Læsetid: 3 min.

Landinspektøren der blev digter

Knud Sørensen kunne fint blive minister i Sverige. I hvert fald er der intet belastende materiale i hans første bind med erindringer. Det skulle da være, at han som ung idealist var ansat hos storspekulanten Oltmann og en enkelt gang kom for sent i skole
3. januar 2007

Forfatteren Knud Sørensen har aldrig gået med sortlakerede negle, og erindringsbogen indeholder heller ikke noget om kokkens datter eller deslige, så kom lige ned i omdrejninger, tak, og læs så videre, for vi skal til Nordjylland før og under krigen, hvor erindringsbogen Et stykke af min tid tager sit udspring. Det var dengang, hvor man var flere om at dele en enkelt øl... hvis det gik højt.

Efter mellemskolen modtog han lærernes præmie for god opførsel, flid og dygtighed, og som lyriker og prosaist mange år senere er han blevet prist som en litterær minimalist, der med virkningsfuldt underspil, oplevende og indlevende, har beskrevet livet på landet i en brydningstid. Knud Sørensen fulgte nemlig i den pontoppidanske Lykke-Pers spor - afbrød et polyteknisk studium i København for at blive landinspektør, hvilket han - Knud Sørensen - virkede som på Mors i mange år, før han blev heltidsforfatter.

Han var desuden jysk mester i højdespring for ynglinge, og da han engang sprang højt i Thisted, kunne han se durk over til Mors, som forekom ham ret så indbydende.

Mælken blev drukket

Så artigt et barn var Knud Sørensen, at han måtte tvinge sig selv til at komme for sent i skolen en enkelt dag blot for at bevise over for de andre, at han også kunne være sej. Det er så hans kunst som forfatter, at han er i stand til at iscenesætte denne - udefra set - ikke-begivenhed som et helt lille drama. Hvor svært det var at trække tiden ud, tankerne før og under, og så - antiklimaks! - kammeraterne. der ret beset var ligeglade.

Under krigen gik han under jorden. Der skete godt nok ellers ikke meget på de kanter, selvom der var mange tyske soldater. Den almindelige nordjyde håbede, det drev over. Som han skriver: Frikadellerne blev spist og mælken drukket. Som teenager blev han ikke desto mindre involveret sammen med nogle kammerater, der ville hjælpe nogle russiske flygtninge. Han blev taget af tyskerne og forhørt, men straffen var nogle lussinger. Så gik han under jorden i Vrå.

Han beundrede Arne Sørensen, som turde skrive tyskerne midt imod, og efter krigen, da han sammen med sin kæreste Anne Marie var flyttet til København for at studere, meldte han sig til Arne Sørensens parti Dansk Samling, ligesom parret blev aktivt i organisationen Een verden.

I bakspejlet kalder han det naivt, men meningen var god nok. Det gjaldt om at skabe en bedre verden, og Knud Sørensen gjorde sit. Hvis han i dag var blevet udnævnt til svensk minister, ville ingen med garanti kunne finde noget, der kunne vælte ham af pinden.

Torsdagskoncerterne

I Nordjylland havde bibliotekaren ikke villet udlåne Den unge Werthers lidelser til ham, fordi han jo var matematiker. I stedet fik han en Einstein-bog. Bibiliotekaren vidste nok, hvad der var bedst. Men i København blev Knud Sørensen optaget af Paul la Cour og de unge lyrikere. Han fik trykt digte i Hvedekorn og drømte om selv at kunne leve af at digte. Han blev også anbefalet at gå til radioens torsdagskoncerter. Det var ganske vist ganske forfærdeligt i starten, fortalte en bekendt, men efterhånden ville det blive et behov. Det viste sig at holde stik.

Glidemann-sagen

Så var det skæbnens ironi, at han som ung idealist og landmåler fik sin første ansættelse hos en storsvindler. J. Th. Oltmann i Kgs. Lyngby spekulerede i udstykninger og grunde, som han fik solgt op til fire gange efter et udspekuleret system. Oltmann kom senere til at ruske tremmer i forbindelse med den såkaldte Glindemann-sag, som dengang var stor i aviserne.

I skildringen af Cirkus Oltmann, som de ansatte kaldte det, når Knud Sørensen sit humoristisk-tragikomiske højdespringerpunkt. Spekulanten er heller ikke skildret uden sym- og empati, omend de ansatte morer sig, da de med vilje lader ham gå på toiltettet, hvor døren - det ved de - vil gå i baglås. Tilfældigvis samtidig med, at Scavenius (ja, den Scavenius) træder ind i firmaets lokaler.

Således drager Knud ud - i den store verden, hvor han lærer om de menneskelige kammerat- og dårskaber. Nu er han så rustet til i næste bind at indlede sin karriere på de Morsø'ske jorder - nu med kone, småfolk samt nyindkøbt 2CV - og med sine landmålerstokke og sit instrumentstativ, landbrugsinsspektorale instrumenter, som andre digtere ville stå aldeles famlende overfor.

bjø

* Knud Sørensen: Et stykke af min tid. 150 sider, 152 kroner. Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu