Læsetid: 4 min.

Den lange vej til Christiansborg

Kampen synes tabt på forhånd, når nye partier forsøger at komme i Folketinget. Mangel på medieomtale og ressourcekrævende opstillingsregler gør det næsten umuligt at konkurrere med de etablerede partier
3. januar 2006

19.340 underskrifter. Så langt er der pt. mellem Visionspartiet og Christiansborg. Ingrid H. Kempel er dog ikke i tvivl. Danmark har brug for hendes parti.

"Vi står for ting, som ingen - eller i hvert fald ganske få - andre partier står for, nemlig en holistisk tilgang til politik, politik på en ny måde," siger Ingrid H. Kempel.

Som talsmand for det lille parti kæmper hun en hård kamp for at bryde de etablerede partiers monopol og få overbevist vælgerne om det nye partis nødvendighed. Blandt Visionspartiets mærkesager finder man økologisk produktion af sunde fødevarer, nye tiltag i kriminalforsorg og ansættelse af alternative behandlere i sundhedssektoren.

"Vi vil hjælpe folk til at tage ansvar for deres egen situation, og vi vil styrke krop, sind og ånd," fortæller Ingrid H. Kempel.

Visionspartiet er bare ét af de talrige små partier, der kæmper for at gøre sig gældende i det politiske felt. Sundhedspartiet, Aktive Udlændinge, Inuit-Partiet, Det Rationelle Folkeparti, Parti Utopi, Den Lille Mand, Jysk Folkeparti, Nulskattepartiet og Bilisten - Indenrigsministeriets liste over godkendte partinavne er længere, end de fleste vælgere er klar over.

Vejen til Folketinget er dog lang og besværlig for de små partier, da de færreste af dem formår at samle de mange underskrifter, der udløser en billet til det eksklusive selskab af opstillingsberettigede partier.

Den onde mediecirkel

Op til det seneste folketingsvalg lykkedes det ikke engang Visionspartiet at nå op på halvdelen af de påkrævede underskrifter.

Ingrid H. Kempel kan godt forstå, at alle og enhver ikke uden videre kan danne et parti og stille op til et folketingsvalg, men mener, at det påkrævede antal underskrifter bør sættes ned til et overkommeligt niveau.

"Det er en ond cirkel - medierne vil ikke skrive om os, fordi vi ikke er opstillingsberettigede, men vi kan ikke komme til at stille op, før folk hører om os," sukker hun.

På spørgsmålet om hvorvidt vi en dag vil se Visionspartiet i Folketinget, er hendes svar dog et rungende ja.

Feltet er dækket

Spørger man valgforsker Lars Bille, skal hun dog ikke gøre sig de store forhåbninger.

"Som det ser ud nu, er chancerne for, at et nyt parti dannes og får succes små," mener han.

Vælgerne er nemlig i bund og grund tilfredse med udbuddet.

"Den umiddelbare forklaring må være, at det politiske felt er dækket af de etablerede partier. Der har ikke så at sige været en folkelig sag, der har kunnet mobilisere tilstrækkelig folkelig opbakning til et nyt parti."

Lars Bille er enig i, at den 'onde cirkel', hvor manglende mediedækning giver manglende underskrifter og omvendt, gør livet svært for de små partier.

"Det er klart, at de små partier har problemer, men det har jo ikke forhindret nye partier i at blive dannet," fortæller han og henviser til jordskredsvalget i 1973, hvor de helt nye partier Fremskridtspartiet og CD blev valgt ind.

Hvis et nyt parti i dag skulle i Folketinget, er Lars Billes opskrift klar:

"Det vil kræve en sag med folkelig opbakning og en kommunikator, som kan formidle det."

Han vil ikke udelukke, at et parti kunne have held med at profilere sig på en enkeltsag, men understreger, at dette ikke er nok på landspolitisk niveau. Her kræves en komplet politik og en klar profil.

Ifølge Lars Bille opvejes det forholdsvis høje antal påkrævede underskrifter af den meget lave spærregrænse i Danmark, og han mener desuden, at underskriftssystemet er en praktisk foranstaltning, da en afsluttende folketingsdebat med deltagelse af 16-17 partier ville være uholdbar.

"Det kræver en vis seriøsitet at komme i Folketinget," understreger han.

Under spærregrænsen

Christoffer Gertz Bech kan nikke genkendende til Visionspartiets kvaler. Som medlem af hovedbestyrelsen i Minoritetspartiet har han også været igennem tovtrækkeriet med at få skrabet underskrifter sammen. Modsat Visionspartiet lykkedes det imidlertid ham og hans partifæller at få samlet de fornødne underskrifter, men opbakningen rakte ikke til en stemmeprocent over spærregrænsen ved folketingsvalget i 2005.

"Der er en meget ringe spredning af partier i folketinget. Alle er jo varianter af Socialdemokratiet. Der er enkelte forskelle på, hvordan man vil indrette velfærdsstaten, men virkelige, grundlæggende forskelle er der ikke," mener han.

Christoffer Gertz Bech er til dels enig med Lars Bille i, at det politiske felt er dækket med de eksisterende partier, men understreger, at det ikke betyder, at alle vælgerne er tilfredse.

"Hvis bare én vælger savner noget i det politiske spektrum, har vi en relevans - spørgsmålet er så, hvor stor relevans spørgsmålet har for vælgerne," fortæller han og nævner Minoritetspartiets udspil om 'borgerløn' som et eksempel på en politisk mærkesag, der ikke er repræsenteret hos Folketingets partier.

For dyrt at være ny

Det er særdeles ressourcekrævende at gøre sig gældende som nyt parti. Christoffer Gertz Bech anslår, at Minoritetspartiet brugte 10.000 arbejdstimer og 200.000 kroner i porto på at samle underskrifter.

"Hvis ikke man har de ressourcer, kan man lige så godt opgive," fortæller han.

Minoritetspartiet har endnu ikke besluttet, om de endnu en gang vil på gaden efter underskrifter og forsøge at stille op til folketingsvalget igen.

Lyt til mindretallene

Christoffer Gertz Bech mener, at underskriftskravet har uheldige konsekvenser for demokratiet.

"Det forringer muligheden for, at de mindre stemmer bliver hørt, og det er da et demokratisk problem. Når afgørelserne skal træffes, kan det godt være, at de små partiers holdning og stemmer ender med at være ligegyldige, men et anstændigt samfund bør lytte til mindretallene," mener han.

Christoffer Gertz Bech tror på, at der med tiden vil komme nyskabelser på den politiske scene i Danmark, men tør ikke spå om, hvordan de kommer til at se ud.

"Hvis vi ser 50 år tilbage i tiden, så det politiske landskab jo helt anderledes ud, end det gør i dag, så hvorfor skulle det ikke også forandre sig fremover?"

Om det en dag vil betyde mandater til Inuit-Partiet, Bilisten eller måske Visionspartiet, må fremtiden vise.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu