP på 130 mio. dollars udgør en promille af Liberias udlandsgæld. Med en så tyngende gæld er udvikling nærmest umulig. Danmark skal derfor følge den norske praksis med at give gældslettelser, der ligger ud over udviklingsbudgettet.

Opråb til regeringen

I sidste uge præsenterede og overrakte vi udspillet Større og bedre til Folketinget og udviklingsministeren for at opfordre de folkevalgte til at bruge anbefalingerne, og øge Danmarks bidrag til 2015 målene.

Ulla Tørnæs så meget positiv nytænkning i udspillet, men pointerede at regeringen var uenig med os på de tre afgørende punkter; målsætningen om minimum 1 procent af bruttonational indekset, BNI, 50/50 fordelingen mellem multilateral og bilateral bistand og gældsslettelse ud over bistandsmidlerne. Vores hovedkritik mod regeringens ulandspolitik kan derfor sammenfattes i størrelsen på bistanden, samt at vi i højere grad ønsker at følge det multilaterale spor. Efter snart syv år med 2015-målene lever mere end 1 mia. mennesker for mindre end en dollar om dagen, 800 mio. mennesker sulter, og 100 mio. børn går ikke i skole.

Denne ekstreme ulighed mellem den rige del og den fattige del af verden kan vi ikke acceptere uanset forskellige politiske ståsteder. Det er derfor også nu der skal handles, og sættes mere fart på 2015-målene fra dansk side. Vores udspil repræsenterer et kursskifte i dansk udviklingspolitik, og et sådan skifte kræver både politisk mod og prioritering.

Opråbet fra ungdommen til Folketinget handler om at vise modet til at gøre den danske indsats for verdens fattigste større og bedre - også selvom man må lovgive uden støtte fra Dansk Folkeparti.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her