Klasselæreren peger tilfældigt ud i klassen, og den første elev begynder at læse op af bogen. Flydende. Turen går til den næste elev. I et hjørne sidder Heine Pedersen og trykker sig så langt ned i sædet, han kan.
Han ved, at det snart bliver hans tur, og han ved også, at når han bliver nervøs, forværres ordblindheden. Sveden pibler frem, og for hvert ord Heine prøver at læse op, jo dårligere psykisk får han det.
Sådan beskriver ordblinde Heine Pedersen sine første skoleår. Heine er stærkt ordblind, men fik det først konstateret så sent som i 5.klasse.
Ordblindhed ignoreres
Der er mange, der ligesom Heine Pedersen har brug for ekstra hjælp til læsningen. Ifølge Mia Finnemann Schulz fra Dansk Videnscenter for Ordblindhed er mellem to og fem procent af befolkningen svært ordblinde. Alligevel er der ingen undervisning i ordblindhed på lærerseminarierne i Danmark.
Forklaringen fra studievejlederne på seminarierne lyder, at ordblindhed udelukkende hører til specialuddannelser såsom læsekonsulenter og tale/høre pædagoger. Formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Jakob Andersen, supplerer:
"Der er mange ting, der ikke bliver undervist i på lærerseminarierne, og hvis man kan lægge undervisningen ud til specialuddannelserne, ser vi ikke noget problem i det."
Mia Finnemann Schultz er dog ikke enig med Jakob Andersen.
"Ordblindhed er noget, alle folkeskolelærere vil støde på, og derfor er de også nødt til at have indblik og forståelse for det. Ellers kan der gå for lang tid, inden barnet får den nødvendige hjælp," forklarer hun.
Små tegn
Dorthe Klint Petersen, forsker ved Center for Læseforskning, siger, at mange gange bliver åbenlyse tegn på ordblindhed overset, hvis læreren ikke har nogen viden om problemet. Hun forklarer, at man for eksempel i børnehaveklassen kan undersøge, hvor gode børnene er til ordlyde, og deraf vil man allerede på det tidligste klassetrin kunne udpege risikobørn. Børn i 2. og 3. klasse kan lære korte sætninger udenad i stedet for at læse teksten.
"Gør en lærer ikke andet end at bede eleverne læse højt af en tekst, risikerer man altså at overse signalerne langt op i skolealderen," siger Dorthe Klint Petersen .
Jill Mehlbye er cand. psych og arbejder til daglig med børnepolitiske problemstillinger, og hun er ligeledes bekymret.
"Det betyder, at børnene kommer bagud i mange fag. Det er jo ikke kun i faget dansk, at man skal læse. Det er også i matematik, sprog og historie." Derudover mener hun, at den manglende hjælp kommer til at svække barnet psykisk.
"Når man ikke får den rette hjælp til læsningen, kommer man som ordblind til at føle sig magtesløs, og det kan tære hårdt på psyken," slutter hun.
Et par på hovedet
"Hvordan staver man til ko? Eller so?"
De andre børn stod omkring ham i skolegården. Frikvartererne var de værste for Heine Pedersen. Klassekammeraterne, som ikke havde forståelse overfor Heines læseproblemer, kunne være modbydelige. For at undgå konflikter var Heines eneste reaktion derfor at tage hjem. Resten af dagen blev tilbragt foran fjernsynet. Rasmus Raunborg, der også er ordblind, reagerede helt anderledes. De klassekammerater, der havde noget at sige omkring hans læsevanskeligheder, fik et "par på hovedet"" som han selv siger. Det var sådan, han løste problemerne og klarede hverdagen.
Frivilligt kursus
Det, der kommer tættest på undervisning omkring ordblindhed på seminarierne, er kurset 'Børn med særlige behov'. Det ugelange kursus består af seks emner, hvoraf et af dem er 'Børn med faglige vanskeligheder', som blandt andet omhandler læse- og stavevanskeligheder.
Kurset skal tilbydes på alle læreruddannelser, men de færreste studerende vælger at tage det. Ifølge en rundspørge på alle landets lærerseminarier havde kun en tredjedel af de studerende tilmeldt sig kurset i år.
"Når det er et frivilligt kursus, kan det hurtigt ryge i svinget. Det ville være bedre, hvis sådanne kurser blev gjort obligatoriske," konkluderer Line Haugsted
Som det eneste seminarium i Danmark har Odense lærerseminarium inkluderet kurset 'Børn med særlige behov' som en fast del af undervisningen.
"Kurset indeholder nogle meget vigtige problemstillinger, så derfor synes vi, at alle de studerende skal have undervisning i det," forklarer Carsten Dilling, der er studiekoordinator på Odense Seminarium og derfor er med til at planlægge undervisningen.
Ny læreruddannelse
Fra september 2007 træder en ny læreruddannelse på seminarierne i kraft, og på grund af den lave tilslutning bortfalder kurset 'Børn med særlige behov'.
Nu er det i stedet lagt ud til det enkelte seminarium, om de vil vælge at inkludere kurset i undervisningen.
"Nu kommer det an på det enkelte lærerseminariums budget, om de studerende får den nødvendige undervisning. Når det ikke er obligatorisk, bliver det nok ikke udbudt alle steder," siger Carsten Dilling.
Linjefaget 'Specialpædagogik' kommer til at erstatte kurset Børn med særlige behov. Det nye linjefag er det eneste fag, hvori læse/skrivevanskeligheder vil indgå, da det ikke indgår i linjefaget dansk. Studievejleder Bjarne Lellek fra Haderslev Seminarium er bekymret for, at det nye linjefag vil komme til at betyde, at endnu færre studerende får den nødvendige undervisning på området.
Han mener, at man i stedet skulle inkludere det nye linjefag i undervisningen.
"Specialpædagogik kan risikere at blive til en specialuddannelse, og så vil færre studerende, end tilfældet er nu, komme ud med den nødvendige viden. Det er et kæmpe problem," siger Bjarne Lellek og tilføjer:
"Dem, det i sidste ende går ud over, er børnene."
Mangel på undervisning
Der er mange børn, der risikerer at nå langt hen i skoleforløbet uden den nødvendige hjælp. Hver sjette elev forlod i 2004 folkeskolen uden tilstrækkelige læse- og stavefærdigheder. Hans-Henrik Roholm er børnerådgiver for Ordblindeforeningen, og han får seks-syv henvendelser om ugen fra fortvivlede forældre, hvilket ifølge ham er et meget højt antal. Det er især henvendelser fra forældre, der ikke kan få bevilling til at få deres barn testet for ordblindhed.
"Skolen og lærerne kan simpelthen ikke se ordblindheden før 4.-5. klasse, og der er det altså for sent," siger han. Derfor tager han ofte med forældre ud til møder med skolen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, der hører under kommunen, og som er med til at træffe beslutninger om ordblindetest.
"Jeg har oplevet, at forældre er blevet trynet ved disse møder og ikke har fået bevilling til at få lavet en test af deres barn. Derfor tager jeg med ud som en støtte for forældrene," siger Hans-Henrik Roholm.
Hos 3F kender de også til tendensen, da de netop har ført en sag for en familie mod Thisted Kommune. Familiens ordblinde dreng, Mikkel, fik aldrig muligheden for at få gennemført en ordblindetest, og derfor sagsøgte familien kommunen for de ekstraudgifter, de har betalt af egen lomme. Det var den første sag af sin art i Danmark, og der faldt dom den 30. januar 2007 dog til kommunes fordel.
"Det var en meget principiel sag, da der ikke findes sanktionsmuligheder overfor myndigheder, der ikke har gjort det godt nok," siger Kim Olsen, uddannelseskonsulent for 3F.
"Jeg har fået 15-20 lignende henvendelser fra familier, der ønsker at lægge sag an, så det er et virkelig stort problem," siger Kim Olsen.
Sagsøger kommune
Med hensyn til de to ordblinde drenge går det nu meget bedre. Hjælpen kom i form af et efterskoleophold for ordblinde, der fik dem til at se på tilværelsen med nye øjne. Bogstaverne driller stadig, men selvtilliden er blevet bedre. Heine Pedersen er nu 19 år, og han overvejer stadig, hvad han har lyst til at uddanne sig til i fremtiden. Rasmus Raunborg på 20 år læser til landmand. Folkeskolens oplevelser er dog ikke lagt på hylden for Rasmus. Han blev først taget alvorligt i 8.klasse, da en test afslørede handicappets omfang. I årene op til havde lærerne stemplet ham som doven, og derfor støttede de ham ikke i kampen om at forstå ordene. Nu tager Rasmus selv kampen op, og sammen med familien sagsøger han Fjends Kommune for manglende specialundervisning. Sagen begynder i marts 2007.
For Heines vedkommende er der ikke længere nogen følelser i klemme over for de gamle folkeskolelærere, for som han selv slutter:
"Jeg har ikke længere noget at bebrejde dem for, de vidste jo ikke bedre."
