Læsetid: 3 min.

LEDER

20. januar 2000

Hit-and-run-politik

VI HAR ALDRIG oplevet noget lignenede" var formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Morten Bødskovs, spontane replik i Jyllands-Posten den 10 januar, til den medlemstilgang på omkring 700 mennesker, som DSU har oplevet det sidste års tid. Morten Bødskov mener at kunne begrunde fremgangen med, at tiden er socialdemokratisk: "Jeg oplever en ny realisme blandt unge, som gør, at man kan se, hvad der er ret og rimeligt, og det hjælper vores sag", sagde DSU-formanden. Men den medlemsfremgang, DSU oplever i denne tid, er kun et plaster på den forblødning, tiden fra 1989 til 1999 har skabt i hele den socialdemokratiske bevægelse - og blandt resten af de politiske partier for den sags skyld. Medlemstallet for DSU er i denne periode faldet fra 17.227 i 1989 til sølle 3.319 i dag. Og det inklusive den fremgang på 700 mennesker, som skulle retfærdigegøre, at Morten Bødskov aldrig har oplevet noget lignenede. I den samme periode er den konservative ungdomsorganisation KU styrtdykket fra at være en sprudlende organisation med over 10.000 medlemmer til i dag at have 1.347 betalende medlemmer.
Det med "betalende" rummer lidt af forklaringen på det hidsige og afgrundsagtige dyk. For medlemslisterne blev slanket voldsomt af de skandaler, der hærgede de politiske ungdomsorganisationer i starten af 90'erne. At store dele af ungdomspartiernes medlemslister var fiktive, kan imidlertid ikke overskygge den reelle krise, som ungdomspartierne gennem de sidste 10 år er blevet marineret i. De er i dag så møre af medlemstilbagegang, interne kampe og manglende interesse fra ungdommen, at Morten Bødskovs "Vi har aldrig oplevet noget lignende," kan virke en anelse forceret. Ungdomspartierne har ikke noget at glæde sig over, men derimod al mulig grund til panik.

NOGET AF svaret på den forblødning af det (såkaldte) politiske liv kan findes på Nørrebro. Der har lektor Henrik Bang og hans forskningsmedarbejdere i de sidste par år forsøgt at finde et nyt politisk dyr og dermed forstå den måde, ikke alene unge mennesker, men borgere i Danmark som sådan handler politisk. "Hverdagsmageren" er navnet på dette nye politiske dyr, der ifølge Henrik Bang ikke orker organisations-, fagforenings- eller partipolitik. Det særlige ved hverdagsmagerne er, at de ikke har tænkt sig at bruge livet på at holde dagsordenen, spille spillet og spise ostemadder. I stedet vil de lave en form for hit-and-run politik; altså politisk arbejde med et tidsbegrænset og klart formål sammen med andre mennesker, der ikke går op i, hvordan man gjorde før i tiden. Hverdagsmageren er efterhånden et samfundsdominerende fænomen, der som tendens forklarer krisen i de politiske partier, fagbevægelsens problemer med at få tillidsmænd og i det hele taget den farceagtige karakter, politik i 90'erne har fået.
Spørgsmålet er, hvad man gør ved et politisk system, hvor kløften mellem på den ene side institutioner, organisationer og partier og på den anden side den politiske livsform og virkelyst er afgrundsdyb. Hvor strukturerne ikke fatter en meter af, hvad deres potentielle medlemmer dog render og laver - og omvendt.

SVARET LIGGER naturligvis på den flade hånd. Eller det vil sige: Man kan sagtens udtale, hvad der skal til: Vi må lede efter nogle nye politiske institutioner, der passer til tiden. For tiden er en anden, end den partiorganisationerne og fagforeningsledelsen befinder sig i. Der er ingen, der orker, at bruge 10 eller 15 år af sit liv på at deltage i dræbende kedelige politiske møder for at tilkæmpe sig en plads i parti- eller fagforeningssystemet, hvor man bliver hørt. Denne nye type politiske og faglige organisation må netop være indrettet på de vilkår, som den stigende mængde hverdagsmagere sætter.
I gårsdagens Information bragte vi en temaside om fænomenet 'antibranding'. Antibranding er samlebetegnelsen for en lang række organisationer, der specialiserer sig i at nedbryde dobbeltmoralske virksomheders varemærker. I Danmark har foreningen Danmarks Aktive Forbrugere taget ideen om antibranding op, og skabt en organisation, der med talsmanden Jeppe Juhls ord arbejder med "klare afgrænsede mål. Tænker super resultatorienteret Og kan se klare resultater af arbejdet". Danmarks Aktive Forbrugere klarer sig i øjeblikket en hel del bedre i kampen om ungdommens gunst end Morten Bødskovs DSU. Det er måske fordi, deres organisationsform og deres arbejde - omend organisation kun er i opstartfasen - er drømmesamfundets politiske organisation.mad

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu