Læsetid: 4 min.

'Vi lader markedet bestemme'

Flemming Hansen vender tommelfingeren ned for radikalt forslag om langsigtede mål for vedvarende energi og nedtrapning af det fossile brændselsforbrug. Energiministeren vil heller ikke bruge de store ekstraindtægter fra Nordsø-olien til at forske i alternativerne
3. maj 2006

Transport- og energiminister Flemming Hansen (K) siger, at han lægger afgørende vægt på at få bredt flertal bag den ny danske energistrategi, som forhandles i disse uger og måneder. Men samtidig afviser ministeren de fleste af de forslag, som Det Radikale Venstre i går fremlagde i en ny energiplan for tiden frem til 2050.

"Vi er ikke planøkonomer, vi lader markedet bestemme," siger Flemming Hansen i en kommentar til de radikales forslag om at definere mål for udbygningen med vedvarende energi og reduktion i brugen af olie, kul og gas. Den radikale plan siger, at halvdelen af elforbruget skal være dækket af vindmøller i 2020, og at to tredjedele af det samlede energiforbrug dækkes af spektret af vedvarende energikilder i 2050. Kombineret med energibesparelser skal det sikre, at forbruget af fossile brændsler samt udledningen af klimaforstyrrende CO2 er reduceret med 80 procent midtvejs i dette århundrede.

"Det er uforståeligt, at de opererer med 2050. Hvis man i 1960 havde udtalt sig om, hvordan verden så ud i dag, så havde man ikke ramt rigtigt. F.eks. vidste man ikke dengang, at der ville blive fundet olie på dansk grund. Jeg synes faktisk, det er lidt pinligt, at de tænker 44 år frem," siger transport- og energiministeren.

- Klimaeksperterne ser da så langt frem og giver deres bud på, hvor meget vi er nødt til at reducere CO2-udledningerne inden da?

"Hvis man ser på CO2, er det rigtigt. Men hvis du ser på, hvad udviklingen i energiforsyningen vil være, så er det givet, at der er masser af olie og gas i verden i mange år frem. Og tænker vi 30-40 år frem, kan der være alt mulig andet. Derfor er det urealistisk at lægge sig fast i dag."

- Vil I så definere langsigtede CO2-mål?

"Den problematik er vi ikke er færdige med. Vi mener, at det, vi laver, skal være markedsorienteret frem for planøkonomisk. Det er ledetråden."

Om de radikales mål om 50 procent vindkraft i elforsyningen i 2020 siger Flemming Hansen:

"Vi lader markedet bestemme, og vi forventer, at vedvarende energi vil dække 36 procent af elforsyningen i 2025. Men hvis oliepriserne fortsætter med at stige, så kan det vel være, at vi kommer meget højere op, for så vil markedet simpelthen være til flere investeringer i den slags."

Ingen kørselsafgift

Flere fagfolk roste i gårsdagens avis de radikale for at tage fat på transportsektorens stærkt stigende energiforbrug og CO2-udledning. Den radikale plan foreslår bl.a. en kørselsafgift på tunge køretøjer og en omlægning af registreringsafgifterne, så biler, der kører langt på literen, bliver billigere, mens benzin- og dieselfrådsende biler bliver dyrere.

"Vi deler bestemt ikke deres synspunkt om kørselsafgifter. Derimod vil vi gerne i løbet af denne regeringsperiode foretage en analyse af registreringsafgifterne og således lade en omlægning, der prioriterer benzinøkonomiske biler, indgå i overvejelserne," siger Flemming Hansen.

I energiplanen bryder de radikale med egen hidtidig holdning om, at statens provenu fra beskatning af Nordsøolien skal bruges til at nedbringe den offentlige gæld. Eftersom der i år i kraft af olieprisens voldsomme stigning ventes et ekstra provenu på hele ni milliarder kr. ud over det i finansloven budgetterede, foreslår de radikale dette beløb reserveret til øget energiforskning og -udvikling samt nye energidemonstrationsprojekter det kommende tiår. De radikale vil med de ni millarder muliggøre, at den årlige energiforskningsramme øges fra nu 350 mio. årligt til 500 mio., og at rammen til demonstrations- og udviklingsprojekter, som stort set er forsvundet under den nuværende regering, vokser til 650 mio. årligt. Kombineret med en ny lånefond for vedvarende energi vil det kræve ekstra en milliard om året de kommende ti år.

Gælden vigtigere

Finansminister Thor Pedersen (V) vil ikke kommentere forslaget om at bruge dette års ekstra Nordsø-provenu til energisektoren frem for til gældsafvikling. Han henviser til Flemming Hansen.

"10 mia. er sandelig mange penge. Vi holder fast i, at Nordsø-provenuet skal gå til at afvikle gælden, sådan som vi gør det så flot i øjeblikket. Det har også været radikal politik indtil nu, men der ændrer de altså holdning," siger Flemming Hansen.

- De radikale foreslår kun at bruge det ekstraordinære provenu, som de voldsomme olieprisstigninger udløser, til energiforskningen?

"Vi holder fast i, at det er bedre at afdrage gælden, så næste generation ikke skal betale."

- Dermed kan I ikke nå op på det forhøjede niveau for energiforskning og -udvikling, som mange efterlyser?

"Det er noget, vi har nedsat en arbejdsgruppe til at analysere. Det kan sagtens være, der skal bruge flere penge på forskning, men det skal undersøges grundigt, inden man begynder at smide borgernes penge ud."

- Du vil ikke sige, hvor meget I vil styrke energiforskningen med?

"Nej, det vil jeg slet ikke. Det har vi en arbejdsgruppe til at undersøge," siger Flemming Hansen.

Transport- og energiministeren mødes i morgen til forhandlinger med de radikale. I går var Socialdemokraterne inviteret til forhandling, og senest i næste uge vil alle partier - minus Enhedslisten - have været til møde med ministeren om en dansk energistrategi frem til 2025. Ifølge Flemming Hansen går regeringen efter at skabe bred enighed om energipolitikken i løbet af det tidlige efterår.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg forstår ikke hvorfor Flemming Hansen ikke forholder sig til blandingsøkomonien istedet for markedsøkonomien. Blandingsøkonomien har en god fornemmelse for konkurrence og miljøets ve og vel i fremtiden.

Det er altså ikke planøkokomi at lave en strategisk langsigtet planlægning for, hvordan ssamfundets energi-indretning skal se ud. Det er rettidig omhu, for nu at citere en berømt skibsreder :)

Hvis markedet skal bestemme, og prisen på olie stiger, vil markedet da være mere interesseret i at investere i olie, fordi olien giver bedre afkast end investeringen i den alternative energi vil gøre. Sådan er markedet nu engang indrettet - og det ved Flemming Hansen da også godt. (og er det ikke jacik Axel-Nielsen som er transportminister nu?)

Jeg er næsten sikker på, at regeringen ikke tør røre olien mv. og investere massivt i alternativ energi mv. fordi A.P. Møller så risikerer ikke at tjene flere penge. A.P. Møller ejer jo Nordsø-olien.

Jeg ved ikke helt, hvad en 1½ år gammel artikel laver på information.dk ?

Mine kommentarer er i hvert stadig gældende :)