Læsetid: 5 min.

Langt fra alfarvej men tæt på alting

Amerikansk rockmusik er en levende og vital organisme, at dømme ud fra to væsensforskellige udgivelser fra to navne, der begge står klar til det store gennembrud
31. marts 2007

At rock 'n' roll er et udpræget amerikansk fænomen, turde være hævet over enhver tvivl. Derfor behøver man måske ikke gå helt så langt som Pere Ubu-sangeren David Thomas, der engang hævdede, at kun amerikanere kan og bør spille rock; alle andre skulle og burde - stadig ifølge Thomas - spille deres egen kulturs musik. Og ikke, som han følte det, lave dårlige reproduktioner af et andet lands (hans!) kulturarv.

Besnærende, som tankegangen synes for ophavsmanden, er det sådan, at USA stadig er den ultimative hybridnation. Det er det, der gør det så dynamisk, innovativt og - nå ja - til sådan en kunstnerisk kreativ heksekedel. Hvorfor dets frembringelser stadig på en eller anden måde rask væk hugger, låner og/eller søger inspiration ved allehånde kilder, hvilket er med til at holde den frisk og udfarende.

Efterhånden lærer man at se forbi kraftcentre som New York og Los Angeles og opdage de interessante fænomener, der opstår på udstederne. Thi selvom talentmassen ofte drages af de nævnte storbyer, kan mindre ikoniske byer som Memphis, Seattle, New Orleans, Kansas City, Austin, Detroit og Miami alle prale af at have ydet signifikante bidrag til amerikansk musikkulturs fremdrift. For slet ikke at tale om de enorme landbrugsarealer, hvor der er rigtig langt mellem menneskene, og særlinge i hobetal slår de bizarreste folder. Og det er sjældent countrymusik i sådan en Nashville-forstand, der kommer ud af det. Følgende kigger vi på to amerikanske bands, der på trods af, at de stammer fra Lars Tyndskids marker, langsomt, men sikkert er ved at erobre den musikalske midtbane. Ikke så meget ved at give køb på deres respektive særheder, som ved at tilpasse dem et større publikum.

Elskelig og interessant

Modest Mouse er en arketypisk amerikansk indierock-gruppe - oprindelig en kvintet, der med tilføjelsen af det britiske guitar-es Johnny Marr nu er svulmet til en sekstet; at Marrs kendetegn er Byrds-klingende guitarer, hører man nu ikke meget til her - med afsæt i udørken Issaquah i delstaten Washington, et sted, der mest er kendt for sit fine laksefiskeri ifølge forsanger Isaac Brock. Efter at have tilbragt 1990'erne på små pladeselskaber, hvor den opbyggede solid kultstatus, havnede gruppen i 2000 i armene på Epic, del af den verdensomspændende underholdningsgigant Sony-BMG.

Det er ikke noget, man opnår for sine kønne blå øjnes skyld, men fordi, der sidder nogen et sted og ser et kommercielt perspektiv i det, der laves.

Og selvom gruppens første udgivelse for Epic, The Moon & Antarctia, ikke ligefrem satte salgsrekorder, rykkede efterfølgeren, 2004's Good News For People Who Love Bad News, i en sådan grad, at forventningerne til We Were Dead Before the Ship Even Sank er endog meget høje.

Fra pladeselskabets side i form af mindst respektable salgstal, mens det hos mere musikorienterede sjæle nok snarere handler om, i hvilken grad gruppen formår at integrere de skævheder og den indadvendt subversive tone, der gjorde den så kontrært elskelig og interessant til at begynde med, i et udtryk, der er bredt nok til at kunne nå ud over kernebasen. Uden at miste samme. Se, det er en kunst.

Langt hen ad vejen er det lykkedes bandet at holde fast i sig selv. Selvom det efterhånden har været i gang i næsten 15 år, lyder forsanger Brock således stadig ung, sær og søgende. Og hans tekster fastholder deres kryptisk introspektive præg. Og gruppen formår trods øget musikalsk sofistikation stadig at lyde som det sted, den stammer fra; dvs. langt fra alfarvej, men tæt på alting.

Som altid hos Modest Mouse arbejdes der med modsætninger mellem det smukke og grimme, det gode og det grumme, gerne i form af smuk musik til grum tekst eller omvendt. Intet skal tages for pålydende, uro, rastløshed og usikkerhed lurer lige under overfladen, og selv en smuk dag for laksefiskeri kan gemme på ubehagelige overraskelser.

Musikken bevæger sig sjældent logisk fremad, men hakker og sprutter rytmisk i det, tager sære harmoniske omveje og opfylder ikke gerne lytterens forventninger. A fører ikke automatisk til B!

Ikke desto mindre er det en mindre kantet Modest Mouse end tilforn, der møder én på We Were Dead Before the Ship Even Sank, som nok skulle kunne nå den pladekøbende offentlighed, trods modhagerne, den kulsorte humor og de mange omveje, ad hvilke gruppen gerne bevæger sig. Det ser ud til, at den har fundet en farbar vej mellem særegen kreativitet og almen tilgængelighed og hurra for det.

Det bliver i familien

Hvor Modest Mouse stammer fra det mest forblæste nordvestlige hjørne af USA tænkes kan, består kvartetten Kings of Leon af fire sydstatsdrenge med afsæt i country-højborgen Nashville. De tre brødre Nathan, Caleb og Jared (bandet tæller endvidere deres fætter Matthew, så det bliver i familien) Followill rejste i deres ungdom det sydlige USA tyndt med deres fader, en omrejsende prædikant af den evangeliske skole.

Mens de rumlede af sted på hoved- og biveje, stod den musikalsk på Stones - der mere end noget andet band, uanset nationalitet, gjorde amerikanerne opmærksom på en række af deres egne, ofte fortrængte eller oversete rødder - Allman Brothers Band og Neil Young. Hvorved deres syn på landet præges voldsomt af den rod- og rastløshed, der ofte forbindes med nationen, og som igen og igen finder sit udtryk på film, i bøger og på plade, mens de musikalsk skoledes i tyngde, enkelthed og styrken ved et almægtigt groove. Alt sammen hørbart i deres rå og effektive videreførelse af en tradition, der på mange måder gør dem til en art fætre til et andet kompromisløst rockband, Black Rebel Motorcycle Club, via en benhård, men spirituelt farvet sydstatsgaragerock, der ikke vinder så meget på originalitet som på råstyrke.

Gruppen blev kraftigt hypet omkring udsendelsen af debuten Youth & Young Manhood i 2003, selvom det faktisk ikke er nogen særlig god skive. Fraset energien og frækheden var der ikke mange tegn på selvstændig tænkning, men med Aha Shake Heartbreak vandt de i 2005 i hvert fald denne lytter over på deres side med en sublim blanding af roots rock, outlaw country og Roky Erickson-tintet psych.

De lød med ét som et moderne bud Creedence Clearwater Revival, hvorfor overraskelsen over Because of the Times da også er stor, thi væk er den umiddelbare tilgængelighed til fordel for et mere krøllet og utilnærmelig udtryk, der dog stadig swinger og groover, så det er en fryd.

Det lyder som stedet, hvor prog rock møder post-rock efter lidt for mange timer tilbragt i selskab med Tennessee Williams psykodramaer, det hele skyllet ned med rigelige mængder Jack Daniels. Forsanger Caleb synger med en blanding af desperation og tilbagelænethed, der går lige i bukserne på denne lytter, og i det hele taget er det bare en sjæleædende guf for enhver fortabt rocksjæl, der ikke gider høre mere vrøvl.

Modest Mouse: 'We Were Dead Before the Ship Even Sank' (Epic/Sony-BMG). Udkommer mandag

Kings of Leon: 'Because of the Times' (RCA/Sony-BMG). Udkommer tirsdag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu