Læsetid: 4 min.

Lakrød harmonika og lyseblå sommerfugl

Daniel Libeskinds levnedsbeskrivelse er medrivende i blandingen af emigrantlitteratur og kosmopolitisk kunstnerdokumentar
12. august 2005

En gruppe schweiziske forretningsfolk spurgte begejstret Daniel Libeskind om konceptet bag hans skitse til et indkøbscenter i Bern.

"Det er meget enkelt" - forklarede arkitekten. "Det hele udspringer af Marx Brothers-filmen The Big Store. Jeg elsker Marx Brothers, de er så skøre! I filmen gemmer de sig i et stormagasin, og efter lukketid inviterer de deres venner indenfor og begynder allesammen at bruge sengene og sofaerne og stolene og bordene og køkkenerne, indtil de har tilranet sig det hele. Det er sådan, jeg mener, det bør forgå i fremtidens forretning."

Historien står på tryk i en ny bog med Libeskinds gaminface på forsiden. Mit liv og min arkitektur hedder den, og titlen er i dén grad dækkende for indholdet. Daniel Libeskind har som privatperson en broget jødisk fortid, og som kunstner en lige så kosmopolitisk hverdag, selv om det hele forekommer mere hæsblæsende end mange andres hverdage - med tre børn, og moderen, hans elskede og respekterede hustru som manager i dén arkitektoniske cirkus, Libeskind turnerer med fra New York til Berlin og tilbage igen via svinkeærinder, hvor der er mulighed for at få et skævt monument opført, i London, Denver eller Manchester.

Det største projekt er Ground Zero på Manhattan, det kendteste Jødisk Museum i Berlin, og København har også fået ét, med gulve i søgang og vægge på skrå.

Krystal

Som stor dreng var Daniel Libeskind jødisk-amerikansk harmonikavirtuos og beskriver forelsket sit lakrøde perlemorsskinnende instrument. Det var så stort, at kun fødder og hoved stak frem mens hænderne betjente knapperne og den fleksible bælg.

Han er lige så fascineret af en metalskinnende lyseblå sommerfugl, han fik foræret i sin grå polske barndomsby, Lodz. Og hvis man hæfter sig ved, hvordan en strålende krystal i hans hoved kan blive til en museumsbygning i Ontario og mærker hans forelskelse i lyse metalplader som facademateriale, er der ikke langt til også at tillægge harmonikaens bugtede hus betydning for de frie former i hans arkitekturforestillinger.

Det nævner han godtnok ikke selv i bogen, men ellers er der åbenbart ingen grænser for private eller faktuelle referencer i måden, han griber en bygningsopgave an på. Allervoldsomst i konkurrenceskitserne til ny bebyggelse af Ground Zero i New York, hvor solvinklerne på de to tidspunkter, da Twin Towers bliver ramt af flyene, bestemmmer lysindfaldet mellem dispositionsplanens nye bygninger, og hvor det dominerende hus får højden i feet bestemt af årstallet for den amerikanske Uafhængighedserklæring 1776 og storform efter Frihedsgudinden med den løftede fakkelarm.

Synet af Frihedsgudinden gjorde nemlig afgørende indtryk på emigrantbarnet Daniel under indsejlingen en tidlig morgen i 1959. Og sådan er det hele vejen igennem på godt og ondt.

Grædemur

Attituden og teksten i bogen virker indimellem mere sentimental end godt er, og helt løgn er det nok ikke, når en af hans arkitektoniske modstandere udnævner Ground Zero-hullets høje og fugtige spunsvæg ud mod Hudsonfloden til Libeskinds private grædemur.

Ikke desto mindre er Libeskinds humor bidende underfundig, og begejstringen over, at de alvorlige shows lykkes, medrivende i en form, som ellers kendes fra Tour de France og i filmens verden.

Spillet om Ground Zero er vanskeligt at følge med i. Der står store økonomiske og reputationsmæssige interesser på spil i spørgsmålet om, hvem der skal bestemme byggefeltets anvendelse og arkitektoniske fremtræden.

Det jødiske museum i Berlin var på det personlige plan lige så hårdt at få gennemført, fordi det krævede Libeskinds og dermed kernefamiliens økonomisk risikable tilstedeværelse i den tyske hovedstad. Fjernt fra en ellers lovende professortilværelse under californiske palmer.

Om det nu er en jødisk eller amerikansk tradition, at manden fremhæver sin hustrus betydning, så virker det her, som om der er noget om snakken rent professisonelt. Det er Nina, der kører butikken. Parrets newyorker-advokat, Eddie Hayes, med underklassebaggrund i Queens ligesom Daniels i Bronx, siger om hende: "Nina håndterer mig bedre end nogen anden klient, jeg nogensinde har haft, bortset fra et par gangstere for mange år siden."

Korsetter

Libeskind er grundlæggende bjergtaget af New York, først og fremmest på grund af dens sammensatte befolkning:

"Mennesker fra mere end 90 lande døde den 11. september 2001, og folk af mindst lige så mange nationaliteter prøvede at redde dem. New York henter sin styrke i befolkningens heterogenitet og i den kendsgerning, at på trods af forskellene i deres traditioner, ønsker, kulturer og indtjeninger er flere millioner mennesker kommet og vil også i fremtiden komme til byen for at nyde frihedens og glædens privilegier, som er garanteret i forfatningen."

Det var de privilegier, terroristerne prøvede at knuse, mener Libeskind, med personlig baggrund i både Polen og Israel. Med en far i yderste ende af litografbranchen, og en mor der syede silkeundertøj og lyserøde korsetter efter mål. Måske derfor undrer det ham, at hvor det i andre kunstneriske brancher gælder om at fremtræde så forskelligt som muligt, må arkitekter nødig skal stikke for meget fra for at begå sig.

Bogen er fortalt af en flamboyant artistsjæl, bevægende og rørende i sammenfletningen af familie, liv og værk, fordi Daniel Libeskind som kunstner først og fremmest er konceptualist. Måske ændrer det forhold sig med opgaverne, med erfaringen og logistikken i overvejelserne. Men når det kom til materielle realiteter har han hidtil, syrligt set, været mere installationskunstner end arkitekt. Et besøg på det jødiske museum i København kan være en lokal lakmusprøve.

Bogen slår ud til den basiske side. Med eller uden ballade i butikken, museerne eller mindelunden er der en god portion Harpo Marx i Daniel Libeskinds diminutive, stædige fremtræden og det spillende blik på verden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu