Læsetid: 5 min.

Langtidsdividende

25. februar 1999

DET KAN ikke komme bag på mange, at der bliver ballade, når en SR-regering smækker et forslag om nedskæringer i landets forsvar på i hvert fald 3,7 mia. på bordet.
Det er følsomt stof. Borgerlige politikere er da også denne gang, som hver gang sparesablen blottes, parate med feltråbet: Aldrig mere en 9. april! Som bekendt rustede - nogen vil sige nedrustede - Stauning og P. Munch det danske militær i 30'erne lige akkurat til et niveau, hvor væbnet modstand, såfremt fjenden sparkede døren ind, kunne markeres uden at blive overset. Men så heller ikke mere. Denne idé om et dansk forsvar passede i og for sig glimrende, i forhold til hvad der rent faktisk skete ved det tyske overfald på Danmark i april 40. Omend, dét må man medgive, pinlige for ikke at sig tragikomiske detaljer i det konkrete forløb - tændstikker i kanonlåse, telefonvarsler der afgik for sent o.l. - næppe indgik i regeringens planer. Det korte af det lange havde den danske regering dengang - under hyl og skrig fra de borgerlige - fastsat de væbnede styrkemål for forsvaret, der vel at mærke dengang stod alene uden alliancer udadtil, således som enhver med ansvar for befolkningens sikkerhed og fysiske overlevelse måtte gøre det. Man afpassede med andre ord sine midler efter den ydre virkelighed - det samme som den nazistiske voldsmagt i syd, der på et øjeblik så let som at klø sig et vist sted kunne have tromlet dette latterlige lille land fladt som en fregne.

DEN YDMYGELSE, der blev følgen af et logisk forløb, er velkendt for alle danskere med et minimum af historisk bevidsthed. I lyset af dette og af udviklingen i østlandene efter krigen var det ikke vanskeligt at overbevise et overvejende flertal af den danske befolkning om, at NATO-medlemskabet var en glimrende idé som kollektiv sikkerhed mod én gang til at blive myrdet i mørke. Den nyoprettede vesteuroamerikanske alliance, der forudsatte dansk militær opbygning, støttedes dengang varmt også af dette blads pionerer. Men uanset en utvivlsomt bred folkelig følelse af forsvaret som en naturlig og rimelig del af det danske samfund, kan man jo herefter ikke påstå, at danskerne i al den tid og op til nu - og trods den antydede traditionelle råben og skrigen om styrkemålene - har undladt at tilpasse deres militær efter vilkår.
Det er ikke for meget sagt, at det danske forsvar kun har kunnet hævde sin militære berettigelse under den uimodsigelige forudsætning at operere i samvirke med andre langt større og mere effektive styrker. Det var i og for sig også hele tiden meningen med NATO: Én (læs: USA) for alle og alle (læs: USA og nogle af de andre store) for én (læs: i givet fald Danmark). Hvilket igen ville sige, at Folketingets flertal undervejs tillod sig og kunne tillade sig at holde igen på styrkemålene. Danmark kørte, som de borgerlige med nogen ret i øvrigt hævdede - med på frihjul. Som om vi kunne andet. Danmark har ikke, og har ikke skullet, spillet nogen anden rolle. For det første var det danske forsvar i en krise næppe af NATO/ USA blevet betroet afgørende militært ansvar. For det andet har det politiske flertal med de radikale i centrum til stadighed lagt mere vægt på andre sider af sikkerhedspolitikken - u-landsbistand etc. - end på de militære og krigens isenkram.

ET NYT forsvarsforlig vil utvivlsomt, og med broderparten af regeringens nedskæringer - efter hyl og skrig - blive strikket sammen af S, R, K og V samt de kristelige og sikkert også CD. Hvem af såkaldte regeringsbærende partier tør og vil stå udenfor! Venstre? Gu' vil de ej. Så bliver det jo Lykketoft og venstrefløjen, der skal ordne sagen, og det bryder forsvaret sig heller ikke om.
Dette forlig bliver således det første, der for alvor indretter de gamle NATO-landes rollespil i en ny verdensorden. Efter Sovjetimperiets nedsmeltning og det internationale samfunds mere eller mindre selvpålagte opgaver som fredsbevarende eller fredsskabende bidragydere i akutte konfliktområder.
Det siger sig selv, at alle investeringer i militære anliggender må langtidsindrettes herefter, og at Danmark har en rolle at spille som før. Men også én der med nidkærhed af bevillingsgiverne vil afpasses i forhold til andre og større aktører på fredsscenen. I den forstand: Business as usual. Det er denne proces i næste fase efter koldkrigen, der nu er i gang. I den forbindelse kan det være meget rigtigt, som Hans Engell (K) siger, at vi har indkasseret fredsdividenden ved allerede at have slanket militærudgifterne. Men - med al respekt - også noget afdanket vås.
Fredsdividenden er jo netop omlægning af forsvaret til en ny art af institution, som vi kun har set begyndelsen af og aldrig før magen til. Denne forvandling af et område indsyltet i konservativ traditionalisme forudsætter selvsagt en helt anden tankegang om krudt og kugler og u-både. Samt antikverede kaserner med hver deres oberst Hackel midt i provinsbyer, hvor lokalpolitikerne har størst overtalelsesevne over for landspolitikere og regering til at opretholde disse forlægninger. I og for sig har militæret banalt sagt selv for længst fattet udviklingen og ikke alene indrettet sig herefter, men vigtigst af alt opelsket - havde man nær sagt - en freds- og konfliktforskningsorienteret officersstand, der står milevidt fra gamle dages nationalkrigere med Gud, Konge og Fædreland i hjertet og dyrt materiel og store kaserner i hele landet på hjernen.
Det nutidige fagligt velfunderede officersfolk er værd at gæste i nuancerede spørgsmål om verdens gang og farlige konflikter. Mon man bl.a. som følge heraf i debatten om forliget hører forsvarets ledelse selv afgive traditionsbrydende forslag til ændringer? Forsvarskommandochef general Hvidt har retfærdigvis i en kommentar i Berlingeren undladt at male fanden på en truet kasernevæg.
Det kan han også trygt overlade til forlægningsbyborgmestrene, hvoraf en og anden for at redde byens kaserne og omsætningen i det lokale synes at ønske sig den gamle håndgribelige fjende fra øst tilbage.
Hvad med lidt mere langtidsholdbar dividende til borgerne!mtz

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu