Læsetid: 4 min.

Længslen efter den kolde vinter

De tyske forfattere frembringer mange perler i dette efterår. Midt i den politiske krise ser litteraturen ud til at blomstre
18. november 2005

Før i tiden var dette omtrent tidspunktet, hvor jeg satte mig ned for at skrive årets bogliste til min mormors gavmilde søster. Der er både fødselsdag og jul i december, og da det efter mange års ihærdige anstrengelser var lykkedes mig at overbevise hende om, at strømper og underbukser - trods deres høje kvalitet - ikke længere var sagen, blev vi enige om, at hun kunne bidrage til min lille bogsamling, som på det tidspunkt kunne samles på en halv hylde fra det berømte svenske møbelhus med de gule og blå farver.

Til værket

I de første år gik hun selv ud og købte, hvad hun syntes, hendes lille Jungchen trængte til - og det var heller ikke så godt. Alt for mange gange blev hun fristet af boghandlerens tre-for-et-eller-andet-tilbud, og hvis ikke der var en eller anden uforklarlig, i hvert fald underbevidst tilknytning til de bøger, så burde også de sidste værker fra denne tid fjernes fra den bagerste række på reolen, hvor de i mange år ikke har lavet andet end at samle støv.

Nej, der måtte ske noget, selvom det igen krævede diplomatiske evner af særlig grad. Fremover blev der så skrevet en ønskeliste - med forfatter, titel, ISBN-nummer og den nøjagtige pris, så der ikke kunne ske fejl undervejs. Det var dengang.

Der skal prioriteres

Hvad ville jeg så have ønsket mig i år? Ikke, at det nogensinde har været et problem at fylde boglisten med interessante værker. Men i 2005 ville valget sandsynligvis have været særlig besværligt, fordi fristelserne i form at netop udkomne bøger er mange.

Michael Krüger, den berømte forlægger fra Hanser Verlag i München, har engang udtalt, at selv den mest ihærdige læser ikke når at læse mere end 6.-8.000 bøger i løbet af sit liv, hvorfor det gælder om at prioritere. Og selv om man jo allerhelst ikke vil give manden ret, så må man vel efterhånden erkende, at der er noget om snakken. Tiden bliver mindre og mindre, især når man lige har fået børn, og man heller ikke vil fremstå som et fuldkommen asocialt menneske.

Nå, men tilbage til listen. Selvfølgelig har der i de senere år altid været bøger, som man ikke kunne vente med at få - nogle gange til stor og måske ikke helt uberettiget fortrydelse hos den kære hustru.

Skandalen

Sådan er det naturligvis også i år, hvorfor Joachim Radkaus - i ordets bogstaveligste forstand - store biografi om det sidste universalgeni Max Weber på 1.000 sider - og til 45 euro! - allerede har sneget sig ind på natbordet. Det samme gælder Østeuropa-eksperten Karl Schlögels essaysamling Marjampole - Europas Wiederkehr aus dem Geist der Städte (hvornår bliver denne mand oversat til dansk?), Karl-Markus Gauß' nyeste rejsebog Die versprengten Deutschen, såsom Christoph Heins In seiner frühen Kindheit ein Garten, som i romanform behandler en af det genforenede Tysklands største politiske skandaler, nemlig RAF-terroristen Wolfgang Grams død i forbindelse med hans anholdelse i 1993. Mens nogle vidner har talt om en regulær henrettelse af manden, har staten lukket sagen efter først at have givet modstridende forklaringer på forløbet.

Schiller-år

Men nu ikke alt for meget politik og samfundsmæssigt tungsind. Det er jo 200 år siden, at Friedrich Schiller døde, og som bekendt postulerede manden, at mennesket er en helhed, hvorfor alle dets interesser, og især de kunstneriske, skal tilgodeses. Årets liste må derfor altså - samvittigheden kræver det - få et kulturelt/litterært Schwerpunkt. Jürgen Schreiber har skrevet en - siger anmelderen i Süddeutsche Zeitung - fængslende bog om maleren Gerhard Richter (Ein Maler aus Deutschland) og forlaget Schirmer/Mosel har udgivet et pragtbind om biblioteker, hvori mere end 100 af slagsen er fotograferet. Tilsammen koster de to bøger dog allerede mere end 100 euro, og hvad så med Ingo Schulzes nye og længe ventede bog Neue Leben, som foregår i foråret 1990 - altså midt i genforeningsprocessen? Eller Arno Geigers familiekronik Es geht uns gut, som netop har fået den tyske bogpris, som blev uddelt for første gang i forbindelse med åbningen af bogmessen i Frankfurt? Daniel Kehlmanns Die Vermessung der Welt, som også var blandt de nominerede? Eller Reinhard Jirgls Abtrünnig. Roman aus einer nervösen Zeit, som de tyske anmeldere slet ikke kan stå for? Heldigvis er der nogle bøger, som giver sig selv - for eksempel Zsuzsa Bánks fortællinger Heißester Sommer, hvis vidunderlige Svømmeren sidste år udkom på dansk, eller den tyrkiske forfatter Orhan Pamuks Schnee, som her tematiserer mødet mellem den tyrkiske og den vestlige kultur. Pamuk fik for en måned siden overrakt de tyske boghandleres fredspris og holdt i den anledning en fremragende takketale, som burde være pligtlæsning for enhver. Her ræsonnerede Pamuk over den europæiske romankunst og dens evne til at formidle mellem jeget og den anden.

Opblomstring

Og apropos! Umiddelbart virker det som et kuriosum, at den tyske litteratur netop i dette efterår ser ud til at blomstre op som sjældent før. Mens de tyske politikere søger at få styr på økonomien og varsler nye stramninger, tager de tyske forfattere ud i verden, ned på gaden eller tilbage i historien, iagttager - og fortæller! Mange af dem nægter at være eksplicit politiske, men måske deres bøger netop derfor er fulde af politiske emner og samfundsmæssig sprængstof? Listen - hvis den stadigvæk fandtes - ville i hvert fald blive lang. Nu mangler der bare en lang vinter med snestorm til blot at få læst halvdelen af det hele.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her