Læsetid: 4 min.

Læseren, lytteren og seeren er døde

Velkommen til brugeren, skriver dagens radarist, der forsøger sig med et tankespind: Hvad nu hvis jeg var et gammelt mediehus?
25. oktober 2006

Der var engang, hvor vi var læsere, lyttere og seere, når vi læste en avis, lyttede til radioen eller så fjernsyn. Nogle af os var også skribenter, journalister og fotografer.
I dag er vi alle sammen brugere. Et udtryk, der har sneget sig ind i mediebranchen og vores dagligdag fra it-branchen, hvor alle, der benytter et stykke software, betegnes som brugere. Egentlig svarer det vel til en cyklist eller en bilist. Altså et menneske, der betjener et stykke teknologi og derigennem udfører et stykke arbejde.

I mediesammenhæng er vi blevet brugere, fordi den situation, hvor vi læser og skriver, er smeltet sammen til én arbejdsgang. Når vi bevæger os på internettet, både læser og skriver vi. Vi lytter til og producer selv lyd og musik på nettet. Vi ser fotos og video, men vi fotograferer, filmer og publicerer også selv. Vi er ikke længere passive modtagere. Vi er producenter. Eller brugere.

Men lad os vende bøtten og lege, at vi har et gammeldags mediehus. Vi laver artikler, radio og tv til alle sofakartoflerne, som i årtier har levet med os på godt og ondt. Men nu er alle vores læsere, lyttere og seere pludselig blevet brugere. De skriver, spiller musik og filmer på livet løs og deler alle deres udgydelser med alle de andre brugere på internettet. Vi sidder der i vores mediehus med alle vores talenter og ser alle disse amatører have det skideskægt med alle deres stavefejl, uskarpe fotos og rystede videoer. De cykler på fortovet og kører bil uden kørekort. Det er ganske enkelt ikke til at holde ud, hvis man har et mediehus.

Derfor e-mailer vi en konsulent i Californien. Han skal hjælpe os med at forstå de tidligere læserlytterseere, som nu fjoller rundt i deres egen selvoptagethed og bliver mere og mere ligeglade med os.

Konsulenten flyver over til os i Europa og checker ind på sit hotel. Men han har det dårligt. Han ved ikke, hvad han skal sige til os. Han forstår ikke, hvad der sker. Han har jetlag. Han vender og drejer sig i sengen. Klokken tre om natten vågner han badet i sved. Han sætter sig ved bordet. Kigger ud i nattemørket. Og pludselig kan han se det hele.

Læseren, lytteren og seeren er rigtig nok blevet brugere. Men de bevæger sig i forskellige tilstande. Nogle gange er de helt almindelige som i gamle dage, andre gange tager fanden ved dem, og de bliver nærmest superbrugere. Og midtimellem findes der et mere moderat stadie.

Konsulenten skriver de fire stadier ned. Af pædagogiske hensyn til os i mediehuset gør han dem til personer.
Den første er Anna ? som i analog. Altså den gode gamle læserlytterseer, der sidder passivt og modtager envejskommunikation.

Den er anden er Andi ? som i analog/digital. Han kan lide at være i dialog med os. At give feedback på e-mail eller andet.

Den tredje er D. J. ? Digital Joe. Han er helt vild med selv at producere indhold. Han blogger, laver podcasts og vidoer til YouTube. Og vores mediehus rager ham en høstblomst.

Den fjerde er Syndi ? som i synthesizing. Hun sammensætter selv sin virkelighed ud fra et væld af uafhængige kilder, men hun bidrager også til f.eks. opslagsværket Wikipedia. Hun ignorerer også vores mediehus, men der er mere seriøsitet og mindre fis og ballade i hende end i D. J.

Veksler mellem tilstandene

Næste dag fortæller konsulenten os, at alle vores ‘brugere’ har lidt af Anna, Andi, D. J. og Syndi i sig. Det er tilstande, som vores brugere veksler imellem. Nogle gange er de passive læserlytterseere. Andre gange giver de umiddelbar respons på vores hjemmeside eller via telefonen. Men de kan også finde på at lave en video selv. For eksempel af en flok halvfulde ungdomspolitikere, der tegner profetiske ølkameler, som de så lægger ud på nettet til almindelig morskab. Og så er der den tænksomme stund, hvor de skriver et tørt og seriøst indlæg om Anne Frank eller global opvarmning til Wikipedia.

Vi flyder alle ud og ind af disse tilstande i løbet af dagens medieforbrug. For vores store mediehus, der har noget til alle disse tilstande, er det her gode nyheder. Vi kan fange vores brugere i alle situationer. Vi kan tilbyde passiv læsning, lytning og fjernsynskiggeri. Men vi kan også tilbyde debat og blogging. Og muligheden for at sende os mobiltelefonvideoer fra bombeangreb. Vi har med andre ord greb om medievirkeligheden.

Konsulenten er også glad. Han har opfundet en god og let forståelig teori, som han skriver en bog om. Og nu rejser han verden rundt og holder foredrag for andre mediehuse.

Det eneste problem er, at mange af disse mediehuse ikke har et tilbud til alle de tilstande, som deres brugere gennemlever i løbet af en dag med medier. Mange af dem har faktisk kun noget til Anna-tilstanden. Og det er faktisk noget skidt.

Derfor efterlader konsulenten et kølvand af mediechefer med mentalt jetlag, der hver nat har onde drømme om D. J.’s hæslige grin, når han laver grænseoverskridende videoer med millioner af seere. Og Syndi, der giver dem fingeren, fordi deres nyheder er overfladiske og gamle. Og Andis mange kommentarer og e-mails, som ingen af deres medarbejdere har tid til at svare på. Og Anna ? der bare er faldet i søvn...

Denne klumme er baseret på virkelige hændelser. Mediehuset hedder BBC. Konsulenten hedder Herman Gyr. Han er ph.d., medforfatter til ‘The Dynamic Enterprise: Tools for Turning Chaos into Strategy, and Strategy into Action’ og medstifter og partner i Enterprise Development Group, der har specialiseret sig i at hjælpe virksomheder gennem dramatiske forandringer i kølvandet på den digitale revolution

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu