Læsetid: 3 min.

LEDER

25. juli 2000

En af vore egne
"Rusland præsenterede sig som et ansvarligt, fuldgyldigt medlem af G8-familien, ikke det tungsindige sorte får med irriterende økonomiske problemer, som det plejede at være under Putins farverige, men uberegnelige og skrantende forgænger, Boris Jeltsin."
Reuter-analyse om Putins 'præstation'
på G8-mødet i Japan
"Åh, lad mig tage vore kronede hoveder, vore kanslere og ministre i hånden og lade dem høre beskrivelsen af de 'fangehuller', der pryder kommandanternes hovedkvarterer. Størrelse 'demi-luxe': Gidslet er helt sammenkrummet; det er umuligt at røre sig, umuligt at rejse sig. Der sidder han i mørket uden vand, uden mad, svømmende i sit eget lort. Størrelse 'luxe': Fangen kan stå oprejst, resten er det samme."
Filosoffen André Glucksmann
om sine indtryk fra fem ugers rejse i Tjetjenien,
Information 22.-23. juli.

HAN KOM, han så og han sejrede, den russiske præsident, Vladimir Putin, som i weekenden for alvor gjorde sin entré på den internationale scene som - om ikke fuldt betalende, så ialtfald indbudt - medlem af de økonomiske stormagters seniorclub, G7, til lejligheden passende omdøbt til G8.
Og hvilken entré! Putins "selvbevidste, men ikke overdrevne optræden" (citat: Tysklands kansler Schröder), gjorde indtryk på andre end Japans traditionelt høflige topmødeværter.
"Jeg var yderst imponeret", erklærede Canadas premierminister Chretien om Putins performance. Storbritanniens Blair lod en talsmand sige det samme. Frankrigs Chirac tilføjede: "Han forklarede os på en meget ligefrem og tydelig facon om situationen i Rusland. Han prøvede ikke at skjule noget ".
Og Putin må gerne komme igen. "Dette var topmødet, hvor Rusland blev fuldt integreret", sagde tyske Schröder. "Før var han mere en gæst . Nu er han en af de otte", forsikrede 'EU's leder' (som han præsenteres af Reuter), Romano Prodi.

VIRAKKEN skyldtes tilsyneladende andet end den kendsgerning, at Ruslands repræsentant var i stand til at holde sig på benene under hele topmødet, ikke sang med de forkerte steder og undlod at knibe kvindelige oversættere i numsen.
Putin skal - ifølge topmødereferaterne - have givet et uddybende referat af sit historiske besøg i Nordkorea, hvis 'kære leder', Kim Jong Il (denne "moderne og velinformerede mand", som Putin betegnede ham), lovede at afstå fra at udvikle langtrækkende
atomraketter, hvis blot Vesten udstyrer ham med lidt rumteknologi.
Og så foreslog Putin de forsamlede verdensledere, at de fremover holder kontakt pr e-mail. Det er jo da en storartet idé.
Som ved alle familiesammenkomster afhænger stemningen også af, hvad der ikke bliver sagt, og også denne øvelse mestrede Putin. Den russiske præsident undlod at bede de forsamlede økonomiske stormagter (som også er Ruslands kreditorer) om en delvis afskrivning, delvis genforhandling af Ruslands nedarvede Sovjet-gæld på 42 milliarder dollar.
I pæne familier taler man ikke om penge. Desuden ville kravet se lidt anmassende ud i betragtning af, at de rige G7-lande ikke så sig i stand til at holde sidste års løfte om gældslettelse til verdens allermindst udviklede nationer.
G7-lederne gav deres bidrag til denne tavshedens sammensværgelse. Mens verdenslederne talte og spiste sammen, fløj russiske fly og kamphelikoptere nye togter mod tjetjenske partisaner og landsbyer. Men ikke med ét officielt ord lod G7-lederne forstå, at Ruslands fortsatte krig i Tjetjenien er et problem.
For business er business. For Vestens ledere er de obligatoriske protester mod Tjetjenien et overstået kapitel. Det gælder om at se fremad. Og Putin har vist sig at tale vores sprog. Han er en af vore egne.

ANDRÉ GLUCKSMANN fortalte i weekendens
Information en anden historie. Om russiske sol-dater, der hævner drab på kammerater med mord, voldtægt og røveri mod tjetjenske landsbybeboere. Om fanger og lig, der udleveres mod betaling. Om en landbefolkning, der ikke kan tilså markerne på grund af miner. Om en storby med 400.000 mennesker så udraderet som Warszawa i 1944.
Han fortæller historien med den patos, der er den franske filosofs kendemærke, og med den vrede, som udspringer af fem ugers ophold i det tjetjenske krigshelvede. Hans foragt for de europæiske lederes "servile omfavnelser" af krigens hovedmand, Putin, er stor.
"Jeg har overværet fødslen af den største slyngelstat i det 21. århundrede", siger Glucksmann om Putins Rusland.
Man kan kun håbe, at han ikke får ret. Man må tro på, at når Putin får stillet regnestykket rigtigt op, vil også han indse, at Rusland kun har valget mellem en langvarig, moralsk og økonomisk belastende krig med store tab på begge sider - og en politisk løsning.
Til det formål ville det være en hjælp, hvis verdens førende demokratier lod være med at gå på halen i benovelse over den tilsyneladende veltalende russiske gæst. Men i klart sprog fortalte ham, at kun forhandlinger med tjetjenernes valgte ledelse, med præ-sident Aslan Maskhadov, kan bringe Rusland ud af sit kaukasiske Vietnam. on

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu