Læsetid: 4 min.

Leder

27. august 1998

Ude at svømme

FINANSMINISTER Mogens Lykketoft er en mægtig troldmand. Derom kan ingen længere nære tvivl. Beskæftigelsen stiger til nye højder, når den mand er ved roret. Produktion og forbrug vokser. Endog vel-færden vil fortsætte med at stige, lovede ministeren i går ved finanslovsforslagets fremlæggelse. Men at give Lykketoft ansvaret for, at også vandene nu stiger - dertil er vi ikke rede. Ikke endnu.
På den anden side er der mange tegn på, at mægtige troldmandskræfter må stå bag, når både vandstandene og de klimatiske forhold i øjeblikket opfører sig helt aparte. Den seneste apokalyptiske beretning kom tirsdag fra Bangladesh (og genfortælles i dag på side 2), hvor oversvømmelser har ramt det lavtliggende deltaland, sat halvdelen af hovedstaden Dhaka under vand, drevet 30 mio. mennesker fra hus og hjem og foreløbig druknet 400. Nyhedsbureauerne rundsender billeder, hvor kvinder bogstaveligt talt står i vand til halsen og tigger pengesedler fra forbipasserende robåde. Dråber i havet - undskyld udtrykket - i forhold til de 681,5 mio. dollar i akut katastrofehjælp, som landets regering nu appellerer til det internationale samfund om at yde. Det handler om de mest omfattende oversvømmelser i 10 år og de længstvarende nogensinde.
Ligeså i Kina, hvor katastrofen er mangefold værre. Et område på fem gange Danmarks areal er nu under vand som følge af de værste regnskyl og oversvømmelser siden 1954. En befolkning på 223 mio. er ramt, 3.000 mennesker er døde, og de økonomiske skader er opgjort til over 20 mia. dollar.
I USA - hvor en kvart million mennesker onsdag blev evakueret fra North Carolinas kyst, fordi orkanen Bonnie er på vej med 185 kilometer i timen - lod vicepræsident Al Gore ingen tvivl tilbage, da han for 14 dage siden gik i medierne med sin bekymring over klimaets amokløb: "Forskerne siger, at vi gør kloden varmere, og at vi - hvis ikke vi reagerer - må regne med endog mere ekstreme vejrforhold: Hedebølger, over-svømmelser, voldsomme storme, mere tørke."
Vicepræsidenten oplyste med faglig opbakning, at "hver eneste måned i dette år har sat en ny rekord for den globale gennemsnitstemperatur for den pågældende måned, og juli blev den varmeste af alle måneder i 120 år."
Mens sommeren som bekendt udeblev i Danmark, har den globale opvarmning kunnet føles i bl.a. Syd-europa, hvor temperaturer omkring 40 grader har slået et betydeligt antal mennesker ihjel.

DET ER VÆRD at gentage, at det næppe er Mogens Lykketofts skyld. Men der bliver stadig mindre tvivl om, at menneskeheden nu begynder at se virkningerne af sin umådeholdne og fortsat voksende afbrænding af fossile brændsler og de dertil knyttede udledninger af drivhusgassen CO2. Og i den sammenhæng gør det mildest talt ikke tingene lettere, når landets mægtigste politiker tirsdag går ud og siger, at regeringen i det grønne foregangsland Danmark nu opgiver det højtideligt og for længst vedtagne mål for nedbringelse af den hjemlige transportsektors CO2-udledning, et ydmygt mål om blot at stabilisere udledningerne på 1988-niveau inden år 2005.
"Der er ikke tilgængelige instrumenter til, at vi kan nå de mål," sagde Lykketoft på teknokratsprog og mente, at man ikke ser sig i stand til at hæve benzin-afgiften til godt og vel det dobbelte og dermed selve benzinprisen til de 12-13 kroner, der skønnes nødvendige, hvis biltrafikken skal dæmpes nok til at sikre CO2-målet. Mens det hidtil er blevet accepteret uden et kny fra befolkningen, at benzin- og oliepriserne er faldet og faldet - bare inden for det seneste halvandet år er den internationale oliepris mere end halveret - så ser Lykketoft formentlig rigtigt, hvis han forudser ramaskrig og stormløb på regeringen ved en fordobling af benzinprisen. Selv miljøminister Svend Auken, der engang var ude og anbefale benzinpriser på 12-20 kroner, har stukket piben ind og godkendt, at benzinprisen stort set fredes og forpligtelsen til at sikre CO2-målet lægges over på husholdningerne, industrien og elværkerne.
Regeringen kunne have valgt at indføre road pricing, dvs. en vejbenyttelses-afgift, af samme størrelse og virkning som en fordoblet benzinpris for at komme uden om grænsehandelsproblemet ved benzinafgiften. Men det forbliver ved tanken i finanslovsudspillet, og derfor må man forvente, at danskerne vil blive ved med at købe stadig flere biler og stadig større biler og køre stadig længere i dem. Forsætligt eller ej, så vil Lykketofts udmelding tirsdag af mange bilkørende danskere blive hørt som en syndsforladelse, en velsignelse til at drøne videre.
Selv om det måtte vise sig muligt at skærpe indsatsen på andre områder - f.eks. ved at lukke nogle flere kulværker - så er det ødelæggende for den hjemlige motivation og miljøbevidsthed såvel som for den danske forhandlingsposition ved forestående nye klimaforhandlinger, når finansministeren de facto kaster håndklædet i ringen og giver bilisterne grønt lys. Det er et alt for tydeligt signal om, at hensynet til de stigende vækstkurver i dansk økonomi går forud for kravet fra det globale drivhus om faldende CO2-kurver.

OVRE I KINA vil skæbnens ironi, at oversvømmelserne i øjeblikket er ved at drukne de olieproduktionsanlæg, som med en vis sandsynlighed har medansvar for klodens opvarmning, vejrets amokløb og vandenes stigen. Det er sådanne tildragelser, som er egnet til at skabe besindelse. Og derfor kan det være svært at tilbageholde en stille, nedrig bøn til vejrguderne om at lade bare en lillebitte bølge skylle over fra Frederikshoms Kanal og slå finansminister Mogens Lykketoft med fugtigt stof til eftertanke, når han på vej til ministeriet kommer dér forbi på sin - det er ganske vist - cykel. jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu