Læsetid: 3 min.

Fra læsningens rejsevogn

10 veloplagte skribenter går 10 andre storrejsende forfatteres spor efter i ruterne. Resultatet er blevet en stribe kritiske, varierede og veldokumenterede artikler - en lystrejse i sproget
3. juni 2006

At rejse er at leve, citeres H.C. Andersen jævnligt for at have sagt. Og dokumentation for påstanden flyder for hans eget vedkommende rigeligt i tiden.

Næppe er hans Samlede værker bind 14-15 med alle rejseskildringerne udgivet, før den mere håndterlige klassikerserie fra samme litteraturselskab leverer en særudgave af En Digters Bazar fra den store Orientrejse 1840-41. Den har en efterskrift af den erfarne Lars Handesten, der nylig fulgte Andersen i sporet med sin Rejsekammerater, ligesom Henrik Wivel forleden var i hælene på digteren i Portugal med Det jordiske paradis. At den gamle digters Et Besøg i Portugal 1866 også foreligger i klassikerserien, skal blot nævnes for fuldstændighedens skyld.

Skal man så, ligesom nogle af de værtsfamilier, han voldgæstede, være lettet over, at HCA nu ikke rejser med i en ny essayantologi med et andet sprikvort som titel, At rejse er at skrive? Det er i hvert fald 10 andre danske storrejsende forfattere fra før og nu, fra Holberg til Boberg, som tages under behandling af veloplagte skribenter - som om det smitter af som en lystrejse i sproget.

Det er kritiske, veldokumenterede artikler, som griber opgaven forskelligt an. Martin Zerlang lægger for med Thomas Boberg og en lille exposé af 'den følsomme rejse' i dansk litteratur, indledt af Jens Baggesen med Labyrinten efter Laurence Sternes forbillede. Genren ligger godt i hånden for de danske sjæles blæk, som har let ved at male omgivelserne som symbolske landskaber. Boberg diskuterer forholdet mellem det subjektive og det objektive i Sølvtråden og kender også til dårlig samvittighed over, at det at rejse er en bog, mere end noget i sig selv.

Professionen

Guldalderens Poul Martin Møller luftede i sine strøtanker mistillid til de forfattere, som rejser for at skrive, og selv gjorde han ikke meget ud af sin skibsrejse til Østen ud over en lovprisning af Danmark. Nu er det en legal og nærmest uundværlig del af professionen og inspirationen.

Holberg måtte ud på fem udlandsrejser, den sidste nærmest et salgsfremstød, og veg tidligere ikke tilbage for en fodrejse på 2.000 km. Men ikke for naturens skyld. Symmetri og monumental ensartethed og ikke de hæslige bjerge var hans kop te, skildret her af Anders Bollerup. Modsat Baggesen, der absolut skulle i højden og netop afskyede symmetri, oplevet i staden Mannheim. Det er makkerparret Peter Johannes Erichsen og Knud Michelsen, der har bearbejdet deres velkendte cykeltur ad de baggesenske ruter. Oehlenschläger var heldig at kunne stikke af med et legat i lommen og slippe livslysten og sin genius løs i Paris, inden fælden klappede i, og roen sænkede sig. Ulrik Horst Petersen understreger balancen i hans liv.

Hjerteskærende er endnu en gang Herman Bang og hans rejseliv, der har flugtkarakter, udsat som han var for tidens nedrige fordomme, forfølgelser, anonym smæden og politiforhør. Dramatisk skildret af Finn Abrahamowitz.

Om kvindelige rejsende - her kun repræsenteret af en enkelt - ser på en anden måde, plejer man at enes om. Det med detaljerne osv. Karen Blixen opførte sig i hvert fald anderledes og pænere end koloniherrerne i Afrika, trods den 25 år gamle og genoplivede diskussion af hendes påståede racisme. Og hun lyttede til afrikanernes historier, understreger Ivan Z. Sørensen, der gør hendes mange og lange rejser også til et kunsteventyr af billeder og ord i kraft af hendes fænomenale hukommelse.

Og Norge?

At Henrik Nordbrandt med hans opbrud og ankomster er med, siger sig selv. Hans erfaringsrum, skabt af rejsen som bevidsthedsform, analyseres af Laura Luise Schultz. Journalistkollegaen Lasse Jensen skriver personligt og pointeret om Jan Stage. Poul O. Andersen tager sig af Jørgen Riel og hans skrøner. Som afslutning står Povl Bagers detektivisk indgående påvisning af Norges store og særlige betydning for Johannes V. Jensen. Den særlige friluftskultur, mødet med Nansen og Bjørnson satte værker i gang. Det var i Norge, han fik lagt linjerne til rette for sit fremtidige virke, hævder Bager, her forløstes hans sind og seksualitet. Og han vendte tilbage gang på gang, med Hardanger som særlig fascination. Det smukke digt Kirken i Hardanger vidner om en ro ved forgængelighedstanken, som er den stadige pæl i kødet. Kirken ligger i Vik, skriver digteren i rejsebogen Nordvejen. Det var faktisk den gamle kirke i Eidfjord, hvor man kan finde den gravskrift, digtet citerer.

At læse er at rejse.

At rejse er at skrive (red. Poul O. Andersen og Knud Michelsen). 236 s. Indb. 299 kr. Gyldendal. ISBN 87-02-03319-4

H.C. Andersen: En Digters Bazar. 366 s. + 123 s. efterskrift og noter. 220 kr. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab/Borgen. ISBN 87-21-02534-7

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her