Læsetid: 4 min.

Ikke i længden, Bush...

5. juli 2005

"Ønsket om frihed bor i ethvert menneskes hjerte. Og det ønske kan ikke i længden undertrykkes af fængselsmure eller undtagelsestilstande eller hemmeligt politi. På sigt og verden over vil friheden finde en vej."

George Walker Bush, USA's præsident, 21. sept. 2004

Ironien er iøjnefaldende. Når præsidenten, der har indledt et globalt korstog for frihed og demokrati, i aften lander i Kastrup Lufthavn ombord på Airforce 1, vil han være omgivet af det mest rigoristiske sikkerhedsapparat, der nogensinde er set herhjemme. Luftrummet over Sjælland vil være lukket for frihedselskende privatfly, passagerflys afgangs- og ankomsttider vil blive rykket, Hillerødmotorvejen og flere hovedveje i Nordsjælland lukkes periodevis, statsministerens Marienborg-residens pakkes ind i pigtråd, bådudlejningerne langs Mølleåen stoppes, kloakdæksler i området plomberes. Det danske politi indsætter mandskab i et sådant omfang, at der efterfølgende skal afspadseres flere tusind arbejdsdage, hvortil kommer præsidentens medbragte hemmelige politi fra Secret Service med ekstraordinær ret til at bære våben på dansk grund.

Den frihedselskende amerikanske præsident vil være effektivt afskåret fra det frihedselskende danske folk, herunder de demonstranter, der i morgen eftermiddag i København vil udnytte deres ytringsfrihed til at fortælle præsidenten, hvad de mener om hans politik. Og denne undtagelsestilstand er blot en generalprøve, en miniature på, hvad præsidenten vil møde, når han senere i morgen flyver videre til G8-møde i Skotland, hvor otte kilometer stålhegn og 10.000 britiske politifolk skal holde de politiske ledere adskilt fra og beskyttet mod de flere hundredtusinder, der nu er samlet i Edinburgh for at sætte topmødet under pres.

Præsident Bush er en præsident i krig. Som han selv sagde i en radiotale for to uger siden: "Vi er i krig i dag, fordi der stadig er folk derude, som vil skade vort land og vore borgere (...) Vore tropper kæmper mod disse terrorister i Irak, for at I ikke skal blive konfronteret med dem herhjemme."

Sandheden om den sag er vel, at de fundamentalistiske terrorister ikke fandtes i Irak før den USA-ledede invasion i 2003, og at selve den amerikanske militære tilstedeværelse gør det muligt for terrorismens bagmænd at rekruttere en tilsyneladende endeløs strøm af nye selvmordsaktivister. Men det er mere end Irak. Frihedens korsfarer nummer ét er i dag en præsident under global belejring, fordi hans forfølgelse af frihedsdrømmen er både selektiv og dobbeltmoralsk.

- Frihedsrettighederne, som de er udtrykt via folkeretten, knægtes af Bush i Guantanamo-lejren, hvor hundreder af fanger har siddet isoleret i nu tre et halvt år uden tiltale og dom og i åbenlys strid med Genève-konventionerne

- Fattige landes politiske handlefrihed amputeres, når USA i sin modstand mod Den Internationale Straffedomstol, ICC, enten køber lande til at holde amerikanske soldater fri af ICC, hvis de begår overgreb. Eller omvendt straffer lande, der afviser at indordne sig under USA's diktat. Som Kenya, der for nylig blev frataget sin hidtidige forsvarsbistand fra USA, fordi landets regering ikke giver efter for kravet om at give amerikanere beskyttelse mod ICC.

- Præsident Bushs kategoriske afvisning af at gå med til Kyoto-aftalen eller andre forpligtende mål for nedskæring af de klimaforstyrrende CO2-udledninger afspejler, at præsidenten favoriserer selvudfoldelsen hos dagens amerikanere på bekostning af andre befolkningers og kommende generationers frihed. For en klode i klimaforstyrrelsernes vold gør millioner til miljøflygtninge og forringer eksistensgrundlaget for de opvoksende generationer i mange lande.

- USA, der bruger 500 mia. dollar årligt på sit militærbudget, har op til G8-mødet ikke villet love mere end i omegnen af to mia. dollar til nye bistandsinitiativer, fordelt over flere år. Det betyder, at USA fortsat roder rundt på et bistandsniveau på omkring 0,2 pct. af sit bruttonationalprodukt, langt fra FN-målet på 0,7 pct., som EU-landene nu har forpligtet sig på. Dette og fastholdelsen af et unfair handelssystem betyder, at USA medvirker til at låse de fattigste lande fast i fortsat ufrihed.

Der tegner sig et billede af en præsident, der forfølger et frihedsideal på USA's betingelser og til gunst for USA's interesser og gør det ved hjælp af militære og økonomiske magt- og tvangsmidler. Det er en forklaring på, at George Bush mødes med demonstrationer eller det, der er værre, hvor han end færdes uden for USA: Mennesker rundt om på kloden vil ikke være underlagt amerikansk overherredømme, de vil den ægte frihed.

Det er ikke til at vide, hvilke tanker der rumsterer i George Bushs hoved, når han sådan mødes med kritik og protester overalt. Man må håbe for ham, at en sand ven som Anders Fogh Rasmussen - selv inkarneret frihedsfortaler - vil gøre præsidenten den fødselsdagstjeneste at tale klarsprog om USA's faretruende kollisionskurs med det frihedsbegreb, som USA selv er grundlagt på. For Fogh Rasmussen er den sidste, der får chancen for at tale fornuft til Bush, før denne rejser videre til det skæbnesvangre G8-møde i Gleneagles.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu