Den rekordlave ledighed på 4,1 procent vækker generelt glæde. Men blandt de mange mennesker, som lever af at få arbejdsløse i job, er glæden iblandet bekymring for egen fremtid. Flere private jobrådgivningsfirmaer og daghøjskoler må lukke ned, og den stigende konkurrence om at få fat i de ledige har uheldige virkninger.
At der nu 'kun' er 113.000 ledige fuldtidspersoner mærker de private jobrådgivernes brancheorganisation. Den repræsenterer 25 virksomheder, der for kommuner og Arbejdsformidlingen (AF) afholder kurser for ledige i bl.a. jobsøgning og formidler kontakter mellem ledige og virksomheder. Formand for brancheorganisationen, direktør Allan Gross-Nielsen, siger:
"Stort set alle vores medlemsvirksomheder har været nødt til at skære ned på antallet af ansatte og f.eks. opsige lejede lokaler, idet vi har fået færre opgaver."
Tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen om ledige hos såkaldte andre aktører - f.eks. private jobrådgivere - taler også deres tydelige sprog. På bare et år er antallet af forsikrede ledige i påbegyndte forløb hos andre aktører faldet fra 105.000 til 55.000.
"Der er flere årsager til, at vi får færre opgaver. Den lavere arbejdsløshed, som vi selvfølgelig er glade for, giver naturligt færre ledige for os at arbejde med. Dertil kommer, at Arbejdsmarkedsstyrelsen har ændret udliciteringsreglerne, så vi ikke længere må tage kontaktsamtalen med folk, der har gået ledige i tre måneder," siger Gross-Nielsen.
Om fremtiden for de private jobkonsulenter siger adjunkt ved Aalborg Universitet og medforfatter til bogen Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Thomas Bredgaard:
"Nogle af de mindre, specialiserede jobkonsulent-virksomheder har svært ved at få forretningen til at løbe rundt. Overleverne i branchen bliver fortrinsvis de store konsulentvirksomheder, der har indtægtskilder fra andre steder end beskæftigelsesområdet."
Daghøjskoler dykker
Blandt en del af landets cirka 60 daghøjskoler, som især har kurser for ledige, er stemningen mat. Leder af Københavns Kvindedaghøjskole, Ulla Lunde Hansen, siger: "Vi var for nylig otte daghøjskoleledere samlet til møde, og her var stemningen lidt opgivende."
På Kvindedaghøjskolen er elevtallet fra foråret til efteråret rundt regnet halveret.
"Det er et kæmpe problem for os med det lave elevtal. Eksempelvis blev et kursus for unge, ledige mødre ikke til noget. Det betød, at vi var nødt til at lukke den vuggestue på daghøjskolen, hvor kursisterne skulle have haft deres børn passet, og afskedige lederen samt pædagogerne," oplyser Lunde Hansen.
En hovedårsag til lavt elevtal og aflyste kurser er ifølge daghøjskolelederen, at ansatte i Københavns Kommune har været så optaget af en større omstrukturering, at de ikke har haft tid til at visitere kontanthjælpsmodtagere til daghøjskolerne. Men ulige konkurrence spiller også ind. Lunde Hansen fortæller, at kommunen er tilbøjelig til at sende ledige til egne beskæftigelsesprojekter, hvor kommunen i forvejen har lønnede medarbejdere, frem for til daghøjskolerne.
"Eksempelvis tilbyder nogle daghøjskoler grundlæggende færdighedskurser i matematik og dansk, som klæder ressourcesvage ledige godt på, men da det er billigere for kommunen at sende de ledige til egne kurser, så gør den ofte det, selv om disse kurser ikke nødvendigvis bringer de ledige nærmere beskæftigelse," siger Lunde Hansen.
Lederen af Foreningen af Daghøjskolers sekretariat, Randi Jensen, afviser, at der generelt er krise blandt de cirka 60 daghøjskoler.
"Nogle steder går det forrygende godt, andre steder knap så godt. Generelt må vi dog konstatere, at kommunerne for tiden visiterer færre folk til daghøjskolerne," siger Randi Jensen.
Hun er overbevist om, at daghøjskolerne nok skal klare den lave ledighed.
"Mange af de tilbageblevne ledige har et stort behov for hjælp for at komme i nærheden af arbejdsmarkedet. Det kan f.eks. være psykisk og fysisk syge samt misbrugere. Denne her tunge gruppe har daghøjskolerne erfaring med at håndtere og gode tilbud til," siger Randi Jensen.
Men måske er daghøjskolernes problemer større end som så. Forskningsleder Anders Rosdahl fra Socialforskningsinstituttet konstaterer:
"Flere undersøgelse har vist, at det er svært at påvise effekt af daghøjskolernes kurser. Man kan ikke se, om deltagernes situation efter kurserne ville have været anderledes, end hvis de ikke havde været på kurserne."
For mange hjælpere
Den dalende ledighed betyder, at en række kommunale aktiveringsprojekter er blevet lukket ned. Der er dog mindst 300-400 tilbage. Hvis det stod til næstformanden i Landsorganisationen af Arbejdsledige, Kim Ole Jensen, blev de fleste projekter lukket.
"Hvis man lukkede hele denne her aktiverings- og beskæftigelsesindustri og i stedet brugte alle pengene på at opkvalificere de ledige, så ville der været rigtigt meget vundet."
"I f.eks. Århus får et privat firma 45.000 kr. i bonus af kommunen, hver gang en aktiveret ledig får et ordinært job. Hvis man nu i stedet brugte de 45.000 kr. på at give den ledige undervisning i f.eks. rengøring, så skulle han/hun nok selv finde et arbejde."
Kim Ole Jensen fornemmer en vis desperation i aktiveringsbranchen som følge af lav ledighed.
"I Randers er en 64-årig ledig blevet sendt på et aktiveringskursus. Det lugter langt væk af, at man har manglet ledige for at få fyldt et hold op," siger næstformanden.
