Læsetid: 3 min.

Læreren har ansvar for gode relationer

Det handler om at forstå de børn, der laver ballade, mener man i Roskilde Kommune. Her lægger man vægt på at styrke lærere til at påtage sig ansvaret for gode relationer
21. april 2005

"Der findes ikke svære børn, men børn, der har det svært." Det motto har skabt god plads i 'obs'-lokalerne på skolerne i Roskilde Kommune, hvor man sidste år etablerede en såkaldt AKT-ordning (Adfærd, Kontakt og Trivsel). Hensigten er at støtte lærere og pædagoger i at skabe gode relationer til børn, der har det svært.

"Vi har valgt at oprette et team, der kan styrke den enkelte lærer, som derved selv bliver bedre rustet til at støtte det enkelte barn. Og det er vigtigt, at den støtte bliver givet i god tid, før læreren er brændt helt ud," siger AKT-konsulent Berit Larsen.

Hun oplever, at kravet til folkeskolerne om at skulle rumme flere af de børn, der ellers var blevet sat i specialklasser, stiller store krav til lærerne. Men fremfor blot at straffe de uvorne unger, handler det om at tænke i relationer både mellem lærer og elev og indbyrdes i klasserne.

"Mange lærere har brug for støtte til at håndtere børn eller grupper af børn, der har det svært, og som gør læring vanskelig for sig selv og andre. Der står vi parat med rådgivning, vejledning og støtte, så læreren kan komme ind på livet af eleverne og hjælpe dem i den rigtige retning," siger Berit Larsen.

Støtten kan bestå i samtaler med den enkelte lærer om pædagogiske muligheder i relation til ballademagerne. Også kontakten til forældrene spiller en afgørende rolle. Afhængig af børnenes alder tages de med på råd, og ved hjælp af anonyme spørgeskemaer eller rundkredssamtaler i klassen bliver problemet lokaliseret og mulige løsninger fremført. Andre gange arbejder man med at forbedre arbejdsmiljøet gennem leg og øvelser. Børnene skal støttes i at sige tingene til hinanden på en ordentlig måde, og forskellen på den løsning og obs-vejen er ifølge Berit Larsen menneskesynet.

"Vi mener, at børn udvikler sig bedst ved ikke at blive sendt i obs'en, for når man vender tilbage til klassen, så kan de andre ikke se, hvis man har forbedret sig. Udvikling sker i relationen til andre mennesker, og det handler om at være i klassen og få støtte til det," siger hun.

Modige lærere

Men rundkredspædagogikken til trods, så er det læreren, der bærer ansvaret, og det er helt afgørende, at han har modet til at bestemme kulturen.

"Som voksne har vi ansvaret for kvaliteten i relationerne og for at udstikke gode rammer. Dette projekt skal ikke ses i modsætning til 'den sorte skole', for en streng lærer kan sagtens være en god lærer, så længe han har en god kontakt til børnene," siger Berit Larsen.

Det kan også være nødvendigt at tage samtaler med de mere krævende børn enkeltvis for på den måde at lokalisere vanskeligheder i hjemmet eller andre årsager til børns problemer.

Bag projektet står Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning i samarbejde med skolerne og kommunens skoleafdeling.

Man kender endnu ikke den konkrete virkning af indsatsen, men indtil nu har omkring 25 lærere og pædagoger fået hver 120 timers efteruddannelse i, hvordan man i teori og praksis arbejder med læring og gode relationer.

Jette Nattestad er klasselærer i 4. klasse på Lynghøjskolen og er i øjeblikket skolens eneste såkaldte 'ressourcelærer'. Hun oplever i stigende grad, at hendes kollegaer efterspørger hendes ekspertise - ikke mindst når det handler om kontakten til de stadig mere krævende forældre.

"Her kan jeg komme ind med et helikopterblik og tage et møde med forældrene, som læreren måske ikke har overskud til, fordi problemet er gået i hårdknude," siger hun.

Men Jette Nattestad holder også møder med hele klasser. Her opdeler hun typisk eleverne i drenge- og pigegrupper, hvor hver elev skal fortælle noget godt om de andre.

"På den måde får man også banet vej til at tage fat om problemerne. Hvis Hans Peters klassekammerater fortæller ham, at han driller for meget, så betyder det virkelig noget for ham, og han får lyst til at forbedre sig. Vi ved jo selv, hvor meget anerkendelse fra andre betyder," siger hun.

Jette Nattestad mener, at en stor del af problemet med uro i klassen skyldes samfundets øgede tempo og de store krav til folkeskolen.

"Der bliver ikke meget tid tilbage til samtaler. Børnene er vant til at have fart på også i skolen, og der er brug for at sætte sig ned og tale roligt om tingene. Før lagde man vægt på det, børn ikke kunne. I dag sætter vi fokus på det, de er gode til for derigennem at kunne udbedre problemerne."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu