Læsetid: 4 min.

Larsen vs. Fætter

18. februar 1998

Ved du, hvad det bedste er?
Legetøj fra BR...
(Tv-reklamespot)

SÅ RYKKEDE Kim Larsen, og han gjorde det med manér. Det gav genlyd i verdenspressen i Danmark, da sangeren meddelte, at han alligevel ikke ville spille med i TV 2's næste julekalender, hvor han skulle have haft den gennemgående rolle som lossepladsbestyrer Rudolf. En rolle, han ellers havde sagt ja til, og som var skrevet specielt til ham. Det gik imidlertid op for ham, at kalenderen var sponsoreret af legetøjsforretningen Fætter BR, og så var det, at han fik åndelige brækfornemmelser. BR skulle have sit logo på efter hvert af de 24 afsnit.
Helt ind til selveste Michael Meyerheim i samme stations Go' morgen Danmark-redaktion nåede rygtet, og Larsen, som ellers har holdt lav profil i Odense-domicilet, blev inviteret på skærmen for at forklare. Det blev til et indslag, der var bemærkelsesværidgt.
På en vis måde lød det som en røst og en argumentation fra fortiden, da Larsen åbnede flaben. Noget, som kunstnere og venstreorienterede kunne have sagt i 70'erne. En debat, som ikke bare er gammel, men nærmest afgået ved døden. I dag deltager hvemsomhelst i hvadsomhelst, der er betalt af firmaerne. Kongelige skuespillere såvel som børneteaterfolk stiller glad og gerne op i et hvilketsomhelst reklame-spot.

PÅ EKSTRA BLADET, hvor der efterhånden er flere chefredaktører end menige medarbejdere, har de osse en, der hedder Claes Hansen. Denne Hansen har engang skrevet noget, der var morsomt. Det er mange år siden. Han var dengang tv-anmelder på Politiken og havde fået den ide at anmelde disse reklamespots, som om det var storslået teater, og som om Elin Reimer og Helle Virkner - eller hvem det nu var - her udførte store karakterroller. Ganske underholdende var det beskrevet.
Men gør det egentlig noget? Nogle af skuespillerne vil gerne give nationens erhvervsliv deres hjælp, andre har hårdt brug for pengene - skuespillerjobbet forgylder de færreste, arbejdsløsheden er stor. Og i dag er der ikke en hund, der gør ad det. (End ikke Information er bleg for at viderebringe Jyllands-Postens kultursektion som reklameindstik i avisen).
Eller der var ikke en, der gøede... indtil Larsen altså bjæffede.
For Kim Larsen ville det være oplagt forkert - han kunne have brugt ordet uetisk - at være med til at promovere sponsorreklamer. Meyerheim forsøgte at gennemhulle hans argumentation, som en journalist jo også skal. Hvad var egentlig forskellen, når TV 2 i det hele taget hviler på reklameindtægter? Og når der i forvejen er reklameblokke før og efter udsendelserne...
Larsen havde et, afgørende argument, som nok kunne forekomme ulogisk og spinkelt, set i sammenhængen, men som rummede sin egen saft og kraft:
"Det er SGU DA BARE FOR MEGET, MAND!", brølede han, så Meyerheim blev helt forskrækket.

LOGISK SET og umiddelbart har Larsen muligvis uret, men sponsorlogoet med tilhørende sunget
reklametekst virker stærkere og ville i meget høj grad forbinde Kim Larsen-navnet med BR. Næppe i samme grad, som da Preben Mahrt i sin tid mistede sin skuespilleranseelse, fordi han deltog i en reklamefilm for Brylcreme, der var så morsom, at publikum spontant lo, når han viste sig i et seriøst skuespil. Men dog og alligevel. Helt sikkert ville det blive opfattet, som om Larsen blåstemplede legetøjsreklamerne. Og i den løbende debat om de sidste rester af diskussionen om reklame-tv, har børnevenner åbenbart uden held forsøgt at få netop de børnelokkende reklamer på tv forbudt - på samme måde som der er sat grænser for tobaksreklamer.
Kim Larsen mente, at firmaerne skulle holde nallerne fra kunstnerne. Et program som julekalenderen kunne udmærket produceres for renere penge. Det havde TV 2 rigeligt råd til. Meyerheim argumenterede med, at det havde TV 2 ikke. Uden sponsor ville den slet ikke blive produceret, og hvad var egentlig problemet, når sponsoren overhovedet ingen indflydelse har på programmets indhold?
Her vendte Larsen lynhurtigt skråen og replicerede: "Det har sponsoren da!"
"Hvordan?", ville Meyerheim vide.
Jo, sagde Larsen, TV 2 er blevet tvunget til at vælge mellem mig og BR - og man har valgt BR, så udsendelsen nu bliver uden mig. Det kan man da kalde indflydelse...

SE, DET var jo en underfundig en, der sad. Enmandshæren havde slået en streg i sandet. Om den iøvrigt flytter noget, er højst tvivlsomt, for den er oppe mod stærke kræfter. Men et eller andet dybt sted har Larsen jo ret. Det er f.eks. ikke sandt, at BR er det bedste, der findes... som det synges i BR-reklamen. Vi kan nævne mindst en ting, der er bedre, og det kan Clinton også.
Sagen er, at siden kokkeparret Conrad & Aksel i fjernsynets barndom "gled i smørret" - de fik skideballe for at have en hemmelig aftale med mejerierne om at anbefale smør - at siden dengang er tv ikke til at kende.
Med TV 2's tilkomst røg dansk tv ikke bare ud på en glidebane, men blev formeligt smurt ind i glidecreme. Ikke blot enkelte udsendelser, men hele sendefladen er under stadig og skjult eller åbenlys påvirkning af sponsorernes stigende krav om seertal. Glidecremen smitter af. Kravet er pænhed, facilitet og lalleglad underholdning. Det får de så.Bjørk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu