Læsetid: 3 min.

Et lands tragedie

Sydafrikanske Gavin Hoods Oscarvinder 'Tsotsi' er en både intens og poetisk film om en samvittighedsløs, ung bølle, der forandrer sig, da han ved et tilfælde bortfører en lille baby
12. april 2006

Sydafrikansk film har oplevet lidt af en renæssance gennem de senere år, og i dag er der dansk premiere på hele to af slagsen: Carmen, der vandt guld i Berlin i 2005, og Tsotsi, der i år fik en Oscar for Bedste Udenlandske Film. Det er to meget forskellige film, som dog begge kommenterer på en ikke videre opmuntrende hverdag for landets sorte indbyggere.

Tsotsi er på den ene side en klassisk - og måske lidt for forudsigelig - udviklingshistorie om en ung mand, der finder sine ben at stå på. Men det er også en tragisk fortælling om et land præget af fattigdom, kriminalitet og aids, og hvor mange mennesker, især de sorte, kun har få muligheder for at komme til at leve et ordentligt liv.

Titlens Tsotsi - slang for bølle - er en ung og samvittighedsløs slyngel, der sammen med sine tre venner bor i en barakby uden for Johannesburg og lever af at rulle andre mennesker. En dag hugger han en bil i et velhaverkvarter, skyder dens sorte, kvindelige ejer og kører væk uden at vide, at kvindens lille baby befinder sig på bagsædet.

Anstændighed

For kvinden, der ender i kørestol, er det begyndelsen på et mareridt af uvished og frygt. For Tsotsi er det vejen til et nyt og måske bedre liv. Han ser sig selv spejlet i babyen, og i glimt får publikum serveret Tsotsis egen, sørgelige historie med en mor døende af aids og en drikfældig far, der ikke vil lade sønnen komme moderen nær.

Tsotsi, der spilles med stor intensitet og næsten usynlige skift mellem aggression og sårbarhed af amatøren Presley Chweneyagae, bliver på sin vis genfødt, da han finder den lille dreng og giver ham sit eget, rigtige navn, David. Tsotsi ser en mulighed for at gøre for David, hvad ingen gjorde for ham: At give ham en tryg og sikker opvækst. Han knytter en forbindelse til en ung mor og enke i barakbyen og får hende til at amme babyen - først med trusler, siden fordi hun gerne vil hjælpe.

Tsotsi ændrer sig. Det desperate udtryk i hans øjne afløses af et mere mildt blik, og han udviser noget af den 'anstændighed', som en af hans mindre voldelige venner anklager ham for ikke at være i besiddelse af. I David ser han muligheden for sin egen familie og et andet liv.

Men både publikum og Tsotsi ved, at det bare er en drøm, og at det er en farlig og brutal verden, han lever i. Og spørgsmålet er, om Tsotsi kan overleve nu, hvor han har vist, at han har det, der i de andres øjne er et svaghedstegn, nemlig samvittighed og menneskelighed.

Svær at ryste af

Tsotsi kunne være blevet en drivende sentimental film, men fordi historien foregår i så nedslående og grumme omgivelser, og fordi de unge spillere er så troværdige, holder den akkurat balancen. Filmens hvide instruktør, Gavin Hood, formår at leve sig ind i sine sorte hovedpersoners liv, samtidig med at han er en dygtig billedmager, der med en flot, ofte dvælende billedside og afrikansk inspireret musik giver filmen en poetisk dimension.

Der er adskillige gribende scener i filmen, hvor man nemt kan få en klump i halsen. Ikke mindst er møderne mellem Tsotsi og den unge mor fine, fordi man fornemmer tiltrækningen mellem de to. Men især scenen, hvor Tsotsi tager babyen med hen til det sted, hvor han boede som dreng efter at være stukket af hjemmefra, sætter sig på nethinden. En ny generation af hjemløse unger og potentielle bøller er flyttet ind i de cementrør, hvor Tsotsi og en af hans venner boede.

Endnu er nytilflytterne børn, men de gør sig hårde, og man fornemmer, at det ikke varer længe, før de for at kunne overleve er blevet lige så desperate og hårde i blikket, som Tsotsi var det i begyndelsen af filmen. De gør, hvad der er nødvendigt at gøre, og der ligger et lands tragedie gemt i det øjeblik.

Selv om Tsotsi efter omstændighederne slutter forholdsvis lyst, er det svært at ryste denne scene af sig.

Tsotsi. Instruktion og manuskript: Gavin Hood. Sydafrikansk (Grand, Empire og Palads i København og et par biografer i resten af landet)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu