Læsetid: 2 min.

Lav loven om

30. maj 2005

Hvad skal en dommer kunne? Ikke så lidt. En dommer skal eje den højeste juridiske ekspertise samt menneskelig gefühl. Forhandlingsevne og erfaring med det virkelige (erhvervs)liv er heller ingen hindring.

Spørgsmålet er aktuelt, fordi Danmark snart skal besætte en dommerstilling ved EF-retten. Ifølge de nuværende regler udnævnes danske dommere til de internationale domstole direkte af regeringen. Et faktum, som har fået topjurister, menneskerettighedsorganisationer og politikere til at give udtryk for deres bekymring i Information i går og i forgårs.

For hvorfor skal det såkaldte Dommerudnævnelsesråd, som siden domstolsreformen i 1999 har fundet dommere til danske domstole, ikke også klare de internationale? "Jeg har fulgt EF-domstolen siden 1971 og kendt alle de danske dommere og generaladvokater uden efter 34 år at være i stand til at levere et stærkt sagligt argument for en særbehandling af internationale dommerudnævnelser," sagde professor i EU-ret ved Københavns Universitet Hjalte Rasmussen i gårsdagens Information.

Regeringens støtteparti Dansk Folkeparti anser udnævnelsesproceduren for at være ude af trit med et demokratisk og moderne retssamfund.

"Domstolenes uafhængighed af den lovgivende og udøvende magt er et grundlæggende princip i vores demokrati," mener partiets retsordfører, Peter Skaarup, der også er formand for Folketingets retsudvalg. Skaarup har nu bedt justitsminister Lene Espersen (K) om en juridisk redegørelse. Indtil videre har ministeren kun svaret med lamme floskler om, at der ved internationale stillingsbesættelser gør sig 'særlige hensyn' gældende. Hvilke?

Sagen er principiel, ikke mindst fordi de internationale domstole også har været i kritisk søgelys:

- Sagerne hober sig op, fordi domstolen ikke sorterer i dem. Som resultat trækker 'bagatelsager' om busbilletter og affaldsfjernelse ud i årevis.

- De internationale domstolsafgørelser står over nationale. De tiltager sig derfor alt for stor, enevældig magt.

Begge disse kritikpunkter er der grund til at tage alvorligt, især da både EF-domstolens og Menneskerettighedsdomstolens indflydelse på danske forhold er stigende. Man løser dog ikke problemerne ved at beskære domstolene. Man fjerner jo heller ikke Højesteret, fordi for mange bruger den. I stedet bør det f.eks. gøres lettere at afvise sager. Det hører også med, at sagsboomet efter 1990 især stammer fra Østeuropa, hvor de fælleseuropæiske institutioner stadig er folks eneste mulighed for at klage over f.eks. politi og offentlig myndighed.

Men den danske regering bør også gøre en indsats ved at sende de mest værdige repræsentanter for dansk retspleje. At sådanne bedst udpeges for lukkede døre i ministeriernes krinkelkroge, kan det dog være svært at overbevise de andre lande om.

Med professor Hjalte Rasmussen og højesteretsdommer Børge Dahl kan man kun opfordre justitsministeren til snarest at ændre retsplejelovens bemærkninger om internationale dommerudnævnelser. Og så slå den dommerstilling op og lade Dommerudnævnelsesrådet om resten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu