Læsetid: 3 min.

LEDER

18. juli 2000

Østeuropas trusler
"Mig bekendt er Ungarn stadig kandidatland
til EU."Jean-Christophe Filori, talsmand for EU-Kommissær for udvidelsen Günter Verheugen
"Poul Nyrup Rasmussen er den eneste EU-leder, der har støttet Polens optagelse i 2003. Men hvilken effekt det har i det interne EU-køkken, ved jeg ikke."
Jacek Saryusz-Wolski , leder af
Polens EU-integrations udvalg
Inden for ganske få uger er EU-kandidaternes frustrationer kommet op til overfladen. Hvad man længe har tænkt i Warszawa og Budapest, vælter nu pludselig ud i æteren med hårde ord. På trods af deklarationerne om at EU skal være klar med en ny traktat i Nice i december, der sikrer mulig optagelse af nye lande fra 2003, er det blevet klart, at EU ikke har travlt med, at det rent faktisk sker. Som ofte skal meget af forklaringen findes i virkeligheden uden for Danmark. Hvor 70 procent af danskerne bakker op om udvidelsen, ligger EU-snittet og roder nede omkring 44 procent.
Så Polen og flere andre kandidatlandes første drøm om 2000 er forlængst afløst af håbet om 2003. Og det er nu ved at træde i baggrunden for kravet om, at det ikke må blive meget senere end 2005. Signalerne har været undervejs et stykke tid. På EU-topmødet i Feira i juni vedtog EU-lederne alene at forsætte udvidelsen i samme tempo som hidtil, ikke at sætte farten op.
PÅ trods af Ungarns ministerpræsident Viktor Orbans advarsel til EU om, at der også findes et liv uden for EU, og Polens EU-chefforhandler Jan Kulakowskis trussel om, at polakkerne vil miste både koldblodighed og motivation, hvis ikke landet kommer ind i 2003, så er og bliver det tomme trusler. Den ubehagelige sandhed er, at Østeuropa ikke ser noget reelt alternativ til EU. Hverken Polens gamle kommunister eller Solidarnosc-folk er i tvivl om, at kursen hedder Bruxelles. Og som det fremgår af tonen i ovenstående arrogante replik til Orban fra udvidelses-kommisær Verheugens talsmand, så er EU-Kommisisonen helt klar over, hvem der sidder på nøglen til både dør og pengekasse.
Her skal det retfærdigvis siges, at samme kommissær Verheugen har presset på for, at EU i det mindste skal give kandidaterne en dato for afslutningen af optagelsesforhandlingerne. Det er sluppet ud som læk i pressen, men EU-landene har med Frankrigs Europa-minister Pierre Moscovici som talerør gjort det klart, at der ikke bliver tale om nogen bindende dato her og nu.
Netop Åbenbaringen af splid mellem Kommissionen og toneangivende EU-lande, har ansporet kandidatlandene til at give los for deres frustrationer. Men hvis de tror, at Kommissionen er en solid allieret i det spil, venter der dem store skuffelser. Ikke alene står Prodi-Kommissionen politisk svagt, vigtigere endnu er det, at Kommissionen kun er formel leder af forhandlingerne om udvidelsens mange tekniske detaljer. Mandatet til at forhandle kommer fra EU-landene. Det står navnlig klart på de to politisk og økonomisk centrale områder for udvidelsen: arbejdskraftens frie bevæglighed og landbrugspolitikken. Officielt er forhandlingerne startet i maj, men EU-landene har endnu ikke formuleret noget præcist mandat for, hvad de vil. Så der sker intet, ud over at EU-Kommissionen beder om flere oplysninger om antallet af køer og grænsevagter. Og til kandidatlandenes store frustration tyder alt på, at dette spil vil trække yderligere ud.
Vel har Polen ikke holdt et meget højt tempo i vedtagelse af EU-love de forgangne to år siden starten på forhandlingerne. Og Kommissionen stiller med rette spørgsmålstegn ved den administrative muskel, der skal sikre den daglige overholdelse af EU-reglerne. Men Polen har nu sat turbo på med en særlig hasteprocedure for vedtagelse af EU-love i det polske parlament. Og som lederen af Polens EU-integrationsudvalg, Jacek Saryusz-Wolski påpeger, så er der mange EU-lande, der ikke har gennemført alle EU-love i dag, endsige overholder dem.
I baggrunden spøger tungere regnestykker og forklaringer. Det udeblevne radikale opgør med EU-landbrugspolitikken på budget-topmødet i Berlin i fjor, gør det meget svært at give løfter om fremtiden for Polens landbrug. For enhver løsningsmodel vil uvægerligt medføre svære konsekvenser for tyske pengepunge, franske bønders velfærd og spanske modtagere af EU's regionalstøtte. Det sårbare fransk-tyske venskab i EU, der er i bedring, har ikke brug for ekstra udfordringer lige nu. Først skal EU have kokkereret en ny traktat i december. Og forude lurer franske og tyske valg i 2002. Uanset hvad statsminister Poul Nyrup Rasmussen måtte ønske, så står EU-udvidelsen ikke øverst på EU-menuen.cobla

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu