Med den socialdemokratiske åbning overfor regerings-samarbejde med SF - og SF's egen forsikring om, at partiet vil pege på Helle Thorning-Schmidt som stats-ministerkandidat - er de seneste måneders dybe politiske slagsmål i oppositionen faldet ud til Socialdemokraternes fordel.
Mens de radikale er martret af interne spændinger og har aflyst det ultimative krav om, at Marianne Jelved skal være stats-minister, står Helle Thorning-Schmidt, der i den kommende uge kan fejre 40 års fødselsdag, som oppositionens ubestridte leder. Spørgsmålet er, hvilken politik, danskerne kan regne med at få, hvis Socialdemokraterne indtager Statsministeriet efter næste valg?
Den konservative justitsminister Lene Espersen advarede for nyligt om "en slappere retspolitik", "en slappere udlændingepolitik" og en "bombe for boligejerne i Danmark", hvis Socialdemokraterne kommer til magten.
"En stemme på Helle Thorning-Schmidt er en stemme på Marianne Jelved," sagde Lene Espersen.
Nu lyder det fra Venstres politiske ordfører Troels Lund Poulsen, at det er SF, danskerne skal frygte:
"Villy Søvndal som skatteminister. Det er der næppe mange danskere, der vil få glæde af," siger Troels Lund Poulsen.
Men med SF's klare støtte til Social-demokraterne er det imidlertid blevet vanskeligere for de borgerlige partier at gentage de seneste valgkampes budskaber om, at ulykkerne vil regne ned over Dan-mark i tilfælde af et regeringsskifte. Det står nemlig klart, at SF på forhånd har accep-teret at gå på kompromis med væsentlige mærkesager, hvis partiet enten skal fungere som støtteparti for en socialdemokratisk ledet regering eller ligefrem indgå i en S-SF-R-regering. Herunder på skatte- og udlændingepolitikken, hvor Socialdemokraterne har nærmet sig de borgerlige partier.
Hos Socialdemokraterne er målet fortsat en ny SR-regering. Udtalelserne om SF's regeringsduelighed er først og fremmest et skulderklap til SF's formand Villy Søvndal, hvis støtte Socialdemokraterne ikke kan undvære i kampen for at vælte Fogh.
Politisk tyder meget på, at det med Socialdemokraterne ved roret bliver den laveste mulige fællesnævner, der kommer til at gælde. Radikale, SF og Enhedslisten kan enes med Socialdemokraterne om bedre forhold for flygtningebørn, afskaffelse af kontanthjælpsloftet og den lave starthjælp samt at gøre det lettere for flygtninge at få permanent ophold i Danmark. Men de stramme regler for familiesammenføring bliver ikke lavet om således, at mange flere udlændinge kan komme hertil.
Det vil indgå som et klokkeklart løfte fra den socialdemokratiske ledelse før og under valgkampen. Partierne vil muligvis kunne enes om, hvad der betegnes som en mere menneskelig sagsbehandling i administrationen af reglerne, så hårrejsende eksempler på udvisninger minimeres. Det kan eksempelvis ske ved at give integrationsministeren større beføjelser til at træffe afgørelser i sager om humanitært ophold, fremhæver en central socialdemokratisk kilde. Men en officiel tilbagerulning af de stramme udlændingeregler kommer ikke på tale. Og eftersom SF har accepteret ikke at stille ultimative krav, svækkes også de radikales muligheder for at presse Socialdemokraterne i forbindelse med en regeringsdannelse.
Skattestop fortsætter
Det samme gælder skattepolitikken. SF, Enhedslisten og Det Radikale Venstre er fælles om deres modstand i mod skattestoppet. Alle tre partier vil gerne hæve boligbeskatningen.
Men Socialdemokraterne vil ikke kunne holde til at løbe fra deres løfte til vælgerne om, at skattestoppet står ved magt i endnu en valgperiode, og at ændringer først skal træde i kraft på den anden side af et nyt folketingsvalg. At SF også her undlader at presse Socialdemokraterne sammen med de andre partier betyder, at Helle Thorning-Schmidt har større chancer for at kunne stå ved sit løfte. Et kompromis i forhold til de radikale kan være at fremskynde det kommissionsarbejde, der skal se på, hvordan skatten på arbejde kan sænkes.
Eftersom Socialdemokraterne gerne vil lukke skattehuller og fjerne fradragsretten for meget høje pensionsindbetalinger, vil den socialdemokratiske kurs i skattepolitikken under alle omstændigheder ligge tættere på ønskerne fra Enhedslisten, SF og de radikale end det, som VK står for. På Venstres landsmøde i november blev skattestoppet ligefrem skrevet ind i partiets principprogram.
Oppositionen kan formentlig også enes om at bruge flere penge på den offentlige sektor. I øjeblikket har S og SF nogenlunde samme ønsker til udvidelse af det offentlige forbrug. Spørgsmålet for Det Radikale Venstre bliver, hvor meget partiet kan holde til at gå på kompromis med den økonomiske troværdighed. De radikale får svært ved at leve med de socialdemokratiske finansieringskilder, der blandt andet bygger på langsommere afbetaling af gælden.
På områder som folkeskole og retspolitik har Socialdemokraterne fjernet sig fra resten af blokken. Ingen af delene ventes dog at ville udgøre en afgørende forhindring for et nyt SR-samarbejde.
Udenrigspolitisk rykker partierne til venstre for regeringen i øjeblikket sammen. Ganske vist er både de radikale og Socialdemokraterne - i modsætning til SF og Enhedslisten - med i NATO-indsatsen i Afghanistan. Men partierne gør fælles front i mod VKO i Irak-spørgsmålet, og når det gælder kravet om, at dansk udenrigspolitik baserer sig mere på FN og EU frem for USA og Bush.
Strid om strategier
Udover de politiske minefelter består udfordringen for den samlede opposition i øjeblikket i, at man har valgt en vidt forskellig strategi for, hvordan magten erobres tilbage. Hos de radikale er analysen, at man bedst erobrer vælgerne tilbage ved at slå på de politiske forskelle, som adskiller de radikales 'Anden vej' fra både Socialdemokraternes og VKO's. Men effekten indtil nu er, at Socialdemokraterne og SF er rykket sammen i fælles forståelse af, at strid blandt oppositionspartierne først og fremmest holder Fogh ved magten. Derfor er håbet hos både SF'ere og Socialdemokraterne, at de radikale når 'at besinde sig' og komme helt tilbage til blokken.
I begge partier er opfattelsen, at næste valg primært kommer til at handle om, hvorvidt Danmark har brug for en ny regering. De radikales spørgsmål - om Danmark også har brug for en ny politik - er skubbet i anden række.
Helle Ib er politisk journalist ved Dagbladenes Bureau
