Bertel Haarder hader folk som Brian Hjulmann. Han er 25 år og har fjumret godt og grundigt i det. Faktisk så godt og grundigt, at han i dag modtager en pris for sin fjumring. Og han fortryder heller intet, for fjumringen har gjort ham glad: "Fjumringen har givet mig ro og indsigt. Jeg har givet mig selv lov til at prøve nogle ting af - og det har givet mig meget," siger Brian Hjulmann. Han er ved at koge vand til nescafé i sit lille køkken på Vesterbro, hvor han bor sammen med en kammerat.
"Her er lidt rodet," siger han.
"Men det er der jo nogle gange."
Gennem sine fjumreår har Brian Hjulmann fundet ud af, at han gerne vil være skuespiller.
"Jeg har fået mere selvtillid nu. Jeg har fundet ud af, at det er det her, jeg vil," siger Brian. Og måske bliver det muligt - for med til fjumreprisen hører et økonomisk tilskud, som skal bruges til en plads på en privat teaterskole i København. Senere er målet Statens Teaterskole.
Det er foreningen Tid Til Ungdom, der i morgen overrækker Brian Hjulmann prisen. Den hedder officielt H.C. Andersen Fjumreprisen, hvilket er en henvisning til, at H.C. Andersen også fjumrede en del rundt igennem sit liv. Foreningens klare mål er at udbrede fjumring blandt de unge - og gøre op med Bertel Haarders idé om, at de unge skal gå fra uddannelsesbænk til uddannelsesbænk.
På Brians værelse hænger der en guitar på væggen, og på gulvet står en bas. Han drømte nemlig engang om at blive musiker. Med bandet 'Hallå Kool'. Men det blev aldrig til noget, og i dag studerer de fleste af hans gamle bandmedlemmer. Det gør Brian ikke. Men han har gjort det:
"Efter gymnasiet holdt jeg et års sabbat - lige som alle gør. Siden har jeg har læst to år på RUC." Men RUC var ikke lige sagen:
"Jeg havde det ikke så sjovt på det tidspunkt. Jeg syntes ikke, at det, jeg præsterede på RUC, var godt nok. Det var meget forvirrende, og jeg fandt aldrig ro."
Pause
Så Brian tog sig en orlov:
"Jeg tænkte, at jeg burde køre videre på det her tog. Men så tænkte jeg 'nej, du må have en pause nu. Ét år må du kunne tage ud.'"
Så Brian Hjulmann tog på højskole, hvor han blandt andet stiftede bekendtskab med teaterverdenen. Den fascinerede Brian så meget, at han tog endnu et års pause:
"Jeg overvejede at tage tilbage på RUC, men i løbet af sommeren tænkte jeg, mon ikke man skulle give skuespillet en chance. Så jeg besluttede at tage et års pause. Altså et år til, kan man sige, for jeg havde jo taget et år. Så siden har jeg lavet så meget som muligt, der har med teater at gøre."
Det tæller blandt andet et par kortfilm og en større amatør-teateropsætning. Brians Fremtid ser noget mindre sikker ud, end hvis han var blevet på RUC. Det er han godt selv klar over. Men han har det ikke dårligt med sin fjumring - hverken over for sig selv eller Bertel Haarder:
"I starten havde jeg lidt dårlig samvittighed over at jeg ikke gjorde min uddannelse færdig, men jeg er blevet bedre til at leve med det. Og jeg ved godt, at der er mange gamle i Danmark, og at der er brug for nogen, der holder gang i maskineriet, men det kan jeg ikke tage mig af. Man skal ikke presse folk til noget, de inderst inde ikke vil. Så bliver de jo aldrig lykkelige."
