Læsetid: 6 min.

Landskampen Danmark-England i folkepension

Storbritannien er EU's duks, når det gælder de fremtidige statslige udgifter til pensioner. Men hver femte pensionist lever under fattigdomsgrænsen, og nu kaster mange briter lange blikke efter det danske folkepensionssystem. Her ridses situationen op, som kronikøren gjorde det for det britiske National Pensioner's Convention i Blackpool tidligere i år
25. november 2005

Den danske velfærdsmodel er til debat - har vi råd til, at der bliver flere ældre? Der er blandt andet fokus på vores skattefinansierede folkepension, for der findes andre måde at få pension på, og det kan være godt at se på andre lande, der har valgt helt andre modeller.

En EU-rapport om de europæiske pensionssystemer har påvist, at Storbritannien stort set er det eneste land, som ikke har udsigt til stigende offentlige pensionsudgifter.

Det må umiddelbart lyde meget tiltalende, i hvert fald set fra et finansministersynspunkt, så lad os sætte de to pensionssystemer op i en 'venskabskamp' mod hinanden; så får vi se, om det går som hin herlige fodbolddag i Parken i august, eller om det britiske pensionssystem banker det danske af banen.

Et vigtigt formål med et pensionssystem må være at forhindre fattigdom. Og det er især her, at det britiske system falder igennem. Den basale britiske statspension er på kun godt 47.000 kr. årlig. Derudover skal man selv ansøge om såkaldte top-ups. Dette fungerer tungt og ineffektivt.

Mange britiske pensionister finder det ydmygende at skulle ansøge om almisser, og rigtig mange har ikke overskud og ressourcer til at sætte sig ind i reglerne. Resultatet er, at hver femte britiske pensionist lever under fattigdomsgrænsen, trods Blair-regeringens forsøg på forbedringer.

Og som en barsk konsekvens dør hvert år tusindvis af britiske pensionister af kulde, fordi de ikke har råd til ordentlig opvarmning.

Fattigdomsproblemer
Den grundlæggende danske folkepension giver, inklusive den såkaldte ældrecheck målrettet til pensionisterne med de laveste indkomster, en årlig indkomst på omkring 120.000 kr. før skat for en enlig.

De færreste danskere vil formentlig finde dette beløb fyrsteligt, og det giver da heller ikke på nogen måde mulighed for en luksuriøs tilværelse.

Men man kan konstatere, når man sammenligner med det britiske system, at vores folkepensionssystem (med supplerende målrettede ydelser) dog sikrer danske pensionister mod helt så alvorlige fattigdomsproblemer.

Optjeningsret
Britiske mænd skal bidrage til National Insurance i 44 år, kvinder i 39 år, for at få fuld statspension. Kun 16 procent af de britiske kvindelige pensionister har opnået fuld optjening på egen hånd.

I Danmark favner folkepensionen langt bredere. For man skal ikke bidrage til en bestemt fond; optjeningen består i at bo i Danmark i 40 år af sit voksenliv. Og man opnår samme ret til at oppebære folkepension, uanset om man har været syg, arbejdsløs, uarbejdsdygtig, passet børn eller udført frivilligt arbejde. Her ser vi nok den 'stammementalitet' og den solidaritet, som præger meget af den danske velfærdsmodel: Har man boet i Danmark i mange år, sikrer velfærdsstaten én et økonomisk grundlag.

Velstandsregulering
Storbritannien forlod i 1980 lønindeksering og valgte i stedet prisindeksering af pensionerne. Havde man bevaret lønindeksering, havde den grundlæggende britiske statspension i dag været omkring 40 procent højere - og fattigdomsproblemerne væsentligt mindre.

I Danmark har vi lønregulering af folkepensionen, dog fratrukket 0,3 procent til den såkaldte satspulje (en udvikling, der på længere sigt får overordentlig stor betydning, idet folkepensionen sakker bagud i forhold til samfundets velstandsudvikling, og idet politikerne skaber sig en milliardkasse, de kan 'handle' med i finanslovsforhandlingerne).

Kvikke hoveder har imidlertid foreslået, at vi for at spare offentlige udgifter yderligere reducerer reguleringen af folkepension ved at skifte til prisregulering. Hvis vi forestiller os et forløb, hvor den danske folkepension fra 1980 havde været prisreguleret, sammenlignet med lønindeksering, ville en fuld folkepension i dag være en hel fjerdedel lavere. Det svarer til en nedskæring i folkepensionen på 2.-3.000 kroner om måneden for en enlig folkepensionist! En ganske alvorlig konsekvens for personer med en i forvejen lav indkomst.

Kønsmæssig ligestilling
I Storbritannien er der som nævnt forskellige aldersgrænser for mænd og kvinder, og mange kvinder har hovedsagelig pensionsrettigheder via ægteskabet med deres mand.

Derimod er det danske folkepensionssystem præget af kønsmæssig ligestilling, med samme aldersgrænse for kvinder og mænd, nemlig 65 år. Også for vores arbejdsmarkedspensioner gælder, at de er 'uni-sex', ligesom kvindernes høje erhvervsdeltagelse bidrager til større kønsmæssig ligestilling.

Fleksibilitet og sikkerhed
Britiske aviser bringer hyppigt rædselshistorier om bitre og vrede pensionister, der har mistet store dele af deres forsørgelsesgrundlag på grund af virksomhedskonkurser og mismanagement af pensionsmidler. Generelt er risici såvel som administrationsomkostningerne langt større i de britiske pensionsordninger og -produkter end i de danske.

Fra 1980'erne har arbejdsmarkedsorganisationerne i Danmark udbredt og udbygget arbejdsmarkedspensionssystemet, så det i dag dækker 80-90 procent af de beskæftigede.

Det betyder, at mange igennem arbejdslivet selv sparer op til at supplere deres folkepension og derved aflaster statsfinanserne, for jo større pension, man selv har sørget for, desto mindre skal staten betale én i folkepension.

Omfordeling
I Storbritannien er der meget voldsomme forskelle mellem de privilegerede pensionister og de ringest stillede. I Danmark hylder vi grundlæggende et universalitetsprincip, men siger samtidig pragmatisk, at ydelser skal målrettes derhen, hvor der trænges mest. Derfor har vi noget nær verdensrekord i dels omfordeling af indkomst og forbrugsmuligheder i ældrebefolkningen, dels i lighed i disse. Means-testing i Storbritannien fungerer dårligt og er ret forhadt, jævnfør afsnittet om fattigdomsproblemer ovenfor. Men hvis omfordelingen kunne fungere mere efter den danske model - med høj grad af rettighed og nærmest automatisk beregning - ville accepten i den britiske befolkning formentlig øges.

Folkelig opbakning
Meningsmålinger viser bred folkelig opbakning til den danske folkepension, endda i alle aldersklasser - i skarp kontrast til Storbritannien, hvor der med rette er en udbredt harme over de vilkår, mange pensionister må leve under.

Overskuelighed
Det samlede danske pensionssystem har de senere år fået mange anerkendende ord med på vejen fra internationale eksperter, fordi det er baseret på flere forskellige kilder. Ulempen herved er dog, at det kan være svært for den enkelte at overskue de mange elementer: Folkepension, ATP, arbejdsmarkedspension, mv. Men det står nok endnu værre til i Storbritannien. Flere rapporter har peget på, at det britiske marked for pensionsprodukter er særdeles uigennemskueligt. En sådan uigennemskuelighed ser vi i stigende grad i Danmark, i takt med at vores pensionssystem bliver mere privatiseret, og mere og mere af den risiko, der er forbundet med pensionsopsparing, bliver lagt på den enkelte opsparer - uden at denne har særligt gode muligheder for at overskue dette eller gøre meget ved det.

Skatten
Et minus ved det danske folkepensions- og skattesystem er, at det dæmper tilskyndelsen til at arbejde og til at spare op; der er eksempler på effektive marginalskatteprocenter på over 70 procent, endda ved et lavt indkomstniveau. Det er klart for høj en effektiv marginalskat - også selv om man i Storbritannien har set værre eksempler, nemlig 100 procent.

Dernæst indebærer vores danske velfærdsmodel, herunder vores folkepension, et højt skattetryk, og den demografiske udvikling vil føre til et højere skattetryk i de næste tiår, med mindre vi i de kommende år bliver bedre til at sikre flere danskere en fastere og længere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Tilbage står imidlertid, at det britiske pensionssystem måske nok klarer sig flot i forhold til finanspolitisk ansvarlighed. Men bagsiden af den britiske pensionsmedalje er, at deres system ikke kan levere ordentlige pensioner og forhindre fattigdom. Selv Blairs egen pensionskommission har rettet en hård kritik mod systemet.

Derfor har flere i Storbritannien kastet deres blikke mod den danske folkepension og har kontaktet blandt andre Ældre Sagen om, hvordan folkepensionen virker. Rygterne siger, at den britiske pensionskommission, der fremkommer med reformforslag om ganske kort tid, vil foreslå en forhøjelse af den britiske statspension.

Vores danske pensionssystem er langt fra perfekt - men vi har måske en tendens til at overse dets fordele og særkender, fordi vi tager det for givet. Et pensionssystem skal være opbygget, så der er råd til de fremtidige pensioner. Men et pensionssystem, der avler fattigdomsproblemer, er ikke noget at stræbe efter.

Michael Teit Nielsen er udviklingschef i Ældre Sagen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu