Læsetid: 3 min.

Laveste fællesnævner

24. marts 2004

»For det første vil jeg sige, at jeg med stor tilfredshed hilser velkommen, at parterne er nået til enighed om en aftale, og jeg synes også, at det absolut er positivt, at aftalen indeholder forslag om barselsfond. Regeringen vil nu overveje nærmere, hvad der skal ske for den del af arbejdsmarkedet, der ikke er omfattet af LO-DA aftalen.«

Statminister Anders Fogh Rasmussen (V) på sit ugentlige pressemøde, i går, om
overenskomstaftalen mellem DA og LO

Arbejdsmarkedets parter har gjort det igen. Lige hvor vi gik og frygtede, at en storkonflikt lurede rundt om hjørnet, og vi allerede var i gang med at rode forrådskammeret igennem, for at finde det tørgær, vi investerede op mod tyve kroner i tilbage i 1998, kunne vi ånde lettet op. Ingen storkonflikt i denne omgang. Men nærmest endnu bedre er, at DA og LO nu er kommet til enighed om det, de betegner som en Central Barselsfond.
»Det største enkeltstående fremskridt for ligestillingen i nyere tid,« lød det fra LO-boss Hans Jensen, efter at forliget var på plads.
»Det er meget tilfredsstillende, at spørgsmålet om barselsudligning har kunnet håndteres af parterne selv,« sagde administrerende direktør i DA Jørn Neergaard Larsen.
Der er grund til glæde. Ikke kun hos arbejdsmarkedets parter. Også blandt politikerne på Christiansborg var der anerkendende nik. Det gælder både dem, der er medlem af tværpolitiske barselsfonds-kaffeklubber. Og dem, der helst ser så lidt lovgivning som muligt. Men også dem, der af et rent hjerte mener, at det er et stort skridt i den rigtige retning.

Men i virkeligheden er der måske slet ikke så meget at glæde sig over. Måske er glæde i denne forbindelse nærmere det samme som lettelse.
Arbejdsmarkedets parters lettelse over at kunne beholde forhandlingskompetencen på området. Politikernes lettelse (læs Venstre og Socialdemokraterne) over ikke at skulle pille ved den enestående danske arbejdsmarkedsmodel og formaste sig til at lovgive på området. Og vores allesammens lettelse over, at ligestilling kan skaffes ad frivilligheden vej. Et absolut bonus-ord i disse år.
Lettelsen er til at forstå. Men det er glæden ikke. Virkeligheden er nemlig sådan, at der slet ikke er tale om nogen central barselsfond, men derimod en barselsordning, der dækker omkring 650.000 privatansatte. Og med indgåelsen af den, har vi i realiteten skabt et treklassesystem.
*1. Klasse: En barselsfond for omkring en million offentligt ansatte med 34 ugers fuld løn
*2. Klasse: DA-LO barselsfonden for godt 650.000 ansatte med 20 uger på fuld løn og seks uger på dagpenge
*3. Klasse: De omkring 700.000 private lønmodtagere, der ikke er dækket. Herunder har cirka 100.000 medarbejdere selvstændige barselsordninger på de virksomheder de er ansat
Derudover er der ikke meget i aftalen, der ansporer fædre til at finde det umagen værd at bruge tid med ungerne i deres første leveår. Hvis vi ønsker, at flere end de nuværende fem procent af danske fædre gør brug af muligheden for at tage barsel, må vi indføre regler på samme måde, som man har gjort i vore nordiske nabolande. Her øremærker man en del af orloven til mændene. Benytter de den ikke, falder den simpelthen bort. Pludselig har op imod 80 procent af fædrene lyst til at skifte ble og dikke under hagen.

For det tredje er det ikke en barselsordning, der når sokkeholderne af den barselsordning, der findes for ansatte i det offentlige. Og når statsminister Anders Fogh Rasmussen signalerer åbenhed i forhold til at se på vilkårerne for de 700.000 ansatte, der ikke er dækket af en barselsfond, er det mere end tvivlsomt, om han har den offentlige ordning i tankerne. Hvis politikerne på et eller andet tidspunkt beslutter sig for at indføre endnu en central barselsfond for de 700.000 privatansatte, der ikke er dækket, bliver vilkårerne næppe bedre end DA-LO aftalen. Resultatet af det bliver én ordning for det private og én ordning for det offentlige
Men formålet med en centralbarselsfond må være at skabe lige vilkår for alle på arbejdsmarkedet. Alt andet må tolkes som et skridt i den forkerte retning – og en stræben mod laveste fællesnævner.

saf

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her