Læsetid: 4 min.

Læst på dén måde

24. juli 2002

»Læse: Fællesgermansk lesan, egl. ’samle, samle op, plukke’«
Etymologisk ordbog

HVAD LÆSER du? er et spørgsmål, som man kan få en del forskellige svar på, ikke mindst i denne tid, hvor ferien huserer, og huset måske endog ligger i sommerlandet. Læsning er bundet til kroppen, når solen skinner, vil man helst læse noget let, ikke det tunge, mørke og dystre, som man kalder det, som om læsning var en vejrudsigt. Læsning påvirker naturligvis kroppen og dens meteorologi, kan man sige, og enhver kender til oplevelsen af at sidde klinet til en bog og mærke, hvordan den virkelig har tag i én, så meget at man ikke kan lægge den fra sig – den bliver næsten en del af kroppen.
Den franske semiotiker, Roland Barthes, beskæftigede sig en hel del med læsning. Han skrev en bog om lysten ved teksten og blev måske mest kendt for sit værk om kærlighedens utallige afkodningsmuligheder, Kærlighedens forrykte tale. Her ’læste’ han kærlighedssproget, tolkede det akkurat som en serie tekster, der for den følsomme læser fremstod som et net af uanet betydning. I slutningen af 60’erne var Barthes med til at lancere »det udvidede tekstbegreb«, hvor alt fra reklamer til hestevæddeløb kunne udlægges som en fortolkelig ’tekst’. Verden bestod af tegn, som kunne afkodes, og nedenunder lå nedgroede myter om tingenes indretning. Hvis man læste dem på dén måde.

I DE SIDSTE par uger har man i Information kunnet læse om seks danske forfatteres oplevelser med læsning. For Dorrit Willumsen er læsning lige så spændingsfyldt og hemmeligheds-pirrende, som da hun som barn åbnede julekalenderen. Ligesom hun ikke kerede sig om at åbne den mest spændende låge flere dage før den 24, lige så naturligt er det for hende at læse slutningen på en roman først. Hvilket for Willumsen ikke tager spændingen ud af bogen, fordi dens mellemliggende hemmeligheder er lige så æggende.
Jan Sonnergaard erklærede sin læsekærlighed til – og inspiration fra – også mere »inferiøre« fænomener som plat porno, rockmusik og ugebladsnoveller. Til skildring af tiden gælder det om at bruge alle genrers muligheder, mener forfatteren, der desuden nævnte Kant og Schopenhauer som store inspirationer.
Ida Jessen betegnede læseoplevelsen som noget stærkt fysisk, ligesom kød og blod eller som at stå midt i et landskab. Når hun beskriver den mest spændende måde at finde bøger på tager oplevelsen ligeledes udgangspunkt i kroppen: »Den rigtige måde er den søgende, hvor man har et eller andet i kroppen, som gør, at man langsomt bliver draget hen mod en bestemt bog. Og pludselig, så er den der, så læser man den på lige netop det rigtige tidspunkt, hvor den taler til én.
Digteren Eske K. Mathiesen får sin inspiration fra ældre litteratur, gerne fra middelalderen, hvor det er engagerede forfattere med bid i, som sikrer det for Mathiesen vigtige tonefald. Han ser poesien som liggende tættere på billedkunst end prosa, og han inspireres derfor gerne af billeder på enhver vis. Både Eske K. Mathiesen og Peter Laugesen er ikke meget for de lange romaner, for dem er det ikke plottet, som er det interessante, men måden sproget lyder på, hvordan det sætter andre ting i svingning. Så litteraturen minder ifølge Laugesen om musik og dans. Ligesom Jessen oplever Laugesen læsningen som en form for skrivning, »at læse er halvdelen af at skrive«, og han læser mest ting, som passer ind i det, han selv arbejder med. Læsningen kan for Laugesen godt være en slags diskussion, der føres med for længst afdøde forfattere, en oplevelse, han deler med Pia Juul, som side 6 i dagens avis fortæller, at poesilæsning ligefrem kan afkræve hende et svar, så hun selv får lyst til at sige (læs: skrive) noget. Pia Juul, der også har hang til »underlødige« krimier, siger indirekte, at man bliver en skarpere skriver af at læse godt sprog – slappe romaner kan gøre en selv for slap.

EN BOG udgør en koncentreret oplevelse omkring sproget, både for forfatteren og læseren, det er sprogets laboratorium, man i bedste fald får indsigt i. Den sprogopmærksomme er ikke til fals for slatten politikerretorik, salgstale og fikumdik. Man kan ligesom høre, at det ikke stemmer. Man hører også af og til, at sprogliggørelse, det som også går under navnet intellektualisering, ligefrem kan hæmme følelsesbeholdningen. Men sprog er kommunikation og et forsøg på forståelse, ellers svømmer vi umælende rundt.
Når vi lærer at læse, opdager vi og får del i verden. En fodboldspillers evne til at læse spillet bliver ofte fremhævet, ligesom evnen til at læse indenad udmærker den eftertænksomme. Læsning betyder oprindeligt »at samle op, plukke«, og det er ikke kun bogstaverne, der samles til ord, men også stykker af verden, som man kan ordne, komponere, sætte lyd til, alt efter, hvordan dén nu ser ud inde i den læsendes hoved og krop.

cl

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu