Læsetid: 6 min.

Lærere skal tage magten tilbage

70'er-pædagogikkens stolthed er bruddet med traditionerne. Institutionerne skulle af med de snerrende strukturer og gøres antiautoritære. Men den fungerer ikke over for nutidens unge, mener den tyske professor i pædagogik, Thomas Ziehe. Lærernes opgave er at give struktur i en strukturløs verden. De skal tage magten tilbage i klasseværelset og skolepolitikken
21. marts 2006

Den generation, der voksede op med Jim Morrisons Break on through to the other side-mentalitet får måske svært ved at acceptere det. Men det er slut. De har sejret. Autoriteterne i institutionerne er nedbrudt. Det har de været længe. Så længe, at den tyske professor i pædagogik ved universitetet i Hannover, Thomas Ziehe ser en ny tendens, en postaftraditionalisering. Lærerne er selv vokset op med nedbrudte traditioner og autoriteter. Som Thomas Ziehe beskrev det ved en forelæsning på Århus Universitet arrangeret af Danmarks Pædagogiske Universitet: "Jeg besøgte for kort tid siden en folkeskole, hvor et kor, der bestod af elever omkring de ni år, sang We don't need no education til stor jubel fra lærerne og forældrerne i salen."

Det er et godt billede på den glorificering af 70'er-pædagogikken som den ældre generation stadig lever efter. Det interesserer imidlertid ikke børnene. De har aldrig haft traditionerne og autoriteterne, så der er ingen grund til at gøre oprør i mod dem. De synes nærmere, det er eksotisk og interessant. Og nogle gange befriende.

"Børn i dag skal selv definere deres egen selvrolle. Det gør de ved at optage de ting, der interesserer dem mest. Jeg kalder det en korridor af relevans. Dørene, børnene vælger, er de, der har størst relevans for deres selvbillede. Og intet har umiddelbart mere betydning end andet. Kun det, der har relevans for mig, har betydning," siger Thomas Ziehe og fortæller om hvordan viden i sig selv på den måde har mistet værdi.

Det er ikke pinligt, at man tror, at Beethoven er en hund. Det er helt legitimt at undskylde det med, at det bare ikke er interessant for mig. Derfor behøver jeg ikke vide det. Der er andre ting, jeg er god til.

Spidskompetencer

Men Thomas Ziehe er kritisk overfor denne meget tidlige fokusering på børnenes individuelle kompetencer, som især reformpædagogikken er blevet repræsentant for.

"At man får lov til at udvikle sig indenfor netop det, man selv synes er interessant er selvfølgelig positivt, men at det skulle skabe fleksible medarbejdere i fremtiden er tvivlsomt," siger han.

Erhvervslivet og politikere er især dominerende i debatten om hvordan skolen kan udvikle børnenes spidskompetencer.

"Men efter min mening er det farligt at begynde at tale om eleverne som fremtidige medarbejdere, mens de stadig er børn. De er jo selv fraværende i den diskussion. Jeg er ikke imod reformpædagogik, men jeg er meget skeptisk overfor den. Når reformpædagogikken tager de ydre strukturer væk for at give den enkelte elev opmærksomhed på egne præmisser, så efterlader man i virkeligheden barnet med en meget usikker identitet. Man har brug for ydre strukturer for at kunne danne indre strukturer," siger Thomas Ziehe.

Man kan heller ikke være fleksibel, hvis man altid kun har været vant til at forholde sig til sin egen selvrolle.

"Hvis man så tidligt generaliserer og relativiserer om alt det, der ikke er interessant i forhold til ens egne kompetencer, så er man ikke i stand til at bevæge sig væk fra ens eget område. Men det er vel i virkeligheden det som erhvervslivet og politikere tror, at reformpædagogikken kan gøre børnene i stand til. Det er en fejltagelse, tror jeg."

Nu kan det lyde som om, at Thomas Ziehe ønsker at vende tilbage til en sort skole med fokus alene på fagligheden, men sådan forholder det sig bestemt ikke. Det handler om at acceptere, at 70'ernes pædagogik ikke længere er relevant, reformpædagogikkens modstand mod strukturer kan gøre børnene ude af stand til at forholde sig til andet end sig selv og den sorte skole fungerer ikke i en virkelighed, hvor autoriteter, værdier og traditioner er nedbrudt. Det handler nærmere om at lave en kombination af elementerne.

"Reformpædagogikken åbnede vinduerne ind til klasseværelset og lukkede frisk luft ind. Men nu er den handling unødvendig, for den friske luft er allerede i lokalet i kraft af børnenes selvroller," siger Thomas Ziehe.

Her mener han, at grænsen mellem hjem og skole, grænsen mellem forældre og børn, grænsen mellem lærere og elever og grænsen mellem finkultur og populærkultur er væk. Skolen som institution har mistet magt og status.

Det har pædagogikken ønsket, men nu oplever man ofte som lærer, at eleverne faktisk ønsker noget andet.

"At man altid får lov at vælge og være medbestemmende i undervisningen opfattes ikke altid som et privilegium. Det kan være en byrde. Lærere oplever, at børn oftere spørger: 'Jamen, hvad synes du er bedst? Hvad synes du, jeg skal vælge?' Børnene lever i forhandlingsfamilier, hvor alt er til diskussion og nogle gange er det mere attraktivt, at nogen fortæller én hvad der er det rigtige gøre," siger Thomas Ziehe.

Den kunstige skole

Det er selvfølgelig kun i visse situationer, at børnene ønsker det. Og Thomas Ziehe mener også, at det er vigtigt, at udvikle børnenes selvroller. Men det, den moderne folkeskole skal give børnene, er noget andet end det, de oplever i deres hverdag. Og det mener Thomas Ziehe, lærerne kan opnå ved at lave forskellige rammer til eleverne. Elementer i undervisningen, der er konstante.

"Hverdagslivet er uinteressant for eleverne. De behøver ikke motivation ved hjælp af undervisningsmateriale eller metoder, der ligner oplevelser fra deres fritid. Børnene er så vant til at blive motiverede, at det ikke er imponerende, når læreren forsøger det. Skolen skal netop være anderledes. Den skal være kunstig og til en hvis grad i kontrast til hverdagslivet," siger Thomas Ziehe.

Og så fortæller han begejstret om filmen Rythm is it, hvor Berliner Philharmonikerne arbejder sammen med en stor gruppe børn fra ghettoen i Berlin i opsætningen af en danseforestilling.

"I filmen arbejder koreografen med en metode, der har stødt mange lærere. Inden børnene går i gang med dansetræningen, skal de stå og kigge ind i en væg i fem minutter i dyb stilhed. Lærerne er forfærdede. Men koreografen siger: 'Jo lavere du befinder dig i samfundet, jo mere har du brug for selvdisciplin'. Uden den er du fortabt."

Thomas Ziehe mener, at børn i dag har svært ved at kende forskel på sjov og glæde. I skolen lægges der op til, at alt de laver skal være interessant og relevant for netop dem. Processen skal være sjov.

"Vi har glemt at lære vores børn, hvad det vil sige at arbejde for noget, man ønsker sig. At det hårde arbejde i processen senere hen kan give en glæde og stolthed, der er meget mere værd end det umiddelbare sjov man har til hverdag," siger han.

Hvis man strukturerer nogle rammer, der ikke devaluerer børnenes selvroller, så vil de i meget højere grad blive i stand til at forholde sig til andre. Thomas Ziehe opsummerer:

"Lærernes funktion i dag ligner meget en turistguides. Hun skal lede børnene mod fremmede verdener, men stadig have blik for børnenes selvverden. Hun skal opfordre børnene til at bevare deres egen selvverden og til at være turist i andres. En anden funktion er den formgivende. Børn lider under destruktureringen. Her kan læreren hjælpe. En tredje ting, som lærerne skal gøre, er at presse børnene. Børn er så vant til at blive motiveret i medievirkeligheden, at de vil udfordres på en anden måde. Hvis man starter i det små, så vil børnene efterhånden acceptere, at man skubber til dem."

Men først og fremmest skal lærerne begynde at stole på sig selv igen, bemærker Thomas Ziehe overfor Information.

"Lærernes selvværd har lidt meget under aftraditionaliseringen. De ønsker ikke engang selv at være autoriteter. Derfor er der især to verdener, der har bevæget sig ind på området og har taget en del af magten fra skolen.

Det gælder erhvervslivet og administrationen på den ene side og forældrene på den anden. Men lærerne må træde i karakter. Det er dem, der er de professionelle."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her