Læsetid: 4 min.

Lad os yde modstand!

Retorikken fejler ikke noget i det Louisiana Manifest, den franske arkitekt Jean Nouvel har skrevet til sin store udstilling på det landskabelige arkitekturværk i Humlebæk
7. juni 2005

Mesteren optræder selv på en vægstor tegneserie i den højeste af Louisianas sale. Med skaldet æggehoved og skarp profil. Han er dumpet ned fra himlen i en container med blodappelsiner for at redde Valencias byplan.

På næste væg gælder det i en anden cartoonstil Lissabons solskin og tætte kvarterer.

"Der kommer også videoskærme med de faktiske byplanprojekter. Men tegneserierne gør forhåbentlig det hele lidt mere underholdende, som udstilling betragtet!" - håber Nouvel få dage før åbningen i dag.

- Det Louisiana Manifest, du har skrevet, udsiger, at den funktionalistiske bypanlægnings Athen Charter fra 1930'erne ikke længere har noget med urbanitet at gøre, men er udartet til svindelnumre af servil byarkitektur i makroskala. Hvad burde urbanisme være?

"Hvad urbanisme burde være? Jamen først og fremmest må vi forstå, at det 20. århundredes byplanlægning byggede på en international abstraktion. En slags tabula rasa-tænkning, med nye byer baseret på adskillelser - mellem fodgængere og biler, fabrikker og boliger, store huse og små huse, gammelt og nyt. Det er udartet til en katastrofe, som vi nu må prøve at rette op på ved strukturelt at respektere de forskelligartede eksisterende byer, landskabet, klimaet og den lokale byggemåde. Først derefter kan man specificere nye bygninger og huse til netop den lokalitet. Først derefter!

Ja eller Nej

- Hvor mange medarbejdere er der på din tegnestue lige nu?

" 150..."

- Så må det være svært at undgå arkitektoniske gentagelser...

"Min huse er ikke præget af gentagelser!," smiler Nouvel, men meget bestemt. Og det fremgår også af den lange krumme collage på væggen i museets underjordiske grafikgang, med fotos af hans arbejder.

- Men det må svært at undgå på så stor en tegnestue?

"Det er også derfor jeg hver gang sammensætter en ny gruppering til at tage sig af en ny opgave, netop for at sikre en unik løsning baseret på analyser af den foreliggende situation og stedets særlige ånd. Men det store problem er at overbevise politikerne om mere komplekse, mindre automatiske løsninger. Urbanitet er et stort politisk spørgsmål!"

- Kan man som arkitekt foreslå løsninger på politiske spørgsmål?

" Det drejer sig om organisationen af byerne. Og det er hvad jeg stiller forslag om."

- Urbanitet som globalt problem ifølge Louisiana Manifestet...

"Jamen ikke så simpelt som en modstilling af lokalt og globalt. For vi har brug for globale informationer, også lokalt..."

- Hvad stemte du til EU-afstemningen - Ja eller Nej?

"Jeg stemte Ja! For jeg vil hellere snakke om forskelle end om national protektion."

- Så der er ikke nogen konflikt mellem stedets ånd og de større politiske mønstre?

"Ikke nødvendigvis. I Frankrig er der mange kulturelle identiteter indenfor samme nation."

60-årige Jean Nouvel har bygget overalt i verden, men er verdensberømt i Danmark for sin kommende DR-koncertsal med kæmpestore flimrende videobilleder på facaderne ud mod Ørestad.

Koncertsalen er også med på Louisiana-udstillingen, sammen med indsatser alle mulige andre steder i parken og museet, som han pladask har tabt sit arkitektoniske hjerte til.

Kik og film

Han har placeret særlige bænke på græsset, med strategiske kik til herlighederne, og fået en velvoksen badebro ført ud i vandet, så museumsanlægget kan overskues i sin helhed. Der er også opført en pavillon, med video af en samtale mellem Nouvel og museets arkitekt Vilhelm Wohlert.

Jean Nouvel gør Louisianas respekt for landskabet til en metafor for en anden og mere offensiv måde at tænke arkitektur på - som modstand mod det uspecificerede, og som forsøg på enhed i dualiteter som fortid og fremtid, natur og bebyggelse.

Det handler manifestet på væggene i et af rummene om, med stabler af den trykte tekst til at tage med hjem. Og det fremgår af de film med og om Nouvel, som vises på udstillingen. Og så er der stillet Jean Nouvel-plinte frem i museets samling, som demonstrativ udpegning og til rolig beskuelse af udvalgte artefakter.

- Når manifestet bruger ordet situation om mødet mellem sted, personer og funktion, er det så inspireret af de Internationale Situationister i sin tid? Guy Debord og Asger Jorn...

"Jorn hænger på væggene her i huset. Og Debord beskrev evenement-samfundet, men det er et meget stort spørgsmål at komme ind på i den aktuelle sammenhæng."

Leg med lys

- Jørn Utzon bruger også ordet situation i din betydning, og fremhæver ligesom manifestet naturen som forbillede for arkitektoniske rum...

"-Mit hotel ligger lige op og ned ad hans bebyggelse i Fredensborg. Den er fantastisk! Så simpel og alligevel varieret, tilpasset landskabet. Og hans kirke i Bagsværd...!"

- I Utzons kirke har lyset stor betydning. Har det ikke også det i Jean Nouvels huse?

"Jeg bliver altid tillagt at interessere mig særligt for transparens. Det, synes jeg, ikke er dækkende. Jeg interesserer mig for essensen af arkitektur. I forrige århundrede talte man meget om rummet, bygninger som space. Men jeg synes snarere at vi bygger og modificerer i rum. Og det bruger vi geometri til. Men det er ikke nogen kunst at bygge dårlig arkitektur i perfekt geometri. Derfor er arkitektur et spørgsmål om helheder, hvori også lys indgår..."

- Ikke desto mindre er lyset en vigtig del af dit arkitektoniske udtryk i både Det Arabiske Verdens Institut ved Seinen, og i DR's kommende videofacader, og i stormagasinet Lafayette i Berlin. Lå der en hilsen til Mies van der Rohes glashøjhusprojekter fra 1920'ernes Berlin i Lafayettes buede glasfacade?

"Da Friedrichstrasse skulle genopbygges efter Murens fald ville bystyret gerne opføre massive berlinske blokbebyggelser. Så det jeg prøvede var at bygge en rund blok af glas!" - ler Jean Novel lyslevende og højt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her