Læsetid: 3 min.

LEDER

27. juli 2000

Forbudte ord
ER DE PÆNT opdraget, kære læser, så kender De formaningen: 'Hvis ikke man har noget pænt at sige om nogen, må man hellere tie stille.' Men har De rettet Dem efter den? Meget menneskeligt samvær går med at rakke ned på andre. Hvis man forlanger, at ikke-tilstedeværende kun må omtales i positive vendinger, dør konversationen hurtigt ud.
Og som i den private snak således også i det offentlige liv. Politiske anskuelser har noget og nogle, de taler godt om, men så sandelig også dét og dém, de er imod. Hver tro har sine gudelige, der skal belønnes, og ugudelige, der skal straffes. Hvem, der er hvad, er hovedemnet for den offentlige diskussion.
Men hvor langt kan man gå i sin udhængning af andre? Altså ikke i injurier mod enkeltpersoner, men i bandbuller mod hele samfundsgrupper?
Det har Danmark siden 1971 haft en bestemmelse om - straffelovens Pgf. 266 b. Den indførte vi for at leve op til FN's 1965-konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination. Paragraffen forbyder offentlig ytring, "ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering".
Det seksuelle kom med i 1987, og i 1995 føjede Folketinget til hele paragraffen, at det ved strafudmålingen "skal betragtes som en skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed".

SÅRE VELMENENDE: Tal nu pænt om hinanden, børnlille. Men mildt sagt problematisk, for det gør jo hverken små eller store. Hvis den flom af bagtalelse, der flyder i folkedybet, stænges ude fra det offentlige rum, opstår et vældigt tryk. Konflikten med
ytringsfriheden er åbenbar.
I USA, hvor højesteret nidkært værner om den forfatningsmæssige ret til at udtrykke sig frit, ville en
Pgf. 266 b være banket ned af dommerhammeren.
Andres politiske udtalelser kan forekomme ækle, ondsindede og udspekulerede, men hvis frisindet søger at værne sig ved at forbyde ord, kortslutter det sin logik.
Samfundet må selvsagt beskytte sig mod forbrydelser. Vi har i forvejen i straffelovens Pgf. 266 a et forbud mod den agitation, "der tilstræber at fremkalde voldshandlinger eller hærværk." Behøver vi så også en Pgf. 266 b, der bare går på ytringer?

OGSÅ DEN SAG har Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard formået at sætte på spidsen. Hver syvende dag udspyr hun et ugebrev med gift og galde. Den
19. juni i år hvæsede hun over "islamisering af dansk retskultur med de unge araberes stærke gruppedannelse".
Derpå gjorde hun sig til grænseoverløber mod Pgf. 266 b med ordene:
"Fænomenet massevoldtægt er også nyt i dansk sammenhæng, som hænger sammen med en kulturel opfattelse af danske piger som ludere, som uden skam kan besudles, mens de samme drenge og fyre opdrages til at myrde en søster, hvis hun bryder familiens og kulturens kodeks."
Morten Homann, SF-folketingskandidat i Århus, fandt retskrænkelsen så grov, at han indgav politianmeldelse. Men - som nærmere omtalt i dagens avis - har lovens stærke arm besluttet sig for ikke at gribe efter den løbskløbende partileder. Velvilligt lægger politiadvokaten i København vægt på, at Pia Kjærs-gaard "generelt kommenterer strafniveauet for voldsdomme i Danmark", og at hun "til brug herfor tager udgangspunkt i en konkret voldtægtssag fra Århus". Politiet lader hensynet til den fri debat gå forud for, at udtalelserne "af nogle kan opleves som krænkende."

Sagen viser Pgf. 266 b's dilemmaer: Er det heldigt, at politianmeldelser bliver et virkemiddel i den offentlige debat? Havde politiet rejst sag med straf som følge, kunne Pia Kjærsgaard have grebet martyrrollen. Var hun frifundet, kunne hun påstå sig blåstemplet, hvad hun også kan med politiets beslutning om ikke at forfølge sagen. Under alle omstændigheder har hendes udtalelser fået en ekstra og eftertrykkelig udbredelse (og jo: også i dette blad).
For et demokrati bør det ikke være et problem, at folk ytrer sig, så længe de holder sig fra injurier og opfordring til kriminalitet. Problemet kan ligge i det bifald, der følger ytringerne. Men kan ordensmagten dysse det ned? dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her