Læsetid: 3 min.

Som landet ligger

12. september 1997

Naar Grisen den skal slagtes,
saa henter vi Per Smed,
fordi han er saa munter
og bor her lige ved.
Jeppe Aakjær

WE MAKE PORC
Moderne svineavlers motto
BØNDER HAR altid beklaget og bekymret sig over vejret og høsten, men også frydet sig over det nære liv i pagten med naturen. I dag er der vendt op og ned på alting, snevejr i Spanien, tropenætter i Danmark. Hvad høsten angår, kan den være lige meget, for hvis den er god, falder priserne, og er den dårlig, stiger de, så hvad er godt, og hvad er dårligt? Der er for resten ikke mange bønder tilbage, i stedet har vi fået svinefabrikanter, og således er også poesien forduftet fra landbruget.
Selv om der er gjort behjertede forsøg med ny lyrik om den traktorpløjende bonde, der nyder atmosfæren
i sit traktorførerhus, så er det ikke det samme, som når digterbonden Jeppe Aakjær i 1906 skildrede den sociale begivenhed og skuespillet i en griseslagtning og i øvrigt fik rugen til at storsynge ("...den hvide Rug, den blide Rug, som mod min Tinding slaar/ - det er som tusind Fingre smaa paa Sølvtangenter gaar").
Eller når den vagabonderende digter, Nis Petersen,
tyve år senere beskrev det piblende liv i digtet Forår ved Mariager Fjord: "...der kom hundreder af millioner/af muntre, lattermilde blomsterkoner/og muntre, lattermilde blomstermænd".
Landmanden af i dag får sin største poetiske oplevelse, når han studerer sit budget og ser, at der er overskud.
DETTE ER ikke skrevet for at overromantisere fortidens landbrug, for der var megen slid, mange gældsbyrder og ødelagte rygge. Lad os gætte på, at mangen en landmand drømte om den dag, hvor maskiner kunne overtage den hårdeste del af arbejdet. Den drøm er i så fald gået i opfyldelse.
Til gengæld fik de oprindelige landmænd mareridt,
da de så, hvor det bar hen med det moderne kvægbrug: Køer på samlebånd, som aldrig så en ærlig tot græs. Burhøns, som trådte tæerne af hinanden. De gamle hævede øjenbrynene, men deres efterfølgere indrettede sig.
VIST KAN den indre svineavler i os alle forstå, at nutidens landmand skal have det hele til at løbe økonomisk rundt, og at han er oppe mod en løbende konkurrence fra udlandet. Hvad der er derimod er
usnuppeligt er, at han konstant er på en fralægger, når enhver kan se, at miljøproblemer tårner sig op. Svineavlerne er blevet så forgyldte, at man præcist
benævner dem "gylle-baroner", mens stanken breder sig i landområderne.
At Mariager Fjord nu er en død fjord er en dokumentation, der taler højt om, at noget er rivravruskende galt. Og hvad er landbrugspræsident Peter Gæmelkes kommentar: "Vi landmænd gøder miljømæssigt forsvarligt." Udtalt i går til Ritzaus Bureau.
Det mener de partier, der traditionelt har støttet landbruget, tilsyneladende ikke mere. Venstre og Konservative vil - stadig ifølge Ritzau - sige ja til indgreb over for landmænd, som bruger for meget gødning.
Afgifter på landbruget har ellers hidtil været et fyord i de borgerlige partier. De konservatives Lene Espersen siger, at de penge, der kommer ind, skal øremærkes til en forskningsindsats til gavn for miljøet. Lad os håbefuldt, men forsigtigt tolke det som et fremskridt.
OG HVAD har det med Suzanne Brøgger at gøre? Kun det, at denne samfundsbevidste forfatter-
inde i næste uge udgiver en slægtssaga, der - jævnfør interviewet side 11 - fortæller, hvordan livsførelsen på få generationer har ændret sig til ukendelighed. Efter hendes mening til det langt værre. Slægter opløses, og ydre fællesskaber er faldet bort. I stedet har vi fået et andenhåndsliv, som leves gennem medierne.
Det er nødvendigt, at man tager den sorte historie på sig, siger hun.
Nuvel, vi har fået lørdagskyllinger til alle og hakkekød nok, men hemmelighederne er taget ud af landskaberne, fællesskabet har ringe kår, og stakkels
Mariager Fjord er død. Det er socialismen stort set
også, men den sejrende kapitalisme har bevirket, at der simpelthen er blevet så røvkedeligt, sterilt og forurenet ude på landet.
Hvad om Gæmelke & Co. tog de sorte sider på sig og indrømmede om ikke ansvar, så i hvert fald et betydeligt medansvar. Det ville klæde landbruget og er en af forudsætningerne for, at det alt sammen kan blive
bedre.Bjørk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her