Læsetid: 9 min.

Ikke længere til grin

Den almindelige danske fodboldfan kan glæde sig over, at superliga-klubberne ikke længere bringer skam over nationen, når de optræder på den internationale scene
30. december 2006

Selv om det sikkert vil være at indbyde til raske øretæver at fremsætte denne påstand på Vestegnen, så må man alligevel konstatere, at det har været et godt efterår for dansk fodbold. Eller for at sige det med andre ord: Tak Gud for, at vi ikke længere er til grin i hele Europa. Vores hold kan igen spille fodbold.

Og det var også på tide, fristes man til at tilføje. I de seneste år har superligaen nærmest fremtrådt som et forældet køretøj, der, låst i en usmidig konstruktion med to tophold og et svagt mellemstykke, er blevet rangeret ud på et europæisk sidespor, mens de hurtigere modeller fra kontinentet er suset forbi. Danmark er raslet ned på den europæiske rangliste, og de to eneste danske klubhold med en vis kvalitet - FCK og Brøndby - har lidt beskæmmende nederlag til mandskaber som FK Ventspils og NK Gorica, samtidig med, at deres hjemlige dominans har forhindret andre hold i at erhverve sig den nødvendige styrke til at gøre sig gældende uden for landets grænser.

Det har kort sagt været et sørgeligt syn.

Æren for at bringe æren tilbage til dansk fodbold skal i høj grad tilskrives den rutinerede britiske træner Bruce Rioch. Efter at have været manager for klubber som Middles-borough, Bolton og Arsenal, er han havnet i Odense, hvor han har sammentømret et hold, der har de kvaliteter, det kræves for at kunne begå sig på den internationale scene: Fysisk styrke, defensiv disciplin og taktisk forståelse. OB's kampe udvikler sig sjældent til festfyrværkerier for fodbold-feinschmeckere, men på sine egne præmisser har fynboerne formået at gøre sig gældende mod hold, der som udgangspunkt burde have været dem overlegne, og de har dermed været med til at føre dansk fodbold tilbage på det europæiske hovedspor.

Andre forudsætninger

Det er naturligvis sket i samarbejde med Ståle Solbakkens FC København, der opnåede syv point i en mellemsvær Champions League-pulje efter blandt andet at have slået Celtic og Manchester United på eget græs. Når OB's resultater mod hold som Heerenveen og Hertha Berlin må regnes for at være lige så fornemme - eller måske endda bedre - skyldes det, at de er opnået ud fra helt andre økonomiske forudsætninger. Hvor FCK har råd til at hente og aflønne spillere som Tobias Linderoth, Marcus Allbäck og Jesper Grønkjær, må fynboerne foretage sine indkøb på en lavere hylde i det internationale spillermarked; en hylde hvor navne som Tobias Grahn, Mads Timm og Rajko Lekic er tilgængelige.

Alligevel lykkedes det for fynboerne ikke bare at kvalificere sig til gruppespillet i UEFA Cup'en, men også at dominere flere af kampene mod hold fra den hollandske, italienske og spanske liga, og dermed sende de stribede fra Odense et budskab til alle de andre klubber lige under toppen i dansk fodbold - alle dem, der tillader sig at drømme til trods for, at de aldrig får en pengetank som FCK's - om, at det ved hjælp af taktisk snilde, fornuftige indkøb og tro på egen spillestil godt kan lade sig gøre at få europæisk succes.

OB's europæiske bedrifter udgør imidlertid ikke den eneste grund til at være optimistisk på dansk fodbolds vegne. Ovre mod vest løber der fire andre gode argumenter rundt i form af Mikkel Thygesen, Dennis Sørensen, Ajilore Oluwafemi og Adigun Salami. Disse fire offensivt indstillede midtbanespillere udgør omdrejningspunktet i superligaens største åbenbaring i efterårssæsonen, det unge og offensivt indstillede FC Midtjylland, der for første gang i årevis ser ud til at udgøre en seriøs guldkandidat fra provinsen. Og dermed kan holdet forhåbentlig været med til at løfte niveauet i hele den hjemlige liga, der alt for længe har lidt under, at der ikke fandtes nogen seriøs guldkandidat uden for det storkøbenhavnske område. Den er nu ankommet i form af et hold af unge himmelstormere fra Herning-Ikast området, og man kan kun håbe for spændingselementet i Superligaen i foråret, at det lykkes for midtjyderne at holde på alle deres talenter i vinter-transfervinduet - især Mikkel Thygesen, selv om sportsdirektør Jens Ørgaard uden tvivl vil blive præsenteret for to-ciftede millionbud fra udlandet på den målfarlige midtbanespiller i løbet af januar.

Brøndbys deroute

Hvor FC Midtjyllands og OB's succes giver løfter om, at vi efter nogle magre år igen vil opleve øget konkurrence i Superligaen og fremgang på den internationale scene, så kan det ikke skjules, at dansk fodbold også i det forgange halvår har oplevet et tab, idet et af landets allerstørste fodboldhold - Brøndby - med nærmest chokerende hast er faldet ud af toppen og sjosker rundt som nummer syv i ligaen, pointmæssigt tættere på nedrykningsstregen end guldstriden.

En del af Brøndbys krise kan tilskrives skader, men den primære årsag til de blå-gules annus horribilis er mangel på rettidig omhu blandt klubbens ledere. De har solgt holdets rygrad - Daniel Agger, Thomas Kahlenberg, Morten Skoubo og Johan Elmander - uden at indkøbe kapable reserver og krydset fingre for, at den gik. Det gjorde den ikke, og nu forestår der et enormt oprydningsarbejde på Vestegnen. Flere spillere - bl.a. Casper Ankergren, Joseph Elanga og Marcus Lantz - har tilsyneladende allerede kappet den mentale forbindelse til resten af truppen og forsvinder formentlig i transfervinduet, hvor Per Bjerregaard og Co. også skal indkøbe forstærkninger, først og fremmest en midterforsvarer, en venstre back og en central midtbanespiller.

Genopbygningen af det tidligere storhold fra Brøndby tager imidlertid længere tid end et enkelt transfervindue, og vi skal formentlig et stykke ind i næste efterårssæson, før det kan vurderes, om det er lykkedes for ledelsen at sammensætte et nyt mandskab, der kan tage kampen op med FCK - og muligvis andre bejlere til guldet - i toppen af rækken.

Mens Brøndby forsøger at finde en vej ud af krisen, kan resten af fodbold-Danmark rette opmærksomheden mod den positive udvikling, der er i gang på Fyn, på heden og på sin vis også i Nordjylland. Og på tærsklen til vintertransfervinduet lyder det store spørgsmål: Hvorfra kommer FCK's nye rivaler til guldet? Fra Odense, Herning-Ikast eller Aalborg?

De respektive klubbers køb og salg i januar vil give os en del af svaret.

Også i bunden af rækken vil transfervinduet blive afgørende for mulighederne for at få succes i foråret - hvilket for Silkeborgs og Vejles vedkommende først og fremmest vil indebære overlevelse som Superliga-hold.

De øvrige mandskaber må stræbe efter Toto Cup-pladser, det yderste UEFA Cup-mandat eller bare en hæderlig midterplacering efter et efterår, der målt med den gamle karakterskala er forløbet således for de 12 klubber i superligaen:

*FC København: 11

Et nærmest fuldendt efterår for superligaens sejrsmaskine. Holdet kan holde jul seks point foran nærmeste konkurrent og har råd til at holde på nøglespillerne, samtidig med at det forstærker sig med angriberen Ailton José Almeida fra Örgryte i Allsvenskan. Eneste minus er, at københavnerne er slået ud af Champions League.

*FC Midtjylland: 11

Midtjyderne har med sit angrebsivrige og teknisk betonede spil været efterårets store oplevelse, og holdet ligger på en fortjent andenplads. Udfordringen for sportsdirektør Jens Ørgaard og træner Erik Rasmussen bliver at holde sammen på tropperne i vinterpausen, hvor de udenlandske agenter vil cirkle om klubben på heden.

*OB: 10

Fynboerne har sat for mange point til mod halvsvage hold og er derfor otte point efter FC København, hvilket formentlig i praksis vil sige, at de er ude af guldstriden. Skal koncentrere sig om at holde trit med midtjyderne og håbe, at de talentfulde - men også uerfarne - ulve knækker, når kampen om medaljerne intensiveres i april og maj. I så fald ender sølvet i Odense.

*AaB: 9

Nordjyderne startede godt, men gik siden i stå og røg også ud af pokalturneringen. Erik Hamréns hold kunne godt trænge til tilførsel af ny inspiration før forårssæsonen, hvor udfordringen bliver at indhente OB og sikre sig medaljer. Hvis nordjyderne rammer en rigtig stærk stime, kan de muligvis også suse forbi Midtjylland. Bør i hvert fald jagte den sidste UEFA Cup-plads hele foråret.

*FC Nordsjælland: 10

Nordsjællænderne har spillet over evne det meste af efteråret og har allerede samlet så mange point sammen, at de er uden for nedrykningsfare. Kan i teorien spille med om bronzemedaljerne, men får i praksis nok at gøre med at forsvare femtepladsen. Mister formentlig den stærke højre back Heath Pearce i løbet af januar.

*Esbjerg FB: 7

Fiskerne, som de kaldes, er en af efterårssæsonens store skuffelser. Til trods for, at træner Troels Bech råder over en af den hjemlige ligas bedste trupper med folk som Niki Zimling, Jesper Bech, Fernando Derveld og Demba-Nyrén, sovser klubben rundt på sjettepladsen, langt fra alting. De blå- og hvid-stribede har været alt for ustabile og må bruge foråret på at bringe mere kontinuitet ind i præstationerne på banen. Så vinker der mindst en Toto Cup-plads forude.

*Brøndby IF: 03

Et forfærdeligt, forfærdeligt halvår for den klub, der engang kaldte sig 'Hele Danmarks Stolthed'. Plaget af skader på nøglepladser og ribbet for selve rygraden på holdet er de blå-gule gået så meget til bunds, som det overhovedet kan lade sig gøre for et hold, der i de sidste 10 sæsoner i træk er havnet i top to. Så højt slutter Brøndby med garanti ikke denne gang. Holdet skal både i vinter-transfervinduet og til sommer købe adskillige forstærkninger, og samtidig skal en række under-performers sælges, blandt andet Marcus Lantz, Joseph Elanga, Giovanni Rector (hvorfor blev han overhovedet købt?), Stefan Schmidt og Asbjørn Sennels. Et kæmpe renoveringsarbejde forestår på Vestegnen.

*Randers FC: 8

Oprykkerne fra Østjylland har ikke udgjort den fornyelse af superligaen, som man kunne have ønsket sig. Holdet - hvis fanskare lyder tilnavnet de blå heste - har haft nok at gøre med at finde fodfæste i den bedste række, men råder dog over et par kvalitetsspillere i Stig Tøfting og Djiby Fall. Har allerede nu erobret så mange point, at det formentlig ikke kommer i nedrykningsfare og kan derfor koncentrere sig om at forsøge at rykke længere op i tabellen - hvad det dog sandsynligvis ikke har kvaliteten til. Går en forårssæson som anonymt midterhold i møde. Er stadig med i pokalturneringen, hvor de skal møde OB på udebane.

*Viborg FF: 7

De grønne fra domkirkebyen lå længe fanget i bundstriden, hvad de egentlig var for gode til, og de løftede sig da også efterfølgende til en placering ni point over stregen. Skal stadig orientere sig nedad i tabellen, men kommer sandsynligvis ikke i nedrykningsfare. Det må tværtimod forventes, at holdet bliver gradvist bedre, efterhånden som skadede nøglespillere bliver klar. Får ligeledes ny træner i skikkelse af Anders Linderoth (ja, det er Tobias' far) i vinterpausen.

*AC Horsens: 6

Kent Nielsens tropper var sidste års positive overraskelse i superligaen, men i denne sæson bliver de ikke længere båret frem af euforien over at være oppe blandt de bedste, og holdet har kun erobret 16 point i 18 kampe. Det burde egentlig bringe den gule fare i akut nedrykningsfare, men holdet reddes af, at konkurrenterne i bundstriden er endnu ringere.

*Vejle: 5

Holdet lagde ud med at tabe ni kampe i træk og indforskrev derefter en tidligere jægersoldat som mentaltræner for at give holdet psykisk styrke nok til at redde livet i den bedste række. Det vil ikke lykkes.

*Silkeborg: 03

Mandskabet fra søhøjlandet har sat en ny superligarekord dette efterår ved at være det første hold, der taber samtlige hjemmekampe i en halvsæson. Som reaktion fyrede Silkeborg Viggo Jensen, og klubben - der har den gamle landsholdsangriber Ebbe Sand som sportschef - leder efter en ny træner, der kan trække dem over nedrykningsstregen. Det kan ikke lade sig gøre. De ryger ned sammen med Vejle.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu