Oversættere er væsentlige personer i det litterære kredsløb, men ofte belønnes de ikke efter fortjeneste, selvom det er deres arbejde, der gør, at nationale forfatteres værker kommunikeres ud som verdenslitteratur, hvilket kræver kreative evner kombineret med 'åndelig knofedt', hvis man kan sige det sådan - men det kan man ikke, og udtrykket ville aldrig blive godtaget af en god oversætter, men nok forstået. For der er tale om mange timers eller måneders arbejde, ofte til en ussel betaling pr. side.
Med jævne mellemrum sker det, at boganmelderne helt glemmer at nævne oversætterens navn. Den tort har en del kritikere i tidens løb måtte indkassere en 'tidsel' for - et postkort med et billede af en tidsel, tilsendt dem fra oversætternes faglige forening.
Men så huskes endnu hin aften i Poul Nyrup Rasmus-sens og Jytte Hildens 'rege-ringstid,' hvor Thorkild Bjørnvig blev hædret med den af EU indstiftede Ari-steion-pris på 20.000 ecu, som man sagde, før euroens tid. Bjørnvig havde oversat både Rilke og Hölderlin til dansk så godt, at der var ble-vet lagt mærke til det ude i Europa, hvor de åbenbart forstod dansk - og dog, prisen er i al fald senere blevet sløjfet igen. Aftenen huskes dog mest, fordi Salman Rushdie samtidig fik den store EU-pris, hvorfor der sagdes at være positioneret bevæbnede frømænd i søen foran kunstmuseet Arken, hvor uddelingen fandt sted.
Begyndte som hobby
Der var ikke anbragt strate-giske frømænd i Nyhavn, da franskmanden Alain Gnaedig mandag mod-tog 10.000 kronersprisen med det tungebrækkende navn 'De frankofone landes ambassadører i Danmarks litterære pris'. Det skete på den franske ambassade, men forinden blev oversætteren præsenteret for pressen ved et lille morgenarrangement på det hotel i København, som hedder England, men på fransk. Deres Morgenduelige Udsendte sad midt mellem premier conseiller Luc Asselin de Williencourt fra ambassaden og oversætteren og forfatteren Lars Bonnevie, hvis roman Botswana blues, Alain Gnaedig har oversat til fransk - ligesom flere andre nutidige, skandinaviske forfattere.
Alain Gnaedig, der behersker både svensk, norsk og dansk, modtog prisen for sin nyoversættelse af specielt Karen Blixens Den afrikanske farm.
- Hvorfra stammer din interesse for nordisk litteratur?
"Fra da jeg som 19-årig ved et tilfælde faldt over de is-landske sagaer. Det er cirka 20 år siden, og egentlig læste jeg idehistorie, men havde litteratur som hobby og fik smag for at læse bøger på originalsproget... tysk, spansk, latin, græsk."
- En noget usædvanlig interesse for en 19-årig, vil nogen måske mene...
"Hvad forventes man da at interesse sig for?"
- Fodbold f.eks.
"Det gjorde jeg ikke. Men med det skandinaviske sprog var jeg helt på bar bund. Det var et klart tilvalg - også fordi ikke så mange andre i Frankrig interesserede sig for området. Jeg havde heller ikke skandinaviske familierelationer. Til gengæld hedder mine to døtre Freja og Ingrid."
- Hvordan greb du arbejdet med Karen Blixen an?
"Jeg talte med min forlags-redaktør på Gallimard, og vi blev enige om, at lave en ny oversættelse direkte fra dansk. Den var kun blevet oversat en gang tidligere for mange år siden - og dengang delvis fra engelsk. Men den danske tekst er langt, langt bedre. Den nye er solgt i indtil nu 20.000 eksemplarer, flere oplag er på vej, og i næste uge kommer den som pocketbook. Den indgår i en større plan om at udgive flere Blixenbøger - også hendes korrespondancer med blandt andet Bror Blixen. Når man kan både engelsk og dansk, lægger man mærke til, at hun er sig meget bevidst om, hvem hun henvender sig til. I det engelsksprogede bruger hun billeder og vendinger, som hun aldrig ville bruge på dansk. Jeg opdagede også nogle sætninger, hvor jeg tænkte, at nej, dette er ikke Blixen, og fandt så ud af, at det kunne være bibelcitater f.eks. fra Jobs bog, blot havde hun ikke sat dem i citationstegn. Jeg har brugt otte år af mit liv på Den afrikanske farm, så jeg kender virkelig den bog."
Foretrak drømmen
- For nylig var der en avishi-storie om, at der var kræfter i Kenya, som ville ændre navnet på nogle lokaliteter, som var opkaldt efter Blixen. Er hun ikke populær i Kenya mere?
"Jeg har aldrig selv været i Kenya, endsige sat min fod på afrikansk jord, så jeg ved ikke rigtigt..."
Her bryder Lars Bonne-vie ind:
"Faktisk var hun aldrig populær i Kenya! Hun var po-pulær i den hvide befolk-ning, men for afrikanerne, kenyanerne, var hun patroniserende, "the great white lady..."
"Ja," medgiver Alain Gnaedig. "Hun talte jo om 'mine folk,' men i sin egen opfattelse var hun ikke kolonisator, men spillede rollen som farmer - og hvis hendes egen drøm eller opfattelse, forekom hende mere inte-ressant end realiteterne, så valgt hun at beskrive drøm-men."
- Hvordan bedømmer du filmen, som blev skabt over romanen?
"Den giver næppe det rigtige billede af hende, men folk tænkte: Hvilken inte-ressant person - hende må vi læse mere om. Filmen fik hende vakt til live igen ver-den over, så derfor var det godt, den blev lavet, selvom den ikke var præcis. Jeg har intet som helst problem med filmen."
- Hvilke danske romaner af nutidsforfattere har du oversat?
"Blandt andre Peter Høeg, som jeg regner for meget dansk, og Jens Christian Grøndahl, som har en musi-kalitet i sine sætninger, som er meget international. Og Lars Bonnevies roman - ingen dansker har skrevet som godt om Afrika som han siden Blixen. Mit næste arbejde bliver en oversættelse af Morten Ramslands Hundehoved."
Koncertroman
- Deltager du også som andre franske intellektuelle i samfundsdebatten?
"Nej, jeg sidder alene i mit arbejdsværelse og koncen-trerer mig om at oversætte, oversætte og oversætte. "
Men Alain Gnaedig har også selv skrevet en roman Opus Incertum. Den udkom i år 2000.
"Den foregår i løbet af nogle timer under en kon-cert i begyndelsen af 1900-tallet i la belle epoque, men er et panorama over livet dengang, og blandt andet optræder komponisten Debussy som en meget vred mand. Om jeg vil skrive romaner igen? Gerne, men når man oversætter 10 timer om dagen, må man kæmpe sin egen lille kamp for at få tid til det - ligesom det gælder om at finde sin egen stil og holde sig fri af påvirkninger fra Sven Linquist og Morten Ramsland, Dickens og Oscar Wilde, eller hvem man nu oversætter for tiden."
- Hvilke skandinaviske ord har du haft specielle vanskeligheder med at oversætte?
"Det norske ord 'lensmand,' for sådan nogle har man ingen andre steder i verden, det norske koselig, som betyder hygge, og det svenske ord 'lagom' (passende, omtrentligt. red.). Fleste kvaler har jeg dog haft med 'tros- og livsåtskådningsvetenskap,' (tros- og livsanskuelsesvidenskab. red.) og det danske ord 'længsel.'
Det er første gang de frankofone landes ambassadørers pris tildeles en oversætter. De frankofone lande - også kaldet Frankofonien - omfatter godt og vel et halvt hundrede lande, hvori hele eller lidt større befolkningsgrupper taler fransk - fra Andorra til Canada, fra Belgien til Haiti, Serbien til Burkina Faso, osv.
Tidligere har Solvej Balle, Jens Christian Grøndahl, Leif Davidsen og Peter H. Fogtdal modtaget prisen.
