Landsretten strammer grebet

Kontroversielle varetægtsfængslinger af masse-anholdte stadfæstes i stor stil af Østre Landsret, som også har skærpet flere afgørelser. BZ'ere fik i sin tid langt mildere rettergang. Et stort skred i retspraksis og lovgivning er sket, siger kritikere. Landsretspræsident afviser
8. marts 2007

Klokken o1 natten til tirsdag bankede det på døren hos ægteparret Marianne Rønholt og Niels Fastrup, begge 36.

De to civilbetjente gav Niels Fastrup fem minutter til at pakke sit tøj, inden han blev taget med. Østre Landsret havde ændret byrettens afgørelse - Niels Fastrup skulle alligevel varetægtsfængsles, af frygt for at han igen ville overtræde den paragraf, han er sigtet for: vold mod politiet.

Niels Fastrup, som er forsker, er en af fem anholdte i forbindelse med weekendens uroligheder, som Østre Landsret har besluttet at varetægtsfængsle - selvom de ellers var blevet løsladt af Københavns Byret. Han befandt sig blandt de forreste i den store, lovligt anmeldte demonstration torsdag på Nørrebro, og blev anholdt i forbindelse med en 'knibtangsmanøvre', hvor politiet anholdt 45 på en gang. Han nægter at have kastet brosten mod politiet, hvilket byretsdommeren også troede på. Men anklageren ankede til landsretten, og så fik Niels Fastrup foreløbigt ti dage bag tremmer.

Værste skred siden krigen

Østre Landsret har over en bred kam stadfæstet afgørelser om varetægtsfængsling, som ellers har mødt særdeles hård kritik fra mange forsvarsadvokater. Og har altså også varetægtsfængslet yderligere fem sigtede.

Det er sket på grundlag af skriftligt materiale fra byretssalene, og hverken de sigtede eller deres forsvarere er således blevet hørt igen. Niels Fastrups advokat, Ulrik Rasmussen, er dybt bekymret over, at retten i flere tilfælde godkender varetægtsfængslinger, hvor politiet efter hans bedste overbevisning ikke har noget konkret på de sigtede.

"Der er tale om et voldsomt skred i retspraksis, som vi ikke har set magen til siden retsopgøret efter Anden Verdenskrig," siger Ulrik Rasmussen. "Jeg har været advokat i mange år, men jeg har aldrig set noget lignende," siger han.

Politiets begrundelse for at varetægtsfængsle er frygten for, at de anholdte igen vil begå den forbrydelse, de er sigtet for. Men det er ikke godt nok, hvis man som Niels Fastrup blot har befundet sig i en stor gruppe, hvoraf nogle har kastet med brosten og andre ikke, mener Ulrik Rasmussen. Og slet ikke, når bevismaterialet består af kaotiske tv-billeder og udsagn fra betjente, som mener at kunne genkende 45 personer ud fra hukommelsen. Den kritik bakkes op af flere andre forsvarsadvokater, Information har talt med. Deriblandt Helle Lokdam, som kalder Landsrettens afgørelser "beskæmmende".

"Det er vigtigt at varetægtsfængslinger kun bruges, når det er absolut nødvendigt. Og det er bekymrende, at det skrider her," siger hun.

Mildere mod BZ'ere

I 1990 var politiet også jævnligt i konflikt med en gruppe unge, som indimellem kastede med brosten: BZ'erne.

Dengang gennemførte Månedsbladet Press en undersøgelse af en række sager, hvor byretten havde fulgt politiets anbefaling og varetægtsfængslet BZ'ere i forbindelse med uroligheder og ransagninger. I 78 procent af tilfældene underkendte landsretten byrettens afgørelse og slap BZ'erne fri.

Igår havde Østre Landsret afgjort 74 sager, som var kæret fra byretten. Ingen af de varetægtsfængslede blev sat fri. Formand for Dansk Retspolitisk Forening, Bjørn Elm-quist, mener, at der er sket et skred i retspraksis siden 1990. Men især understreger han, at lovgivningen er blevet ændret på væsentlige punkter.

"Politiet har nu fået mulighed for at køre ud med det store trawl og samle alle op. Og det er bemærkelsesværdigt, at så få bliver løsladt," siger han.

"Der er sket en udvanding af grundlaget for at kunne varetægtsfængsle. Og det i en sådan grad, at domstolskontrollen ender med at blive en illusion," siger Bjørn Elmquist.

Østre Landsrets præsident, Bent Clausen, afviser kritikken.

"Der er ikke sket nogen som helst udvanding," siger han. Vurderingen foregår grundlæggende på grundlag af de samme regler som de seneste mange år, og intet tyder på ændringer i retspraksis, siger han. Bent Clausen afviser derfor også forsvarsadvokaternes kritik. Desuden understreger han, at der blot skal påvises en begrundet mistanke for at kunne varetægtsfængsle:

"Ved en dom må der aldrig herske den mindste tvivl om, at det er vedkommende, der har begået forbrydelsen. Det kan der godt i en sag om varetægtsfængsling," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Varetægtsfængslinger
- Østre Landsret havde i går afsluttet 74 kærede sager fra byretten:
59 varetægtsfængslinger blev stadfæstet, heraf to dog nedsat fra 27 til 13 dage. Fem sigtede, som blev løsladt af byretten, blev varetægtsfængslet. Otte løsladelser fra byretten blev stadfæstet, én forlænget anholdelse blev stadfæstet. Én fik en forlænget anholdelse erstattet af varetægtsfængsling
––
- Hovedparten af de sigtede er enten sigtet for vold mod politiet eller for gadeoptøjer.
––
- 222 er hidtil fremstillet i byrettens dommervagt. Heraf er 197 blevet varetægtsfængslet.
––
- De fleste er blevet varetægtsfængslet på grundlag af begrundet mistanke og formodning om, at de ved løsladelse vil deltage i optøjer

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu