Læsetid: 3 min.

Hvad lærte vi så?

16. april 1999

"... et vellykket integrationsforløb, hvor udlændingen har bevaret sin handleevne, ansvarlighed og engagement i uddannelse, arbejde og fritid, er det bedste udgangspunkt for en tilbagevenden til hjemlandet."
Fra bemærkninger til forslag til Repatrieringslov L 190. Fremsat 25. februar i år

Nogle gange er det så forstemmende at få ret. For ni dage siden skrev Information, at regeringen ville lave en særlov om flygtninge fra Kosovo, der gentager de fejl, man lavede over for bosnierne i starten af 90'erne.
Et lille håb lå der dog i de forbehold, der på det tidspunkt måtte tages. Regeringen havde endnu ikke præsenteret sin særlov. Det var trods alt muligt, at man havde lært noget.
Det håb brast.
I dag skal regeringens nødlov, som den nu er kommet til at hedde, førstebehandles i Folketinget. Og den lære, som selv regeringen har draget af fiaskoen med bosnierne - at de skal integreres for at kunne vende hjem - har man ikke turdet tage konsekvensen af.
Nødloven skal gøre det muligt for flygtninge fra Kosovo at komme til Danmark uden om visumpligt, Dublinkonventionen og de andre redskaber, vi ellers bruger til at holde flygtninge ude af landet.
Siden efteråret har landets højeste instans på området, Flygtningenævnet, anerkendt, at asylsøgere fra Kosovo har ret til beskyttelse og hjælp som flygtninge i Danmark. Men går regeringens forslag igennem, vil de næste flygtninge fra Kosovo ikke få de samme muligheder for at bruge tiden i Danmark på en værdig måde.

Bevares, der er klasseforskel på de vilkår, de godt 21.000 bosnierne fik, og dem, man med den nye lovs vedtagelse vil give de 1.500 Kosovo-albanerne, som regeringen i første omgang vil modtage.
Bosnierne måtte ikke tage arbejde. De måtte i starten ikke modtage ordentlig undervisning. De måtte end ikke gøre rent selv.
Kosovo-flygtningene må godt gøre rent - og lave mad. Det skal de faktisk. Både børn og voksne vil få tilbudt undervisning. Og flygtninge må arbejde for frivillige organisationer. Indenrigsminister Thorkild Simonsen skal derudover finde ud af, om de må tage egentligt arbejde, hvis der da ellers er nogen, der vil hyre dem.
Til gengæld skal de forblive samlet på de centre, som Udlændingestyrelsen finder til dem. Ellers risikerer de at miste støtten til forsørgelse i Danmark. Og på langt de fleste områder er der lagt op til, at indenrigsminister Thorkild Simonsen skal afgøre, hvordan tingene skal foregå i praksis. Undervisningen ved man således ikke, hvad skal indeholde. Danskundervisning er ikke nævnt i lovforslaget.
Den radikale flygtningeordfører Henrik Svane forklarer i dagens avis, at der ikke er grund til at være nervøs af den grund. Hans parti har en aftale med indenrigsministeren om, at Kosovo-flygtningene vil få gode muligheder for at komme til at arbejde. Erfaringerne er desværre ikke gode, når Folketinget uddelegerer ansvaret for at definere flygtninges rettigheder. Antallet af klager ved danske og internationale domstole over flygtninges vilkår i Danmark stiger, samtidig med at ansvaret spredes, som direktør for Det Danske Center for Menneskerettigheder Morten Kjærum, forklarer.

Regeringen vil med en nødlov understrege, at flygtningene kun skal være i Danmark midlertidigt. Det sagde man også om bosnierne, og derfor isolerede man dem. Kun godt 1.200 er vendt tilbage til Bosnien. Læren var - for nu at slå det fast endnu en gang - at hvis man vil have folk til at vende hjem, skal man give dem alle muligheder for at fungere i Danmark, mens de er her.
Vi har allerede fundet ud af, hvordan vi mener, flygtninge bedst muligt lever i samkvem med det danske samfund. Det gør de ved at gennemgå det integrationsprogram som kommunerne stiller til rådighed for dem. Hvis regeringen holder fast ved at tage 1.500 flygtninge, bliver det i gennemsnit fem til seks i hver kommune. Det kan vel næppe vælte noget læs.
I Norge har man taget konsekvensen. De 6.000 flygtninge fra Kosovo, Norge har tilbudt at modtage vil fra starten blive en del af integrationsprogrammerne deroppe. Det gør dem bedre i stand til at komme hjem. Og kommer de ikke til at vende hurtigt hjem, er det endnu mere vigtigt, at de så hurtigt som muligt integreres i det norske samfund.
Det er trist, at den danske regering ikke tør følge det eksempel. Det bliver blot dobbelt trist af, at det sandsynligvis også udhuler flygtningens muligheder for at vende hjem. Og tredobbelt trist når man ved, at det er regeringen fuldt klar over. jas

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her