Læsetid: 2 min.

Lav den militære straffelov om

14. juli 2006

Den 6. juli faldt der dom i Østre Landsret i den såkaldte Hommel-sag. Sagerne om de danske styrkers hårdhændede afhøring af irakiske fanger i Irak, så dagens lys ikke længe efter de første afsløringer af tortur begået af amerikanske styrker i Abu Ghraib fængslet i Irak i 2004. Pressen var derfor hurtig til at udråbe Hommel-sagen til at blive den første sag om tortur begået af danske militære styrker siden Anden Verdenskrig.

Anne Mette Hommel og de fire medtiltalte blev tiltalt for overtrædelse af paragraf 15 i den daværende militære straffelov, jævnfør IV. Genève-konventions artikel 27 og 31 om beskyttelse af civil personer i krigstid. Paragraf 15 omfattede alle grader af pligtforsømmelser i tjenesten - en bestemmelse som i den nye militære strafflov fra 2006 er ændret til kun at omfatte grove pligtforsømmelser (paragraf 27).

Utilstrækkeligt bevis

I januar 2006 fastslog Københavns Byret, at Anne Mette Hommel og de fire medtiltalte var skyldige i overtrædelse af den nye militære straffelovs paragraf 27, idet de ærekrænkende udtalelser og stressfremkaldende stillinger anvendt under afhøringerne, måtte ses som en grov pligtforsømmelse og i strid med Genève-konventionerne.

Ved Østre Landsrets dom forleden blev alle de fem tiltalte frifundet. På grund af utilstrækkelig bevisførelse fik landsretten imidlertid ikke mulighed for at vurdere, om de anvendte forhørsteknikker var lovlige i forhold til den militære straffelov. Det er også uvist, om forhørene var lovlige efter international ret. I domsudskriften hedder det:

"Landsretten bemærker generelt om den fremgangsmåde vedrørende udspørgningerne, som den tiltalte kaptajn selv har beskrevet, at denne næppe ganske er i overensstemmelse med den beskyttelse, der ønskes givet tilbageholdte gennem bestemmelserne i IV. Geneve-konventions art. 27 og 31." Og fortsætter: "Landsretten skal imidlertid ikke foretage nogen nærmere bedømmelse heraf,-"

Straffelov bør laves om

Netop i lyset af denne udtalelse fra landsretten kan man undre sig over, hvorfor den militære anklagemyndighed ikke rejste tiltale efter den militære straffelovs paragraf 36, som netop vedrører overtrædelser af bl.a. Genève-konventionerne.

Dette skyldes, at Danmark har valgt at indsnævre paragrav 36 til alene at omfatte overtrædelser begået under væbnet konflikt, selv om vi efter Genève-konventionerne er forpligtet til også at forbyde og straffe overtrædelser begået i besættelsestid.

Allerede i foråret 2005 kritiserede Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) forslaget til den ny militære straffelov. RCT påpegede, at paragraf 36's snævre anvendelsesområde betød, at visse overtrædelser af Genève-konventionerne begået i besættelsestid ikke ville være strafbare efter paragraf 36. Derfor forslog RCT, at paragrafs 36's anvendelsesområde blev udvidet fra "væbnet konflikt" til "væbnet konflikt samt hel eller delvis besættelse."

Forsvarsministeren anførte, at den militære straffelovs paragraf 27, som også omfatter pligtforsømmelser begået i besættelsestid vil kunne opsamle de forhold, som ikke er strafbare efter paragraf 36.

Landsrettens udtalelse viser netop, at der er tilfælde, som falder udenfor både paragraf 27 og paragraf 36, idet der kan være tale om mindre grove pligtforsømmelser som bliver begået i besættelsestid.

På denne baggrund kan der rejses tvivl om, hvorvidt Danmark kan leve op til sine forpligtelser efter Genève-konventionerne, hvilket sender et signal om, at den nye militære straffelov er utilstrækkelig og bør laves om.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu