Læsetid: 4 min.

Læs dette – hvis De kan

11. september 2001

»Landmanden kan ikke klare sine foderplaner uden EDB – det kræver læsning og forståelse af manualer. Lufthavne har for længst afskaffet højttalermeddelelser om flyafgange. En dankort-automat kræver læsning. På banegården må du selv finde ud af afgangene. Smeden, som engang først og fremmest skulle have fysiske kræfter, skal i morgen kunne reparere computere. Elektrikerlærlingen skal bruge en lærebog og kunne aflæse indviklede stærkstrøms-tegninger. Og det offentlige henvender sig til borgerne i et ret så kompliceret sprog.«
Cand.psych. Mogens Jansen, Danmarks Pædagogiske Institut, Ekstra Bladet 27. feb. 1994

EN MILLION danskere har svært ved at læse. Stod der på forsiden af Information i går. ’Gammel nyhed’ lød det prompte fra flere sider. Netop. Det er dét, der er nyheden: At der ikke er sket en pind, siden folk som læseforskeren Mogens Jansen i begyndelsen af 1990’erne begyndte at advare om de mange hundredetusinder danskere, som har svært ved at læse den daglige avis for slet ikke at tale om de komplicerede vejledninger og manualer, der ledsager snart sagt ethvert job i informations-samfundet. I gårsdagens avis var det Specialarbejderforbundet SiD, der fra sin aktuelle kongres i København præsenterede ’en ny undersøgelse’ med samme centrale tal som alle de gamle undersøgelser.
»Godt en million voksne danskere har større eller mindre problemer med læsningen. Knap 80 pct. af
SiD’erne har brug for hjælp til at læse bedre. For de faglærtes vedkommende er det 50 pct., mens der blandt akademikerne er 30 pct., der har brug for hjælp,« fortæller SiD.
Eksperterne siger, at mange af de dårlige læsere ikke selv er klare over, hvor stort deres problem er. Men de får konsekvenserne at føle i den forstand, at de går i stå i uddannelsessystemet eller ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet. Andre er bevidste om egne læsevanskeligheder og bruger oceaner af kræfter på at skjule det af frygt for at ryge ud af det job, de har erobret. At sige at man ikke kan læse er sværere end at springe ud som bøsse, siger en tidligere ikke-læser til DR’s multimedieprojekt ’Læs for livet’, der startede mandag (se www.dr.dk/laesforlivet eller tv-udsendelserne der indledes på DR1 den 4. oktober).

DET KORTE af det lange er, at det trods undersøgelser og ekspert-advarsler gennem det meste af et tiår ikke er lykkedes at ændre på antallet af dårlige læsere. Og at disse medborgere i takt med informationssamfundets cementering bliver stedse mere uhjælpeligt sat uden for. »80 pct. af de ufaglærte i Danmark læser på et niveau, hvor de ikke kan begå sig i det moderne samfund,« sagde SiD’s formand
Poul Erik Skov Christensen mandag. Og SiD betoner, at dette ikke kun gælder deltagelsen på arbejdsmarkedet, men også deltagelsen i de demokratiske processer.
Grotesk er det. Et af verdens rigeste velfærdssamfund, hvis statsminister i tide og utide lader sig citere for parolen om Danmark som verdens bedste IT-nation, kan ikke lære sine borgere at læse ordentligt. Der hældes millioner og milliarder i at styrke IT-udviklingen, der hyles og skriges om behovet for at ligge forrest i videnssamfundets kompetence-udvikling, der satses indædt på nye avancerede uddannelsesstrategier med knowledge creating, knowledge enabling og knowledge sharing – men mere end hver femte voksen går i stå i den daglige avis. Det er en falliterklæring og endnu et vidnesbyrd om den truende tvedeling af samfundet, som er bagsiden af det globaliserede, højteknologiske vidensamfund, og som OECD for længst har gjort opmærksom på: 40-50 pct. af befolkningen i 12 vestlige lande har meget store læseproblemer, hvad der ifølge OECD leder til dybe sociale og økonomiske skel.

FOLK SOM presseforskeren, professor Niels Thomsen har fremført, at fjernsynet har en stor del af ansvaret for, at mange danskerne vænnes fra at læse. Andre hævder, at nye medier som e-mail og SMS degenererer de sproglige færdigheder, fordi de lægger op til en forenklet udtryksform og til at se stort på retskrivningsregler. Det er imidlertid ikke det centrale. Det centrale er, at det moderne informationssamfund svigter sit ansvar. Der er adskillige eksempler på, at læsesvage kan komme meget langt med den rette undervisning, men den Voksen- og Efteruddannelsesreform, der blev vedtaget i 1999 og havde til formål at give de kortuddannede et tiltrængt uddannelsesløft, har stik mod hensigterne ført til et fald i antallet af kursister. Den såkaldte Forberedende Voksenuddannelse, der blev indført 1. januar, havde efter første halvår kun nået et par tusind danskere med læsevanskeligheder. Svigtende økonomi, varierende amtslig prioritering og naiv tro på, at efterspørgslen kommer af sig selv er elementer til en forklaring.

SiD forlanger fra sin kongres opsøgende arbejde og statslig sikring af læseundervisningens økonomiske fundament. Det lyder rimeligt. Måske ville det også være rimeligt, hvis SiD og andre fagforbund udviste solidaritet ved næste gang at supplere – eller erstatte – lønkrav til arbejdsgiverne med krav om
finansieret undervisningsret for de læsesvage. For slet ikke at nævne det nærliggende krav til det politiske niveau om – via bl.a. skattereformer – at genskabe et arbejdsmarked for dem, der aldrig kommer til at holde af EDB-manualer.

jsn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her