Læsetid: 2 min.

En lang og bitter personlig strid

17. januar 2007

I gårsdagens udgave af Berlingske Tidende blotlagdes en lang og bitter personlig strid mellem historieprofessor Bent Jensen og journalist Jørgen Dragsdahl.

Siden 1970'erne har Jørgen Dragsdahl været en produktiv, omstridt og indflydelsesrig journalist med speciale i sikkerhedspolitik. I begyndelsen af 1980'erne var han ligesom Bent Jensen medlem af regeringens Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske udvalg, SNU, hvor meningsudvekslingerne var heftige.

Efter Murens fald blussede striden mellem dem for alvor op. Bent Jensen havde da i nogle år været ansat som politisk redaktør på Jyllands-Posten og opfordrede i den egenskab Dragsdahl, som var ansat på Information, til at dokumentere sine påstande om, at Jyllands-Posten i 1930'erne skulle have sympatiseret med Hitler, Mussolini og jødeforfølgelserne.

Dragsdahl gik i arkiverne, og som Berlingske Tidendes journalist bemærker, så har resultatet af hans gravearbejde næppe glædet Bent Jensen.

Jyllands-Posten skrev nemlig den 17. maj 1933 en leder med følgende passus: "De partipolitiske Godtfolk, der bavler mest om Demokrati og Frihed, er her (Hitlers Tyskland, red.) som alle andre Steder de sletteste Statsstyrere, og de maa følgelig sættes helt ud af Spillet, inden Genrejsningen kan gennemføres", citerede Dragsdahl fra avisens leder.

Om Jyllands-Postens holdning til jøder citerede Dragdahl blandt andre denne sætning: "Selv herhjemme, hvor Jøderne aldrig har naaet en saa dominerende Stilling, som i de mellemeuropæiske lande, har man i de senere Aar bemaerket deres uheldige Egenskaber", ligesom avisen måtte "indrømme Tyskland ret til at skille sig af med sine jøder".

Jyllands-Posten kaldte i sin lederartikel i 1990 Dragsdahl for "indflydelsesagent" og Dragsdahl returnerede ved at kalde avisen og Bent Jensen for "evig ekstremistisk" i holdningerne, både i 1930erne og nu.

I 1992 kastede Ekstra Bladet sig over Dragsdahls kontakter østover. Med blandt andre den afhoppede tidligere KGB-mand Oleg Gordijevskij som kilde påstod avisen, at Dragsdahl havde modtaget betaling for sin medvirken til disinformation i Danmark til fordel for Sovjetunionen, ligesom han skulle have leveret værdifulde analyser af NATO's situation til KGB-officerer.

Dagen efter rejste Dragsdahl sag, der blev ret hurtigt indgået forlig, og han modtog 125.000 kr. i erstatning fra Ekstra Bladet ledsaget af en "uforbeholden beklagelse".

inf

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu