Venstre og de konservative vil sammen med Dansk Folkeparti have danske soldater i Irak mindst et år mere og formodentlig meget længere. Alle andre partier er imod, viste en fire timers debat i Folketinget i går. Oppositionen forsøgte forgæves at få regeringen til at komme med indikationer på, hvornår tropperne kan forlade Irak og henviste bl.a. til, at Danmark sammen med Storbritannien snart er de eneste vesteuropæiske lande med styrker i Irak.
Den radikale forsvarsordfører Morten Helveg Petersen ønskede at få svar på, hvad det præcis er, regeringen lægger op til, når den i en ny analyse af situationen i Irak skriver, at Danmark på længere sigt kan bidrage til en beredskabsstyrke i Irak.
"Hvis der på længere sigt kommer nogle amerikanske baser i Irak, er det så meningen, at der de næste 25 år skal være nogle danske soldater i et hjørne af en base," spurgte Morten Helveg Petersen og henviste til, at danske soldater var mange år på Cypern (1964-1994).
Udenrigsminister Per Stig Møller (K) understregede, at tilstedeværelsen af danske tropper i Irak må bero på udviklingen og sagde:
"Jeg har også hørt forlydender om, at USA planlægger at have fire baser i Irak, men det er kun forlydender. Strategien er dog på længere sigt, at de udenlandske soldater skal kunne blive i barakkerne og kun rykke ud, hvis der er brug for at hjælpe de irakiske sikkerhedsstyrker. I en sådan situation kan de danske styrker reduceres til et minimum."
Forsvarsordfører Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti slog fast, at Irak ikke var nogen "Vietnam-lignende situation" og sagde endvidere:
"Det vil være ulogisk, hvis vi er i Irak om 25 år."
Italien nu, Danmark?
Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre vil have den danske bataljon i det sydlige Irak hjem 1. juli og lægger med sit forslag Det Irakiske Initiativ op til, at Danmarks indsats koncentreres om genopbygning over en bred kam samt uddannelse af soldater og politibetjente.
Forsvarsordfører for S, Per Kaalund, argumenterede for tilbagetrækningen med henvisning til andre lande. Han pointerede, at den nye italienske regering vil trække sine ca. 3.000 soldater hjem og sagde også:
"Når briterne nu kan trække 800 soldater ud af Irak, så kan Danmark vel også trække sine 530? Danmark er snart det eneste vesteuropæiske land i den multinationale sikringsstyrke bortset fra Storbritannien, som er krigsførende."
SF's formand Villy Søvndal advarede om, at Danmark snart blev "den sidste standhaftige tinsoldat" ved siden af USA.
Per Stig Møller gjorde det klart, at man ikke kunne sammenligne tilbagetrækninger fra et område med mulig hjemsendelse af danske soldater fra et andet og slog fast, at den irakiske regering ønsker dansk tilstedeværelse.
Tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) spurgte Per Stig Møller, om det ikke ville gøre indtryk på regeringen, hvis Bush-regeringen op til det amerikanske midtvejsvalg i efteråret trækker 10.000 til 30.000 af sine nuværende ca. 140.000 soldater hjem. Per Stig Møller gled af på spørgsmålet, men understregede, at det i Folketinget fremsatte beslutningsforslag giver mulighed for hjemsendelse af danske soldater ud fra vurderinger af situationen.
DK er ønsket
I sin ordførertale lagde den konservative Pia Christmas-Møller stor vægt på, at vi er "i Irak, fordi FN ønsker det, irakerne ønsker det, og vi selv mener, at vi gør en forskel."
Ligesom andre fra regeringspartierne gjorde hun opmærksom på, at Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at hvis Danmark og de øvrige bidragydere til de udenlanske styrker i Irak trækker sig ud nu, så risikerer landet at havne i borgerkrig.
"Det er ærgerligt og uforståeligt, at Socialdemokraterne vil løbe fra sit ansvar ved at trække de danske soldater hjem nu," sagde Christmas-Møller.
Per Kaalund (S) replicerede, at både S og R havde varslet for et år siden, at de pr. 1. juli i år ikke længere ville være med til at have en egentlig dansk styrke i Irak.
"Vi har gang på gang efterlyst en strategi fra regeringen for, hvordan vi kommer ud af Irak. Det har vi ikke fået, og nu vil vi så ikke være med mere," sagde Kaalund.
