Som bekendt er det som regel amerikanerne, der laver egne versioner af film fra Europa eller andetsteds. Omvendt med den franske Det slag mit hjerte sprang over, som er baseret på amerikanske James Tobacks instruktørdebut, Fingers, fra 1978.
I Paris slår den 28-årige ejendomshandler Thomas Seyr (Romain Duris) sine folder på et boligmarked så råt, at det får det københavnske til at ligne Hjemmets Store Juletillæg. Thomas er en (volds)handlingens mand, som ikke tøver med at lade et bøllekorps argumentere med baseballbat, når hans økonomiske interesser er truet.
Skønt Thomas kommer fra et hjem med klaver - hans afdøde mor var en talentfuld pianist - er han altså et både utiltalende og brutalt menneske. Han er dog også en splittet mand, for bag det fjendtlige og hvileløse ydre rumsterer ambitioner om at skabe stor kunst ved tangenterne.
Heftig rolleindehaver
Selvom man med fuld ret kunne indvende, at ideen om børsten, som er blød nok på bunden, hverken virker frisk eller dybsindig, er der noget besnærende over kontrasten mellem at slå på tæven og de finmotoriske færdigheder, tilværelsen som koncertpianist kræver. Hver gang Thomas giver efter for sin ikke særligt latente voldelige tilbøjelighed, er det med hans måske dybeste lidenskab som indsats. I større perspektiv må afstanden mellem den finkulturelle sfære og den kriminelle underverden også siges at udgøre et inciterende dramatisk spændingsfelt.
I Tobacks originalversion bestred Harvey Keitel hovedrollen, og i Romain Duris har Audiard fundet en skuespiller med nerve og nærvær fuldt på højde med Keitels, selv om en mindst ligeså oplagt sammenligning er Benicio Del Toros rå magnetisme. Duris skaber en fortættet, sort aura omkring Thomas, som stjæler billedet med suveræn selvfølgelighed.
Dette skal forstås ret bogstaveligt, da Audiards kamera klistrer sig til Duris' ansigt. Der er i mere end én forstand tale om et nærstudie: Instruktøren har så stærk tiltro til sit menneskelige dramas fascinationskraft, at han afsværger det ellers eminent fotogene Paris ved konsekvent at lade bybilledet være ude af fokus! En charmerende form for hovmod.
Lettere uforløst
Audiards dristige sats lykkes nu ikke helt. Han undgår ikke at træde vande i midtersektionen, hvor enkelte scener ikke rigtig knytter an til helheden, men snarere fremstår som interessante svinkeærinder. Den tætte klippeteknik ville formentlig også have klædt en strammere fortælling bedre.
To af filmens store temaer virker henholdsvis underspillet og underudviklet: Således må det være fuldt tilsigtet, at Thomas, som ikke altid tiltaler kvinder lige respektfuldt, og hvis hårdhændede forretningsmetoder ofte går ud over udlændinge, udstyres med en kvindelig kinesisk klaverunderviser.
I en af filmens få humoristiske scener udvides klaverlektionen pludselig til også at omfatte vigtigheden af respekt for andre mennesker - også dem, man ikke synes, man har noget tilfælles med. Endnu et område, hvor Thomas har meget tilbage at lære. Med de seneste ugers begivenheder i Frankrig i frisk erindring får disse scener ekstra vægt.
Til gengæld foldes temaet om skrantende faderfigurer, som smides på bordet allerede i åbningsscenen, ikke rigtigt ud, men tidens ubønhørlige gang er på den anden side lige så presserende for filmens stadig unge hovedperson; også talenter har udløbsdatoer, og Thomas' tumultuariske tilværelse er nået til en skillevej.
Mindre mislyde til trods er Det slag mit hjerte sprang over en slagkraftig filmoplevelse.
