Læsetid: 3 min.

Lærere føler sig sat uden for døren

Universitetslærere frosset ud af Bologna-processen i fire år, siger formand for Dansk Magisterforening, Ingrid Stage, der mener, at det er derfor så mange lærere er skeptiske. Ministermødet i Bergen kan blive vendepunkt
30. maj 2005

I de sidste fire år har sammenslutningen af europæiske universitetslærere igen og igen fået afslag på ønsket om at komme med som fast partner i Bologna-processen frem mod et fælles europæisk rum for højere uddannelser.

"Vi stod udenfor vinduet med store skilte, men de ville ikke invitere os indenfor. Det har været meget frustrerende," siger Ingrid Stage, der er formand for Dansk Magisterforening.

På det nylige ministermøde i Bergen blev den europæiske paraply-organisation (EI), der repræsenterer mere end 650.000 europæiske universitetslærere i 45 lande, for første gang anerkendt som rådgivende medlem af Bologna-processen. Ingrid Stage hilser beslutningen, der er blevet en realitet efter pres fra især det norske formandsskab og studenterorganisationerne, velkommen.

Siden ministermødet i Prag i 2001 har de europæiske universitetslærere presset på for - lige som de studerendes organisationer - at deltage i møderne om Bologna-processen. Men Ingrid Stage mener, at det var 'en stor fejl fra begyndelsen', at ministrene kun gik i dialog med universiteternes ledelse og de studerende, mens lærerne blev frosset ude de første år.

"De ansatte på universiteterne har ikke været med i Bologna-processen, og det kan forklare, at der i dag er så mange lærere, der er skeptiske og bekymrede for, hvad processen fører med sig," siger hun.

Intet engagement

Også i Danmark stod lærerne i de første par år på sidelinjen - udenfor den danske Bologna-følgegruppe, der koordinerer processen i Danmark. Og forgæves søgte man at overtale regeringen til at presse de europæiske partnere til at tage lærerne med i Bologna-processen som fuldgyldige medlemmer.

"Da vi i begyndelsen bad om at komme med i Bologna-følgegruppen, fik vi det svar fra ministeriet, at universiteterne allerede var repræsenteret. Men der er nu engang forskel på aftagere og ansatte," siger Stage, der i juni 2004 kom med i den danske Bologna-følgegruppe - via Akademikernes Centralorganisation, som Stage understreger er en 'aftagerorganisation'.

Vicedirektør i Videnskabsministeriet René Bugge Bertramsen mener, at de ansatte har været inddraget i den danske Bologna-proces.

"Siden januar 2002 har Dansk Magisterforening været med i den danske Bologna-følgegruppe, og de har fået invitationer til alle konferencer, som vi har holdt," siger han.

Ingrid Stage synes dog godt, man kunne have gjort mere fra ministeriets side. Hun nævner som eksempel, at da det danske videnskabsministerium i januar var vært for et større Bologna-seminar i København, var universitetslærerne kun inviteret med som tilhørere - men ikke indbudt som talere.

René Bugge Bertramsen afviser kritikken:

"Den danske regering har bestræbt sig på at involvere Dansk Magisterforening, og på Bergen-mødet støttede ministeren beslutningen om at inddrage universitetslærerne i Bologna-processen."

Stram topstyring

Ingrid Stage ser frem til, at Bergen-beslutningen vil sikre en stærkere inddragelse af lærerne fremover. Dansk Magisterforening ønsker, at der gøres op med den stramme top-down styring af Bologna-reformerne: "Hvis man ikke gør det, vil de ansattes skepsis og mistænksomhed brede sig."

"Lærerne føler, at universiteterne konstant udsættes for nye reformer, at arbejdsvilkårene forringes, og at regeringen med universitetsloven gav efter for erhvervslivets pres. Ledelsesreformen er et stort tilbageskridt, og den går langt ud over Bologna-principperne," siger hun.

"Der mangler et bredere fælleseuropæisk sigte med de mange reformer i Danmark. Hvis lærerne kunne få blik for det, ville de måske se anderledes på tingene. Vi er overvejende positive over for at skabe større mobilitet i de europæiske uddannelser og at beskrive de studerendes slutkompetencer. Men man må også til at diskutere universitetslærernes arbejdsvilkår. Barnet skal ikke smides ud med badevandet."

"Det er svært at kalde Bologna-processen i Danmark en succes, når de ansatte ikke har fået mulighed for at give deres viden videre. Ledelsesreformen på universiteterne blev trukket ned over hovedet på de ansatte. I universitetsloven og bekendtgørelsen er der stadig utrolig mange ministerbeføjelser og specifikke detailreguleringer. Selv efter universiteterne har fået egne bestyrelser, er der en fantastisk modvilje og frygt i ministeriet for at give universiteterne en større frihed," fastslår Ingrid Stage.

René Bugge Bertramsen mener, at "Bologna-processen er langt fremskreden i Danmark. Danmark er en duks i implementeringen af initiativer i Bologna-processen. De fleste i Danmark er klar over, hvad der ligger i en bachelor og en mastergrad, og det er mit indtryk, at alle ved hvad ECTS-point er. Jeg tror, at de danske universitetslærere er udmærket bekendt med de elementære initiativer i Bologna-processen," siger han.

Ingrid Stage fastholder dog, at Danmark på flere punkter ikke lever op til de nye Bologna-principper:

"Vi er stadig for restriktive med anerkendelse af udenlandske universitetsgrader, og vi er nølende over for de nye 'joint degrees' (fællesgrader fra flere europæiske universiteter, red.). Det er også svært at få passet vores efteruddannelser og mastergrader ind i den europæiske proces," siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu