Læsetid: 4 min.

Landbrugsstøtte til rideskoler og lufthavne

70.400 i stedet for 47.500 på EU-støtte. Det er resultatet af den model, Danmark har valgt for at gennemføre EU's landbrugsreform. Mens de politiske meldinger i kor råbte på mindre EU-støtte og mere liberalisering, endte det med næsten 50 procent flere ansøgere og 111.000 hektar ny støtteberettiget jord
17. juni 2005

BRUXELLES - Odense Lufthavn har søgt om EU-landbrugsstøtte til sine græsarealer. Det har rideskoler og gartnerier også. Ligesom en hel del andre danskere, der er blevet fristet af EU-checken.

Ialt 70.400 af de 80.000, der havde fået et ansøgningsskema, har udfyldt det og bedt om penge. Det meddelte Direktoratet for FødevareErhverv tidligere på ugen.

Nu hersker der travlhed i direktoratet. Mens der sidste år var 47.500 ansøgninger om støtte, har EU's reform af landbrugsstøtten - sådan som den er gennemført i Danmark - ført til en stigning i antallet af ansøgere på 48 procent. Desuden er den jord, der er blevet søgt om, vokset med 111.179 hektar til 2,78 millioner hektar.

Endnu er det ikke sikkert, at alle ansøgere får EU-tilskud til alle de søgte hektarer. I Fødevaredirektoratets afdeling for landbrugsstøtte er 120 medarbejdere og 30 vikarer i fuld gang med at undersøge, at ansøgningerne lever op til kravene. At naboer ikke er uenige, hvor grænsen går og søger til samme stykke land to gange og den slags. Udbetalingerne ventes sidst på året. Så vil reformens resultat blive fastslået i kroner og øre.

Flere personer

Tendensen er tydelig allerede nu, men den egentlige virkning og værdi af reformen vil først blive tydeligt, når året er omme, og ansøgningerne er godkendte.

Reformens danske udformning blev til under daværende landbrugsminister og nuværende EU-kommissær, Mariann Fischer Boel fra Venstre i et tæt samarbejde med landbrugets organisationer. Men selv om både Venstre og de andre partier plejer at være enige om, at støtten på sigt skal afskaffes, endte det med en ordning, hvor flere modtager støtte og flere arealer bliver inddraget.

"Jo flere, der er indlemmet i en støtteordning, jo vanskeligere bliver det, at komme af med den," siger Søren Kjeldsen-Kragh, professor i økonomi ved Landbohøjskolen.

"Det er jo klart, at hvis man udvider antallet af personer og arealer, så skaber man en forventning om fremtidig støtte," siger han.

Antallet af modtagere af landbrugsstøtten var faldet ganske kraftigt over det sidste årti. Det fortæller Niels Sønderbye, kontorchef i Landbrugsstøttekontoret i Direktoratet for FødevareErhverv.

I begyndelsen af 90'erne var der også 70.000, og tallet faldt til 47.500 sidste år.

"Jeg forventer, at det sker igen," lyder hans vurdering.

Det forventede fald i antallet af bedrifter fremgår også af en betænkning fra 2003, der ligger til grund for den nyeste landbrugslovgivning i Danmark. Ifølge betænkningens fremskrivninger forudså man i 2003, at tallet af heltidsbrug ville falde fra 29.800 i 2001 til 19.500 i 2015, mens deltidsbedrifterne ventedes at falde fra 23.700 til 12.900 kr. Foreløbig ser der ud til at være nye kunder i butikken. Odense Lufthavn er en af dem. I april kom det frem, at lufthavnen havde tænkt sig at søge landbrugsstøtte til 80 hektar græsareal. Det giver så 40.000 kroner støtte i år.

Støtte til græs

"Reglerne siger, at vi kan søge, så det gør vi. Det er ikke min opgave at undersøge, om det giver mening. Mit job er at skaffe penge til mine ejere," sagde lufthavnens bestyrelsesformand, Frants Bernstorff-Gyldensteen, til Fyens Stiftstidende dengang.

Da landbrugsreformen blev forhandlet på plads i 2003, blev der stort skænderi i EU: Ikke mindst Frankrig ville gerne beholde landbrugsstøtten, som den er. Det endte med den såkaldte afkobling. Det betyder, at "landmændene i højere grad skal producere de varer, som forbrugerne efterspørger - i stedet for at indrette produktionen efter det, som giver den højeste støtte," fremgår det af fødevaredirektoratets hjemmeside. "Fremover vil hovedparten af støtten blive udbetalt direkte til landmanden uafhængigt af produktionen," hedder det videre.

I Danmark er 96 procent af støtten blevet afkoblet, oplyser Niels Sønderbye, kontorchef i Landbrugsstøttekontoret i Direktoratet for FødevareErhverv. Mens støtten indtil første januar i år i højere grad var knyttet til produkterne, er stribevis af støtteordninger med navne som markfrøordningen eller ammekopræmie nu hovedsageligt erstattet af to slags betalingsrettigheder: En almindelig og en til græs. Den ene ventes at give mellem 2.200 og 2.300 kr. pr hektar pr år, til græs er der afsat 500 kroner pr hektar i år, siger Sønderbye.

Desuden er der en række overgangs- og enkelte andre støtteordninger. Fra 2009-2012 bliver støtten til græs optrappet, så den kommer på niveau med den almindelige støtte. Samtidig bliver overgangsordningerne trappet noget ned. "Det er nyt, at sådan nogen som rideskoler kan søge," siger Niels Sønderbye. I den nye gruppe af modtagere nævnes også gartnere. De mange nye ansøgere skal blot opfylde kravet om at eje mere end 0,3 hektar landbrugsjord. Landbrugsloven - der blandt andet kræver en landbrugsuddannelse - er ikke indblandet, forklarer han.

Faktisk bliver støtten ikke kun afkoblet fra produktionen, men også fra jorden. Under de nye regler skal man have en såkaldt betalingsrettighed og et stykke jord, der er støtteberettiget for at kunne søge støtte. De behøver ikke hænge sammen, og der bliver regnet med, at der kan udvikle sig en handel med betalingsrettigheder.

"F. eks. hvis en ung landmand skal købe betalingsrettigheder, så er det ekstra penge på bordet, hvis han vil købe retten til fremtidig støtte. Det kan han så vælge fra," siger Sønderbye.

Den del af reformen kan faktisk betyde, at der bliver en mulighed for et generationsskifte ud af støtten, vurderer Søren Kjeldsen-Kragh, professor ved Landbohøjskolen. Under de nuværende rammer for landbrugsstøtten får Danmark 7,4 mia. kr til deling. Deraf går der i år tre procent til landdistriktsstøtte - et beløb, der stiger til fem procent indtil 2007.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu