Læsetid: 3 min.

Læger svigter rygere

Praktiserende læger gør meget lidt for at hjælpe de mange rygere, som ønsker at droppe tobakken, viser undersøgelse. Selv alvorligt syge rygere bliver ikke altid spurgt af egen læge, om de ryger
30. december 2006

Mange rygere har som nytårsforsæt at kvitte tobakken, men deres egne læger gør ikke meget for at motivere dem. Faktisk har under hver tredje dansker inden for de seneste fem år oplevet, at deres læge har spurgt til deres rygevaner, fremgår det af storstilet undersøgelse. Fagfolk retter kritik af de praktiserende læger for at svigte både rygere og samfundsøkonomien.

Tre ud af fire danskere finder det helt naturligt, at deres egen læge under konsultationer spørger om deres rygevaner. Alligevel er kun hver tredje inden for de seneste fem år rent faktisk blev spurgt om rygevaner.

Det fremgår af den store, årlige kortlægning af danskernes rygevaner, som Sundhedsstyrelsen og tre sundhedsorganisationer står bag. Specialist i lungemedicin og overlæge ved sygehuset i Frederikssund Marin Døssing vil ikke direkte skælde kollegerne ud, men siger dog:

"Det virker som om, de praktiserende læger har større berøringsangst i forhold til at tale om rygning, end patienterne har. Når lægerne ikke spørger om det, så kan det have den virkning, at patienterne bliver fastholdt i en forkert tro på, at rygning ikke er særlig farligt."

Projektleder i Sundhedsstyrelsen Jørgen Falk mener også, at doktorerne bør gøre langt mere.

"Nogle praktiserende læger gør en god indsats for at bringe rygning på banen under konsultationer. Men generelt er der et stort, uudnyttet potentiale i konsultationerne for at tale om rygning," siger Jørgen Falk.

'Helt ude i hampen'

Falk oplyser, at Sundhedsstyrelsen har hørt fra patienter med kronisk bronkitis eller KOL (kendt som rygerlunger), at de trods de meget rygerrelaterede sygdomme ikke er blevet spurgt af egen læge, om de røg.

"Det er jo nærmest skandaløst og helt ude i hampen i forhold til almindelig lægefaglighed ikke at spørge om rygevaner, når der konstateres KOL eller kronisk bronkitis. Det viser noget om, at der absolut ingen automatik er blandt praktiserende læger i forhold til spørgsmål om rygning," siger Falk.

Formanden for de Praktiserende Lægers Organisation, Michael Dupont, tvivler på oplysningerne fra KOL-patienter om, at de ikke er blevet spurgt. I det hele taget tror han ikke rigtig på den nye statistik.

"Jeg ved ikke, hvor valid undersøgelsen er. Indtrykket fra min egen konsultation er, at vi taler rygning i en uendelighed med patienterne. Og generelt tror jeg bestemt ikke, at lægerne er berøringsangste," siger Dupont og fortsætter:

"Når lægerne måske ikke altid bringer rygning ind i samtalerne, hænger det måske sammen med, at de ikke vil bruge stenalder-pædagogik. De fleste patienter reagerer negativt på forbud eller løftede pegefingre. Patienterne skal motiveres stille og roligt på det rigtige tidspunkt."

Uvidenhed

Fagfolk peger på forskellige årsager til, at læger ikke altid bringer rygning op i patientsamtaler. Ud over ubehaget ved at spørge ind til folks livsstil nævner Falk fra Sundhedsstyrelsen:

"Nogle læger taler ikke så meget om rygning, da de føler sig lidt handlingslammede, fordi de ikke kan udskrive en recept eller henvise videre i systemet. På den baggrund forsøger blandt andre apotekerne at øge lægers viden om mulighederne for rygestop-forløb."

En af eksperterne i rygeafvænning Mads Lind, som leder telefonrådgivningen Stoplinien, mener, at der blandt læger er brug for en debat om rygende patienter.

"I dag virker det som om, at det næsten er lægens egen private afgørelse, om han vil tale med patienterne om rygning. Det burde jo i stedet være en del af et fagligt ansvar, og det bliver det kun, hvis der kommer debat blandt lægerne om det," siger Mads Lind.

Dupont mener ikke, at de praktiserende læger kan gøre så meget mere.

"Det, der for alvor batter noget, er en mere restriktiv rygepolitik som med den nye lovgivning samt højere tobaksafgifter. Vi kan som læger gøre lidt og har derfor også i vores nye overenskomst fået mulighed for at afsætte god tid til såkaldte forebyggende samtaler om f.eks. rygevaner," siger Dupont.

Myter trives

Forskellige undersøgelser viser, at blot lidt information fra egen læge om de alvorlige risici ved fortsat rygning kan få mange rygere til at stoppe.

"En del læger taler ikke med ret mange af deres patienter om rygning, fordi lægerne mener, at alle jo godt ved, at det er farligt. Men fakta er, at mange ikke aner, hvor farligt det er," siger Døssing, og fortsætter:

"Nogle tror, at luftforurening er mere farligt end rygning. Men faktum er, at selv om luftforureningen er langt værre i København end Skagen, så har en rygende skawbo 20 gange så stor risiko for at udvikle lungekræft som en ikke-rygende københavner."

Økonomisk set er rygeforebyggelse en rigtig forretning for samfundet. Ifølge Falk er det den mest omkostnings-effektive indsats det offentlige kan gøre i forhold til at skabe sundhed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her